Torsdag aften var der indiepopalooza på Lille Vega, hvor en koncert med den psyko-hypede københavnske indiepopper, School of X, havde udvidet sig til “familieaften” slash firedobbelt koncert. Med på scenen som opvarmning hev forsanger Rasmus Littauer (ja, MØs trommeslager) nemlig både dj og producer Vasco, samt sine vennebands Vera og Goss. “De fire musikalske legekammerater går sammen om at lave en koncertaften. Publikum kan se frem til at komme rundt i både blød indierock, længselsfuld dreampop, elektroniske beats og svævende saxofoner,” kunne man læse i event-teksten på Vegas hjemmeside inden koncerten.
Tænk introsekvensen i den første Avengers – bare med danske indiemusikere.
Videos by VICE
I håb om at udvide vores horisonter og få be- og/eller afkræftet fordomme om, hvilke medlemmer af den danske befolkning, der rent faktisk har mod på at bakke deres Spotify-plays og Facebook-likes (og ‘Attendings’) op med fysisk tilstedeværelse, kastede vi os ud i torsdagens hipstersafari, så du nu trygt kan nyde en hurtig og koncis opsummering fra din smartphoneskærm.
Her er 20 observationer, vi sad tilbage med, efter godt og vel tre en halv times ufiltreret indiemaraton i Stauningsalen:
1. En højere frekvens af hey-mand-godt-at-se-dig-har-du-det-godt?-kram mellem mænd end noget andet sted på jorden. Ifølge en officiel statistik, vi lige har fundet på, blev en mand kammeratligt omfavnet af en anden mand hvert syvende sekund på Lille Vega torsdag aften.
2. The Walking Dead-agtig tilstrømning af en horde af hidtil usete hipstere til et ellers tomt dansegulv ved lyden af åbnings-dj Vascos steel-drums-møder-smølfestemmer sæt.
3. Det står hurtigt klart, at indiepop ikke er en genre, man går amok til. Den fysiske stemning blandt publikum er mindre mosh og mere den indgående nikken, du måske ville fyre af til Jackson Pollock-udstilling på Louisiana. Mm-hmm, ja, dybt, ret sporadiske penselstrøg, mmhmm, det ville jeg mene…
4. Blotlagte ankler. Helt vildt mange blotlagte ankler.
5. Overanimerede dj-moves. Du har valgt en musikalsk udtryksform, som formidles ved minutiøst at skrue på knapper. Slap lige af, dawg.
6. Alle tænkelige varianter af udfordrende, kønsneutralt grydeklip og man-buns.
7. Så. Mange. Hvide mennesker.
8. Ja, okay, det er en koncert med fire forskellige bands…men er vi sikre på, at vi behøver to forskellige saxofonister? Med to forskellige saxofoner?
9. Ærligt, her er flere saxofoner end danskere af anden etnisk herkomst. Jeg mener bare, så lad os i det mindste være vidner til den saxofon-baserede Mexican stand-off, der uden tvivl har udspillet sig backstage på et eller andet tidspunkt i løbet af aftenen.
10. Mavetasker. På skrå. Overalt. Blev de her givet ud i en alternativ merch-bod, som vi missede på vej ind?
11. Selv kokainstemningen på toilettet er hyggelig. En pendulfart af to-mands dryshold fra Stauningsalen til badeværelserne er helt ekstremt åbenlys og intensiverer kun, som aftenen skrider frem. I modsætning til den angstinspirerende Fluernes Herre-stemning, der hersker i den jungle af udvidede pupiller, der er Kødbyens badeværelser på en vilkårlig weekendaften, kan der blandt Vegas hyppigste toiletgæster høres inklusive udvekslinger som, “Jeg skal ud og samle mig. Du må gerne komme med.”
12. Fremragende eklektiske dance moves og ubesværet englevokal fra forsanger Mads Damsgaard Kristiansen, der begejstret proklamerer, at det her er Goss’ første spillestedskoncert i København. Gymnasieband på steroider. Pisse-fucking-hyggeligt.
13. …selv om jeg er ret sikker på, at de lige stjal intro-melodien fra Lens “Steal My Sunshine“. Fair nok, tænker jeg. Overlappet mellem københavnske indiepop fans og folk kyndige i American Pie-90’er-pive-pop må antages at være minimal.
14. Dude med spansk guitar + dj/producer + saxofonist + navnet på hele verdens favorit-aloe = Vera. #moonjam2017
15. Peacocking Level: Copenhagen Fashion Week. Det står ikke længere klart, hvem der er publikum, og hvem der er kunstnere. En strid strøm af hipstere skiftes til at gå på scenen. Jeg ville ikke være overrasket, hvis alle i den her sal kendte hinanden.
16. Okay, vent lidt – var der seriøst lige nogen, der tyssede på publikum under den der sax-solo? Er det her en koncert eller en PGA Tour?
17. Holy fuck, har vi været her i tre timer? Hvorfor er det her show så langt?
18. Her er seriøst hvidere end en Scientology-konference i en snestorm. Jeg tr– OMG, EN ASIAT!
19. Selveste indiepop-Don’en Rasmus Littauer dukker op som en Julian Casablancas-lignende silhouette bagerst på scenen til Indieband Nummer Tre, Veras, sidste nummer. Er det her aftenens klimaks? Jeg tror, det er klimaks. Skoletid. Nu går det ned.
20. Mr. (School of) X himself, er en hæsblæsende hvirvelvind på scenen. Han går frem og tilbage. Han skifter mellem at stå op og sidde på scenen over for sin keyboardmand, i hvad der ligner verdens mest intense skakspil. På et tidspunkt går det så vildt for sig, at han mister overblikket over, hvor han har lagt mikrofonen. Men for de fremmødte er X-skolen klart aftenens højdepunkt. Flere fodsåle ses løfte sig fra gulvet.
