Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey Canada
“Okay, okay,” sidder du nok og tænker. “Kan man overhovedet vride mere relevant information ud af Mac DeMarcos hyppige optrædener på diverse talkshows?” Han er helt klart overeksponeret lige nu med sin chorus-indsmurte Stratocaster og en kuffert fuld af bløde melodier, men da han dukkede op på The Late Show with Stephen Colbert for nylig, skete der alligevel noget særligt.
Videos by VICE
For det første fik han mulighed for at møde Tom Hanks, der også var gæst den aften. Hanks skulle diskutere juletræer med Stephen Colbert. Mac delte et billede – der slet ikke er akavet på nogen måde – på Instagram, hvor de to hænger ud sammen backstage:
Det bringer en del spørgsmål i spil:
1. Hvorfor står Hanks og flagrer med hånden? Er det ligesom en måde at sige, ”det her er ungdommen i dag, og jeg er glad for at hilse på, men jeg håber ikke, jeg bliver spist” på?
2. Når man tager Macs geotag-joke i betragtning, lader det til, musikeren er stor Forrest Gump-fan, men har han nogensinde set Hanks bedste film til dato, nemlig Cloud Atlas? (Cloud Atlas er faktisk ikke den bedste Hanks film til dato eller en nogen god film i det hele taget, men tjek den ud, hvis du har tre timer, du ikke ved, hvad du skal bruge til. Vi har brug for flere underlige film som den i verden.)
3. Mac er iført en bizar (speciallavet?) t-shirt af kunstneren Matthew Volz, hvor sangeren og Hanks optræder i en Da Vinci Code/Garfield-crossover. Hvor længe mon det tog Mac at forklare Hanks de otte lag millennial-ironi, der ligger i det?
4. Hvem af dem er bedst til ikke at se akavet ud på det her billede?
Selve mødet kunne godt være gået bedre. Men Macs musikalske indslag i programmet gik til gengæld helt glat, og det er den anden grund til, at det her er en relevant historie. Mac gik på scenen og jammede sig igennem “One Another” fra This Old Dog sammen med Colberts husorkester anført af kapelmester Jon Batiste. Til lyden af blæsere og ømme pianotoner præsterer Mac DeMarco faktisk at præsentere den mest musikalsk sofistikerede side af sig selv nogensinde. Det viser bare, at Macs sande talent er at skabe venteværelsemusik til punk-kids, og det lyder, som om han føler sig helt hjemme i den rolle. Det mener jeg ikke som et diss. Se hele nummeret herunder.