Årets bedste (værste?!) julesang er kommet​

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK

At kalde ”Know No Better” årets bedste julesang er måske liiiiidt en overdrivelse. Men for fanden, mand, der er ikke meget konkurrence på nuværende tidspunkt. Lad os lige tage en pause og se på sagerne.

Videos by VICE

1) Der er Sias album (som folk siger ”redefinerer julemusikken”, hvad vi hverken kan be- eller afkræfte).

2) Mariah kører som sædvanlig sin helt egen stil (hun valgte for eksempel af udgive den her i oktober).

3) Og så rocker Gwen Stefani rundt om juletræet sammen med country-crooneren Blake Shelton.

Ovenstående navne er faktisk de eneste, der på nuværende tidspunkt konkurrerer med Major Lazer om titlen – et band, der er bedst kendt for at smelte dancehall, moombahton og reggae sammen i deres udtryk – der dybest set bare har bedt nogen om at remixe et af deres numre (læs: indsætte bjældeklang på et track). Resultatet kan høres herunder.

Nu kan man selvfølgelig debattere kvaliteten i bjældeklang her fra og til dommedag. Er det behageligt at lytte til? Er det Satans metalliske stemme? Kan de bruges til at udøve tortur? Er de den ultimative manifestation af noget så simpelt som rendyrket glæde i form af en kugle og en klokke, der kan hænges på alt fra et juletræ til en kattekilling? Det svært at svare på.

Vi kan dog med vished konstatere, at det altid er fedt at høre Quavo, Travis Scott og Camila Cabelo fyre op under løjerne. Det er bestemt ikke “Christmas in Harlem” eller “St. Brick Intro“, men indtil der dukker noget nyt julemusik op, så passer det her helt fint. Og her henviser jeg til Busta Rhymes – jeps, jeg kigger på dig – ring til Jim Carey og lav en opfølger til ”Grinchen”, der laver mad.