“Du skal prøve en dims,” siger min bror med et saligt udtryk i ansigtet, da jeg besøger ham i Aalborg. ”Det er flæskesteg…” siger han og tager en pause for dramatisk effekt, ”i en hotdog!”
Dims er en kulinarisk excentricitet, der på ti år er blevet en del af den nordjyske kulturarv, og på nuværende tidspunkt er Aalborgs bedst skjulte fastfood-hemmelighed. Den blev opfundet for cirka ti år siden af pølsevognsejer Pia Skov, hvis Skovs Pølsevogn holder til på Nytorv midt i Aalborg.
Videos by VICE
I al sin enkelhed er det et pølsebrød lastet med en skive ribbensteg, akkompagneret af ”en stribe” cremefraichedressing, lidt rødkål og et par skiver syltede agurk. Pia døbte denne bastard “dims”, og den har efterhånden udviklet sig til et uofficielt varemærke for byen.
Ligesom mange andre af historiens store opfindelser, så er dimsen også affødt af et akut behov. Det var under 00’ernes store krig mellem gratisaviserne, hvor forarmede unge avisuddelere, hver dag traskede Aalborgs gader og stræder tynde for at afsætte deres nyheder. På det tidspunkt lavede Pia Skov en ribbensandwich, som hun serverede i en stor baguette.
”Der gik en masse unge rundt, som uddelte gratisaviser i byen, og de var rimeligt glade for de der sandwiches, men de havde ikke altid lige råd til den,” forklarer Pia Skov, der har arbejdet i pølsevogn, siden hun var 15. ”Så spurgte de, om ikke jeg kunne lave en lille en, så de stadig kunne smage stegen. Jeg sagde: ’Det kan vi da godt finde ud af.’ Så prøvede jeg at lave den i et pølsebrød, og det var et kæmpehit.”
Dimsen koster 15 kroner i Pia Skovs pølsevogn, og en almindelig flæskestegssandwich koster 30 kroner. Efter en af hendes unge kunder tippede en avis i Aalborg om opfindelsen, kunne hun næsten ikke følge med efterspørgslen. ”Der var en, som skrev, at man skulle tage at gå ned og prøve den her ’dims’ hos mig. Samme dag kom en masse folk, som havde læst om den, og så har den heddet det lige siden.”
Hun vurderer, at hun langer cirka 100 dimser over disken på Nytorv hver dag, men det er svært at sige helt præcist hvor mange: ”Jeg bestiller omkring 1,3 ton ribbensteg om året, så slagteren er glad for mig.”
Ribbenstegen får hun fra den lokale slagter, som forsteger den for hende. I pølsevognen skærer hun den ud, varmer den op i en miniovn og opbevarer den i vandbad på en varmeplade, så kødet ikke bliver tørt. ”Det er så mørt, at folk uden tænder kan spise det,” siger hun. ”Altså bortset fra sværen!”
Det sprøde svær på stegen er kirsebærret på toppen af dimsen. ”Den er ikke ødelagt af at have været i en frituregryde, og det er godt kvalitetskød fra slagteren. Flot og magert,” siger Pia Skov. ”I dag får de unge mennesker jo nærmest kun steg til jul. Der kommer mange unge knejter, og der er mange børn, som hellere vil have en dims, end de vil over på McDonald’s. Det varmer jo mit hjerte.”
Pia har haft Skovs Pølsevogn i 17 år. Hun forpagter den under velgørenhedsorganisationen Børnenes Kontor og har også en ordning, under hvilken man kan købe to hotdogs og donere den ene til byens hjemløse. Selv om dimsen er et Aalborg-foretagende, så er historien om den nordjyske hotdog alligevel nået vidt omkring. En af hendes faste kunder lærte om dimsen, da han var i Brasilien og se fodbold-VM.
”Han fortalte, han havde stået bag nogen på stadion, som havde snakket om, at de godt kunne klare en dims lige nu. Så blev han nysgerrig og spurgte, hvad en dims var: ’Jamen, det er da den fra Aalborg’.”
Pia Skov fortæller, at der siden dimsens fødsel har været forsøg fra pølseproducenter på at lave en ribbenshotdog, og at hun får besøg fra kolleger rundt omkring i landet, som vil lade sig inspirere af vidunderet. Men Ifølge hende er vejen til succes ikke at tage eksperimenterne for langt ud.
”Der er mange, der laver alle mulige andre ting udover hotdogs. Når det er en pølsevogn, så skal det være pølser og steg og ikke andet. Jeg er meget gammeldags”.
Men hvad skyller man så den aalborgensiske dims ned med? ”Jeg plejer at servere husets rødvin,” siger Pia Skov. ”Det er så et glas iskoldt hindbærsaftevand. Det elsker folk. Jeg byttede det engang ud med ananas, og der fik jeg simpelthen så meget skældud.”
“Vanens magt er stor.”
