For overfladisk. For redigeret. For svært at leve op til. Instagram får tit skæld ud.
Da en undersøgelse foretaget af Sundhedsstyrelsen for nyligt konkluderede, at unge kvinder nu udgør den mest ensomme befolkningsgruppe i samfundet, udtalte sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), at ensomheden skyldes “mobning, forventninger og sociale medier, der kan opløse relationer og isolere og føre til ensomhed og angst”. Og måske er der noget af snakken. Sidste år viste en undersøgelse foretaget af den uafhængige britiske organisation Royal Society for Public Health, at Instagram er det mest skadelige sociale medie for unge, hvis man måler på brugernes oplevelse af angst, depression, ensomhed og negativ kropsopfattelse.
Videos by VICE
Men hvis det er så skide ubehageligt, hvorfor går 25 procent af os danskere – heraf dobbelt så mange kvinder, som mænd – så ind og tjekker Instagram mindst en gang om ugen? I håb om at finde en forklaring, giver vi i den her artikelserie ordet til en række forskellige instagrammere, som kender mediet på godt og ondt, og som i kraft af deres mange følgere er med til at definere, hvad Instagram skal være for et sted.
Vi lægger ud med Katrine Blauenfeldt a.k.a. @glitily. Den 30-årige feministiske debattør har de seneste seks år delt hud, holdninger og dagligdagsbegivenheder med sine nu 11.926 følgere. Hun har en kandidat i Engelsk, holder foredrag om feminisme, kropspositivisme og kropsidealer, tekster for SDI Media og konceptudvikler på produktionsselskabet Copenhagen Bombay. Derudover har hun blogget for Berlingske og Eurowoman.
Broadly: Hvorfor er du på Instagram?
Katrine Blauenfeldt: Jeg er på Instagram af mange forskellige årsager. Jeg kan godt lide at se, hvordan andre udtrykker sig visuelt. Jeg har en ekshibitionistisk side, som får lov til at være slutty, højrystet og for meget på Instagram, hvilket er befriende as fuck. Og så er Instagram en glimrende platform at benytte, hvis man har et bestemt budskab, man gerne vil sprede ud til en masse.
Hvad er det for et budskab, som du gerne vil have ud via din Instagram-profil?
Min plan er at få alle mennesker i verden til at blive feminister. Måske en anelse optimistisk. Jeg vil gerne have at folk vågner op og får øje på hverdagssexisme og den herskende voldtægtskultur, der lever i bedste velgående i vores samfund. Men det, jeg arbejder mest for, er at få folk til at elske deres krop. Det er dog nemmere sagt end gjort, da vi alle sammen bliver bombarderet med billeder af ”perfekte” kroppe fra morgen til aften. Vi har et forskruet og usundt syn på, hvordan vi skal se ud, og alt for mange, især unge kvinder, prøver at leve op til absurde kropsidealer.
Hvad får du helt konkret ud af at være på Instagram?
Udover de ting, jeg allerede har nævnt, bruger jeg også min Instagramprofil til at reklamere for mine foredrag, så på den måde er der også noget økonomi i det. Jeg har en enkelt gang reklameret for en g-punktsvibrator fra gaven.dk, hvor jeg fik en procentdel af salget. Jeg bruger også Instagram som en dagbog, hvor stort set alle mine tanker og følelser bliver beskrevet, og det er ret katartisk.
Hvordan er dit forhold til dine følgere?
Jeg mærker utroligt meget kærlighed fra mange af mine følgere. Når jeg har fået nogle småmisogyne mænd på nakken på grund af et eller andet feministisk, jeg har skrevet i Politiken, så står der et kæmpe hold af stærke Instagramkvinder, som bakker mig op, og det føles helt fantastisk. Nogle af mine tætteste veninder har jeg mødt gennem Instagram, som min soulmate Katherine Diez og min suveræne tatovør Karin Sparre.
Hvilke tanker gør du dig i forhold til, hvordan dine opslag påvirker dem, som ser dem?
For det meste tænker jeg ikke over, hvordan folk opfatter mine posts. Men hvis jeg skal opnå et eller andet specifikt, som at få folk til at købe billetter til et af mine foredrag, så er jeg meget opmærksom på, hvilket billede jeg bruger til det. Hvis jeg vil ud med et feministisk budskab, så gør jeg, hvad jeg kan for at formulere mig så korrekt som muligt, så folk ikke misforstår mig, men de fleste af mine posts sidder jeg ikke og grubler længe over.
Synes du, at du som instagrammer har ansvar for ikke at skabe urealistiske idealer hos dine følgere?
Nej. Slet ikke. Jeg synes, vi efterhånden lever i et samfund, hvor ingen tager ansvar for deres eget liv. Hvis man har det dårligt med sin krop, så er det Instagrams skyld, hvis man har trust issues, så er det ens fars skyld, fordi han forlod en, da man var lille, hvis man ikke har en kæreste, så er det mændenes skyld, fordi de ikke forstår, hvilken fabelagtig fangst man er. Det er ikke en anden persons ansvar at sørge for, at du har det godt med din krop. Hvis du får det dårligt med din egen krop, fordi du ikke ser andet end trænede babes i bikinier på Barbados, så lad være med at følge de personer. Jeg ved, der er rigtig mange Instagrammere, som har crazy ass mange følgere, som jeg simpelthen ikke fatter, man gider at følge, fordi de ikke poster andet end candyfloss, kirsebærtræer og musselmalede kopper, men det betyder bestemt ikke, at de ikke skal have lov til det. Så lader jeg bare være med at følge dem, ligesom de sikkert ikke gider at glo på mine strækmærker og læse om, hvor fin min afføring er for tiden.
Hvor meget fylder Instagram i din hverdag?
Instagram er uden tvivl det sociale medie, jeg bruger mest, men der kan sagtens gå tre-fire dage, hvor jeg ikke poster noget. En af grundene til, at jeg har vulgært mange selfies på min profil, er, at når jeg er ude blandt andre mennesker, så gider jeg ikke at sidde og tage billeder. Det er ikke, fordi jeg er et helligt menneske, som synes, man skal være til stede i nuet og alt det der gejl. Det er, fordi jeg er et akavet menneske, som ikke helt ved, hvordan jeg skal spørge folk, om det er ok, at jeg lige tager et billede af dem. Og så hader jeg med hver eneste celle i min krop, når andre vil tage billeder af mig. Svarer jeg overhovedet på spørgsmålet? Lidt? Det håber jeg.
Bliver du i godt humør af at scrolle gennem dit feed?
Jeg bliver i hvert fald aldrig i dårligt humør, fordi jeg ikke gider at følge personer, som keder mig eller pisser mig af. Jeg synes, jeg skal deale nok med fucktards til daglig, så på Instagram sørger jeg for, at der kun er optursmennesker i mit feed.
Hvor opstillede er dine billeder på en skala fra 1-10?
Det er forskelligt. Nogle gange er de 100 procent opstillede, men så er det også meget tydeligt, at jeg har brugt tid på at tage det, redigere det og poste det. For det meste er det dog bare selfies, og dem bruger jeg ikke mange sekunder på.
Giver din Instagram profil et ærligt billede af, hvem du er?
Ja, det gør den. Da jeg bruger den som en dagbog, er der få ting, som jeg ikke deler. Så selvom jeg ikke fortæller om absolut alle mine tanker, følelser, holdninger og erfaringer, så får man en ret præcis idé om, hvem jeg er, når man går igennem min profil.
Hvilke dele af dit liv lægger du ikke på Instagram?
Ting, som ville såre folk, jeg kender og holder af. Og de fleste af mine mørkeste tanker. Jeg er et egoistisk menneske, hvilket jeg ikke har noget imod at indrømme, men den side af mig selv prøver jeg nok at gemme lidt væk på min profil. Men det gør jeg også ude i den virkelige verden. Ellers ville jeg sgu nok være ret venneløs.
Har du nogensinde haft lyst til at slette din Instagramprofil?
Niks. Men jeg har ofte haft lyst til, at andre skulle få deres slettet. For eksempel mænd, som sender trusler eller andre klamme beskeder.
Hvad er dit eget all time favorit-opslag, som du har lavet?
Jeg har ikke ét. Men et af dem, som jeg er specielt glad for, er fra 3. februar i år, hvor teksten bare er ”A portrait of the feminist as a young woman”, hvor jeg sidder nøgen på hug på en stol.
Hvem er dine egne favorit Instagramere?
Amalie Have (scandinaviandreamgurl): Hun er smuk, klog, sjov, selvsikker, stærk, sexet, feministisk og – som Tyra Banks ville sige – fierce. Katherine Diez: Hun er sofistikeret, intelligent, sjov, og så har hun en røv, som får mig til at græde af glæde. Louise Cehofski: Den måde, hun bruger sin krop og hverdagsobjekter til at lave spændende og anderledes kunst, er fascinerende. Hendes visuelle udtryk får mig altid til at stoppe op og tænke.
