Alle portrætter og tegninger er fra Stefan Ruiz’ arkiv. Fotograferne og illustratorerne er ukendte.
Stefan Ruiz begyndte at fotografere i starten af 1990’erne. Han arbejdede som lærer i San Quentin fængslet i Californien og begyndte at tage billeder af de fanger, som kom til hans timer. Han har været fascineret af kriminalitet lige siden han var barn. Stefans far var advokat i Mexico og fortalte ofte historier om anholdelser og retssager ved middagsbordet. Stefan var dog mest fascineret af menneskerne bag historierne. Hans arbejde som portrætfotograf har siden bragt ham verden rundt, hvor han har fotograferet alt lige fra patienter på et psykiatrisk hospital på Cuba til “Cholombiano” gadebørn i Mexico og folk som Bill Clinton og James Brown.
Med sit nyeste projekt har han dog lagt kameraet fra sig og har i stedet bragt en række glemte fotografier fra Mexico Citys politiarkiver frem i lyset. Han fik idéen i 2010, hvor han faldt over en kasse med gamle, støvede mugshots på et loppemarked. Det viste sig, at ejeren havde en hel samling af politifotografier taget i 1950’erne og op igennem 1970’erne. Billederne viste alt lige fra scener fra bevæbnede røverier og tegninger af stjålne genstande til portrætter af tidens mest berygtede forbrydere. De brune og flossede billeder udgjorde et alternativt vidnesbyrd om livet og kriminaliteten i Mexico i midten af 1900-tallet. Derfor satte Stefan Ruiz sig for at udgive en bog med billederne.
Videos by VICE
De fleste af bogens portrætter viser en række røvere, som blev dyrket som idoler af de fattigste i landet. Andre mugshots viser berømte mordere som for eksempel den studerende Gregorio Cárdenas Hérnandez, der senere blev seriemorder, og bordelejerne og massemorderne Delfina og María González foruden de politiske radikale, som blev stemplet som terrorister ligesom det hændte læreren og aktivisten Genaro Vazquez.
Selvom guerillakrigerne og landevejsrøverne fra det tyvende århundrede i dag i udpræget grad er erstattet af narkokarteller og organiseret bandekultur, så er den voldelige kriminelle kultur, som udefrakommende så ofte forbinder Mexico med, stadig til stede. Tal har vist, at over 7.400 planlagte mord fandt sted på landsplan mellem januar og maj måned, og analytikere vurderer endda, at over 80.000 mord med forbindelse til organiseret kriminalitet har fundet sted i Mexico mellem 2006 og 2015.
Vi tog kontakt til Stefan Ruiz for at høre mere om bogen, og hvad han mener, at de her billeder fortæller os om dagens Mexico.
VICE: Hej Stefan. Vil du fortælle lidt om, hvordan du fandt de her billeder?
Stefan Ruiz: Jeg går meget på loppemarked, og jeg køber tit gamle fotografier, når jeg er der. Jeg underviste tidligere i et fængsel, og jeg har altid været fascineret af politibilleder. Jeg kan godt lide mugshots, fordi jeg selv tager portrætter, og mugshots er oftest ret gode. Når billedet bliver taget, kan man se, at personen tydeligvis er på røven. Men noget af det mest interessante ved de her billeder var, at det ikke kun var mugshots – det var alle mulige forskellige slags billeder. Og der var virkelig mange. Jeg spurgte fyren, som solgte dem, om han havde flere, og den næste gang jeg så ham, havde han taget to store plasticsække fyldt med billeder med.
Hvorfor har du besluttet at udgive billederne nu?
Jeg viste billederne til en ven, som arbejder i forlagsbranchen. Der er altid virkelig meget kriminalitet i Mexico, så det virkede som et relevant emne. Jeg ville også gerne have billederne ud, for jeg synes, at de er gode nok til at kunne inspirere folk. Vi fik kontakt til Benjamin Smith, som er professor i latinamerikansk historie, og sammen med ham prøvede vi at finde andre fotografier, som havde forbindelse til dem, vi allerede havde fundet. Jeg fandt ud af, at en af fyrene, som blev stemplet som terrorist, underviste på University of Mexico og var ekspert i Mexicos venstrefløj. Vi fandt også frem til nogle af de andre personer, som for eksempel amerikaneren Joel Kaplan, der flygtede fra et Mexicansk fængsel i helikopter. De historier gav virkeligt projektet et nyt perspektiv. Desuden vidner fotografierne om, hvordan kriminaliteten har udviklet sig i Mexico over årene, så vi synes, at det er vigtigt at offentliggøre dem.
Hvad mener du, at billederne fortæller om dagens Mexico?
På den ene side ville jeg gerne fortælle historien om, at alting er anderledes nu, men på den anden side har det slet ikke ændret sig. I dag hersker Narkoterrorismen, og den er forskellig fra den venstreorienterede terrorisme i 60’erne, eller det som Islamisk Stat udfører i dag, men problemet er stadig meget nærværende. Forskellen ligger nok i, at de fleste af forbrydelserne dengang blev anset for at være lidt mere harmløse. I 50’erne var røverier den mest udbredte form for kriminalitet i Mexico, og derfor forestiller de fleste mugshots i bogen røvere, men det vi ser i dag med halshugninger og lig der hænger fra broer, det er på et helt andet niveau.
Sidste år forsvandt 43 lærerstuderende, og der skete ingenting. Regeringen bliver ved med at sige, at alt er fint og at det går i den rigtige retning, men narkobosserne som Joaquín “El Chapo” Guzmán lader til at have mere magt end regeringen.
Dine forældre emigrerede fra Mexico, og du besøger stadig landet ofte. Hvordan stemmer mediernes billede af landet overens med virkeligheden?
Medierne er helt klart blevet undertrykt, og det er efterhånden almen viden, at regeringen har været mindre positivt stemt over for kritiske medier, og at det Institutionelle Revolutionsparti (PRI) altid har haft tæt forbindelse til de etablerede medier. Men kartellerne har også været virkelig grove og har slået journalister ihjel over hele Mexico.
Hvordan er det at være fotograf dernede?
Det var ret hektisk, da jeg skød min fotoserie om Cholombiano-børnene i Monterrey. Det var et virkelig voldeligt kvarter, og det var meget barskt. Man går ikke derhen, medmindre man er en del af militæret. Et par gange kunne jeg mærke, at der var fare på færde, og så gjaldt det bare om at samle udstyret sammen så hurtigt og roligt som muligt, putte det i bilen og komme afsted.
Jeg kan huske, at folk kom op til mig og sagde, “Er du klar over, hvor sindssygt det her sted er?”, mens jeg fotograferede. Jeg mener, politiet kører rundt i vogne med masker på, fordi de ikke vil vise deres ansigter. Jeg er blevet stoppet et par gange af politiet henover årene, hvor de har forsøgt at få mig til at bestikke dem. Især hvis man lejer en bil, så ved politiet det og tilbageholder dig et stykke tid, mens de fisker efter penge. Jeg har venner i Mexico, som ikke ruller ruden ned for politiet, men viser deres kørekort igennem ruden, hvis de bliver stoppet. For hvis man giver det til dem, så siger de, “Hvis du vil have det tilbage, så er du nødt til at tage med på politistationen og betale en stor bøde. Du kan også betale mig 20 dollars, og så ordner vi bare bøden her med det samme.”
Hvad prøver du at opnå med dit arbejde?
Jeg prøver at gøre ting, som i det mindste er rimeligt oplyste og respektfulde. Jeg prøver at portrættere Mexico på en lidt mere nuanceret måde, og jeg kan godt lide at kommentere lidt på den politiske situation, uden at det tager overhånd.
Tak Stefan.
Mere fra VICE:
Billeder af kokainens rejse fra Colombia til din næse
