Billeder fra de sidste dage på skateboard i LOVE Park i Philadelphia

Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE USA

Engang i 80’erne begyndte skaterne en kærlighedsaffære med en lille plads i Philadelphia ved navn John F. Kennedy Plaza – bedre kendt som LOVE Park på grund af Robert Indianas ikoniske skulptur. Parkens arkitektur er bygget op om fliser og asfalt i mange niveauer, og det gør den til det ideelle skatespot. I årtier har skating udviklet sig på dette legendariske sted, indtil politikerne begyndte at renovere det i februar 2016. Nogle af de steder, som skaterne brugte allermest, blev jævnet med jorden, hvilket i praksis betød, at tiltrækningskraften forsvandt. Det var alt det, der skete inden bulldozerne kørte ind, der fik fotograf Jonathan Rentschler til at lave sin første fotobog, LOVE, der blev udgivet sidste år af Paradigm Publishing.

Videos by VICE

Det bogen viser er, at der “foregik nogle virkelig rå ting, og du gik glip af det,” som den litteraturglade professionelle skater Mark Suciu skriver i bogens forord. Den første æra var defineret af Ricky Oyola og Sub Zero-crews østkyststil, og senere blev det mere teknisk med tryllerier fra typer som Stevie Williams og Josh Kalis. I en periode i 00’erne blev det ulovligt at skate i parken, men de seneste fem år har en ny generation af skatere slået sig ned i parken, og det er dem – og parkens endeligt – som Rentschler har dokumenteret. Vi talte med fotografen om, hvorfor det er noget særligt at indfange essensen ved LOVE Park.

VICE: I dine billeder kan man se skatere fra forskellige racer og forskellige klasser, der hænger ud sammen. Hvad betyder LOVE Park for byen?
Jonathan Rentschler: Det var et helt særligt sted, for der var så meget racisme i USA og i resten af verden, men i LOVE Park var alle ligeglade med hudfarve. Vi var et fællesskab, og der var et ægte broderskab. Jeg tror ikke politikerne forstod, hvor vigtigt det sted var, da de rev det ned. Det er virkelig nederen, især for dem der brugte det. Det var virkelig gadebørn. Mange af dem kom fra familier med store problemer, og skating var et afløb for dem, så de kunne komme væk fra alt det lort i deres liv. Bystyret forstod ikke stedets potentiale.

Hvilken slags mennesker kom i LOVE Park?
Der var så mange forskellige typer. Der var selvfølgelig skaterne om dagen. Der var også mange hjemløse. Turisterne kom for at tage billeder af skiltet. Politiet var der. I hverdagene var der altid to betjente, så de var konstant til stede. Børn som havde fået fri fra skole. Fordi det lå så centralt, var der også mange forretningsfolk, der satte sig for at spise frokost. Det var en god blanding af af mennesker.

Var det besværligt at skate, når alle de andre mennesker også var der?
De fleste mennesker, som kom i LOVE park, var hurtigt videre. Så længe politiet ikke var til stede, var vi der konstant. Hele dagen og hele natten. Turisterne var der kun i et par minutter og tog deres selfie foran skiltet, og forretningsfolkene spiste også bare deres frokost, inden de skulle tilbage på kontoret. De eneste andre mennesker, som blev der, var de hjemløse, og det var også derfor, vi blev så gode venner med dem. Vi så dem hver dag.

Var der mange slåskampe?
Det skete rimelig tit. Det var mest mellem de hjemløse, som kom op at skændes over stoffer, territorier eller bare på grund af fuldskab. Hvis skaterne sloges, var det mest, fordi nogen havde snakket lort. Engang kan jeg huske, at en hel flok stangstive bros fra et bryllup kom for at tage et billede foran skiltet. Jeg ved ikke, hvordan det startede, men det endte med, at der var et gigantisk slagsmål mellem alle skaterne og bryllupsgæsterne. Det så vanvittigt ud.

Der var også en del stoffer i LOVE Park, ikke?
De fleste af pusherne var der for at sælge hårde stoffer, og de udnyttede virkelig de hjemløse. Selvfølgelig var de der også bare for at sælge lidt weed, men for det meste var det virkelig farlige mennesker. Politiet var pisse ligeglade med dem, for de var der kun for at jagte skatere. Under al den tid jeg tilbragte der, så jeg ikke en eneste pusher blive anholdt. Jeg har aldrig set så mange mennesker få psykoser og overdoser. Det skete hver dag.

Hvad har du at sige om de mennesker, der har skabt parken til at starte med?
Det var i sin tid Edmund Bacons idé at anlægge en park lige ved siden af rådhuset. Men det var først, da han blev byplanlægger i Philadelphia, at han kunne gøre sin drøm til virkelighed. Vincent Kling var arkitekten bag LOVE Park. Efterhånden som stedet blev verdenskendt for skating, blev både Bacon og Kling også fortalere for skating, selvom de efterhånden var nogle gamle mænd. Dengang de designede stedet, forstod de ikke, hvor vigtigt stedet var for ungdomskulturen, og hvordan skating gav stedet en dybere betydning for folk, og byrådet fattede det aldrig. Da politikerne besluttede at forbyde skating og renovere LOVE Park, fik det Bacon til at lave en protest, hvor han skatede gennem LOVE lige foran politiet. Han var over 90 år gammel, da han gjorde det, og det viser, hvor meget han brændte for sagen.

På dine billeder af parken, der bliver smadret, ser man en masse skatere, der bliver siddende i kulden. Hvorfor tror du, at folk blev ved med at komme, også efter man ikke kunne skate mere?
LOVE betød så meget for folk, at da de begyndte at lukke dele af parken og til sidst det hele, var der ingen, der havde lyst til at give slip. Ingen ville forlade stedet. Folk fandt alle mulige måder at skate der, indtil de til sidste måtte give op – indtil det bogstaveligt talt ikke var andet end grus. Det viser, hvor dedikerede skaterne var omkring det sted, og hvor vigtigt det var.

This interview has been edited for length and clarity.

Jonathan Rentschler lives in Philadelphia and posts to his Instagram account @eurojon.