Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Tyskland
I skrivende stund findes der i alt 100 videoer på YouTube, der er set over en milliard gange. 99 af dem er musikvideoer, og den sidste er “Axel F” af Crazy Frog – bedre kendt som fænomenet, der definitivt lagde MTV i graven.
Videos by VICE
I 00’erne var den blege, bukseløse frø overalt. I fjernsynet, i radioen, i reklamer, selv i fucking avisen. Computerfrøen med de forskruede ansigtsdimensioner. Den usynlige knallert. Det hele var uundgåeligt. Og derfor endte alle med at hade Crazy Frog. Og med ‘alle’ mener jeg alle, der var mentalt raske og gamle nok til at vide, at man ikke skal spise sand. Men uopslidelige Nokia-telefoner blev til iPhones med smadrede skærme, digital musik blev mere tilgængeligt, og langsomt forsvandt frøen fra ringetonebiblioteker, fjernsynet og radiobølgerne. Eller…det troede vi i hvert fald.
Siden 2015 har Crazy Frog oplevet et comeback på YouTube – et forholdsvist ubemærket comeback fra vores side, heldigvis. De daglige views steg støt op til 2017, hvor “Axel F”, temasangen fra Frækkere end politiet tillader blandet med dumme knallert-adlibs, ramte 1,6 millioner views om dagen. Det er lige så mange views, som Gzuz’ “Was Hast Du Gedacht” fik på sine første to dage på internettet.
Men Crazy Frogs tal begyndte at stige igen. I januar blev 00’ernes mest irriterende melodi klikket på tre millioner gange om dagen i gennemsnit. Tre. Millioner. Gange. Hvis Donald Trump som verdens mest magtfulde mand og en bølge af teenagere, der spiser vaskemiddel, ikke er bevis nok på vores civilisations forfald, kan det måske gøre det.
Som man kan se på YouTube Trends, er der især én befolkningsgruppe, der bærer mere af skylden for det her end nogen andre. Takket være “YouTube Kids”-appen, der også blev lanceret i Tyskland og Østrig sidste år, vil Den Sindssyge Frø blive hamret ind i unge, påvirkelige, anonyme hjerner, der tilsyneladende ikke kan lade være med at høre lortet igen og igen. De ved simpelthen ikke bedre.
Men det store spørgsmål her er stadig: Hvem (udover børnene) skal have skylden for det her? Og skammer de sig ikke, hvem end de må være? En dokumentar, der blev delt på YouTube i december, forsøger at besvare de spørgsmål og forklare Crazy Frog-fænomenet. Det viser sig, at de ansvarlige mennesker er Daniel Malmedahl, der står bag knallertlydene, Erik Wernquist, der animerede frøerne, der oprindeligt var kendt som “The Annoying Thing”, og den tyske producer Reinhard “Voodoo” Raiht.
Derudover finder vi også ud af, at Frog faktisk har udgivet tre album og syv musikvideoer (!) gennem de sidste par år. Og de må have oplevet en eller anden form for succes – ellers ville man vel være stoppet efter det første album?
Vi er også nået dertil, hvor et Crazy Frog-spil og en Crazy Frog-tv-serie er også uundgåelige. Det er simpelthen ikke realistisk at beskytte vores børn mod fremmede børn, der en dag vil inficere dem på legepladsen. Men der er stadig en mand, der har mere ondt af os, end vi selv har: Erik Wernquist.
I løbet af dokumentarfilmen bliver det mere og mere tydeligt, at han lider mere under sit arbejde end nogen andre. Til allersidst forklarer han, med et dødt blik i øjnene, at han ikke håber, Crazy Frog bliver det eneste, han efterlader verden med. Vi forsones nærmest med ham. Med ham, med verden, med Crazy Frog. Skynd dig at lukke fanen, når det sker, fordi den slags følelser varer som regel ikke ved.
Se dokumentaren, og få det en smule bedre over, at der ikke længere findes Jamba eller en “Mobile Naked Scanner”. Det var langt fra alting, der var bedre før i tiden.
