Lige nu arbejder den digitale kunstner Andrea Brasch på det, hun kalder et computerspil om eksistentialisme. Spillets hovedperson er en cirkel med et stort hul i, som søger efter noget, der kan udfylde det hul. Undervejs i spillet møder den både firkanter og trekanter og andre former, som i princippet kan passe ind i hullet, men som ikke kan fylde det.
”Måske behøver man ikke læse en lang kompliceret Satre-tekst for at få sat nogle tanker i gang om relationer. Der kan selvfølgelig sagtens være folk, der spiller spillet for det, det er, men det er jo fantastisk, hvis man kan få folk til at tænke lidt på en legende måde,” siger hun.
Videos by VICE
Hun er digital kunstner, feminist og tech-optimist. Tidligere har hun lavet interaktive historier om trafficking og andre kreative projekter med teknologi. En app, hun lavede om den kvindelige orgasme, kom ikke igennem Apples godkendelseproces. Det er en af grundene til, at det er vigtigt, at den teknologiske udvikling formes af diverse stemmer, mener hun. Det må ikke være et fåtal, der sidder på udviklingsmonopolet og bestemmer, hvad der slipper igennem til brugerne.
”Det er rigtig ærgerligt, når projekter som vores, der gerne vil ud til et bredt publikum, bremses af nogle meget amerikanske moralske standarder.”
”Det er muligheden for det interaktive i tech-universet, som altid har virket dragende på mig. Det er ikke lige meget, hvem der designer og deltager i den interaktion. Og der synes jeg, at jeg kan bidrage med noget vigtigt i kraft af min feministiske kritiske tilgang.”
Andrea Brasch har gennem sit arbejdsliv ofte følt sig som lidt af en outsider. En der hele tiden skulle være på tværs og stille spørgsmålstegn ved det hele. Det var den tilgang, der skubbede hende mod teknologien. Hun startede i reklamebranchen, hvor hun blev oplært som tekstforfatter. Allerede her begyndte hun at lege lidt med forskellige digitale udtryk. Men det hele handlede om at sælge, og hun følte, at der var for lidt plads til de kritiske spørgsmål.
Derfor tog hun en et-årig diplomuddannelse på it-universitet, før hun begyndte at arbejde mere kreativt med teknologi. I dag bor hun i Berlin, hvor hun nyder det store miljø omkring teknologisk kreativitet.
Sammen med sin arbejdspartner Patrick Jarnfelt arbejder Andrea Brasch under navnet Loveable Hat Cult. De udgav orgasme-appen La Petite Mort i 2016. Den havde været et stykke tid undervejs og startede egentlig med en interesse i den måde, folk interagerede med deres smartphones og tablets.
”Overalt ser du folk sidde med deres touchscreens og bruge dem på præcis samme måde. Bevægelserne er identiske. Vi var optagede af, om man kunne få folk til at røre telefonen på en anderledes og sanselig måde. Kan man have en erotisk oplevelse med sin skærm? Det ville vi gerne undersøge,” siger hun.
Andrea Brasch har i sine projekter arbejdet meget med køn og seksualitet, så at det skulle kombineres med den kvindelige orgasme, kom meget af sig selv derfra. De gik hurtigt videre til at diskutere, hvordan de kunne lave en kusse til spillet, der var sensuel.
”Der er så meget porno, hvor der er zoomet helt ind på de kvindelige kønsorganer, de er helt oppe i hovedet på tilskueren, og det kan godt tage det erotiske ud af oplevelsen, at det bliver så eksplicit.”
I stedet udnyttede de muligheden, da de deltog ved en festival om sex og teknologi i San Francisco og efterlyste kvindelige deltagere til at lade deres kønsorganer filme og fotografere. Efterfølgende pixelerede de billederne helt, så man kun fornemmede kussens omrids og farvenuancer.
I appen kan man så vælge en kusse, man gerne vil forsøge at tilfredsstille. Når den er valgt, begynder man langsomt at bevæge fingrene over den glatte touch-skærm for at se, hvilken slags berøring, der har bedst effekt.
Hver kvinde, der har ladet sig film og fotografere, har forklaret, hvad de foretrækker – hurtigt, langsom, cirkulært, hårdt eller blødt. Til hver orgasmeoplevelse er der komponeret et særligt stykke musik, der klimakser på hver sin måde.
Appen La Petite Mort blev i første omgang godkendt af Apple. Men da den var opdateret og skulle til godkendelse igen, endte den hos en franskmand. Han forstod navnet og kiggede nærmere på den, før den fik en klar afvisning. Det var for eksplicit materiale, og Appstore skulle være en familievenlig platform, var beskeden.
”Det er ret vildt i den her techverden, at der er så få helt centrale gatekeepers, som er altafgørende for, om man når ud til folk,” siger Andrea Brasch.
I dag kan La Petite Mort kun hentes på Google Play, og her er den blevet hentet omkring 30.000 gange. Det er egentlig udmærket for et kunstprojekt i app-form, men Andrea Brasch mener ikke, at der kan være nogen tvivl om, at tallet blev væsentligt indsnævret, da Apple lukkede døren.
”Det er rigtig ærgerligt, når projekter som vores, der gerne vil ud til et bredt publikum, bremses af nogle meget amerikanske moralske standarder. Det er en af grundene til, at jeg tror på, at der skal være mere diversitet i techbranchen. Vi har brug for flere input til, hvad der skal have lov at leve i den digitale verden.”
Hun håber, at nogle af dem, der er mest kritiske overfor tech-branchen, vil engagere sig i den, så de teknologiske muligheder kan bruges til andet end at skabe profit. Hun mener, at den teknologiske udvikling står ved en skillevej.
”For få år siden var al teknologisk udvikling bare en stor jubelsang og glæde. Nu begynder vi at se bagsiderne. Det er så vigtigt, at vi, der er kritiske, går ind i udviklingen. For der er så mange positive muligheder i teknologi, så det er farligt, hvis alle dem, der ikke kun har egen vinding for øje melder sig ud.”
Læs mere om tech fra Broadly her:
