Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE TysklandHaidar har ventet i seks måneder i en kabine på 25 m2, som han deler med tre andre mennesker. Han er en af de heldige - der er nogle mennesker, der deler et rum i samme størrelse med 11 andre, og andre kabiner er på kun 12 m2. De bor alle sammen i Tempelhof i Berlin. Den tidligere lufthavn er oprindeligt opført i 1927 og blev på dramatisk vis udvidet af nazisterne i 1930'erne. Den er kendt for sin ikoniske arkitektur, enorme størrelse, og den rolle, den spillede som livline for den vestberlinske befolkning i form af luftbroen under den kolde krig. I dag bor der 1300 flygtninge, der venter på at blive sluset ud i det tyske samfund. Det er teoretisk set kun meningen, at de mennesker, der bor her, skal blive i seks uger, men på grund af manglende muligheder for indlogering havde mange af dem, jeg talte med, da jeg var på besøg, været der i over seks måneder.
Advertisement
Luften er tyk og varm indenfor, og der står vagter ved hver udgang. De holder skarpt øje med mig, mens jeg vandrer gennem de lange gange med aflukkede sovekabiner – forbi børn, der leger, og rengøringsdamer, der indsamler vasketøj. Her har flygtninge tag over hovedet, får tre måltider om dagen, og har adgang til livets fornødenheder, men usikkerheden omkring fremtiden og manglen på privatliv giver konstant anledning til utryghed og ubehag blandt dem, der bor der. Jeg havde lyst til at give verden et indblik i hverdagen for Tempelhofs beboere, så jeg skildrede deres værelser – eller "kasser" som de trøstesløst er blevet døbt – og tog en snak med beboerne om deres livssituation.
Issa, 25 fra Bagdad, Irak
Sayed, 37 fra Mazar-i-Sharif, Afghanistan
Advertisement
Hamza, 28 og Akram, 16 fra Qunaitra, Syrien
Abdulrahman, 19 fra Damaskus, Syrien
Advertisement
Ahmed, 31 fra Al-Hasakah, Syrien
Nadia, 37 fra Afghanistans Logar-provins
Advertisement
Omar, 20 fra Damaskus, Syrien
Mohamad, 18 fra Mayadin, Syrien, Khaled, 19 fra Mosul, Irak og Sherko, 25 fra Kirkuk, Irak
Advertisement