Artiklen er oprindeligt udgivet af i-D USA
Selv efter at have studeret og arbejdet i New York i næsten ti år oplevede multikunstneren Natasha Sumant, at hun stadig ændrede sin opførsel, hver gang hun besøgte sin familie i Indien. Hun følte, at hun konstant befandt sig under mændenes vågende øje, og at hun altid var undertrykt af patriarkatets normer.
Videos by VICE
”Når du som kvinde vender tilbage til Indien fra New York, er det første, du bliver akut bevidst om, måden du opfører dig i det offentlige rum, for det mandlige blik er overalt, og din krop er under konstant overvågning,” siger Sumant. ”Ikke af loven eller en politisk institution, men af samfundet og dets forventninger til, hvordan kvinder bør begå sig uden for hjemmet. Den gængse opfattelse er, at måden, du klæder dig på, afgør, hvor sikker du er, men vi ved, at det bare er samfundets måde at kontrollere kvinder på.”
I Indien fejes chikane i det offentlige rum let og elegant ind under et uskyldigt klingende begreb, der oversættes ”eve teasing” på engelsk. “Eve” er en reference til Eva (som i Adam og Eva) som den fristende kvinde. På den måde lægger man ansvaret for chikanen på kvinden, der udsættes for den. Eve teasing dækker alt fra sjofle kommentarer til fysisk chikane. Kvinder, som går rundt i Indiens gader, beder i templerne, går i skole eller tager metroen eller bussen, må ofte lægge ører til sjofle kommentarer eller det, der er værre. Men landet gør meget lidt for at beskytte dem.
Den tiltagende chikane, kvinder udsættes for, når de bevæger sig uden for deres hjem, inspirerede Sumant og fotografen Pretika Menon til fotoserien ”Sit Like a Lady” af de tre kvindelige rappere Dee MC, Sofia Ashraf og Anushka Manchanda, som gennem deres arbejde udfordrer måden, kvinder forventes at opføre sig på. Billederne viser de tre kvinder iført tøj fra streetwear-brandet Gundi Studios i et tog, på gaden og på stranden flankeret af rødklædte spøgelser, der repræsenterer samfundets misbilligelse. Titlen på billedserien er en reference til den mondæne måde, som kvinder forventes at opføre sig på for at undgå chikane.
”Hvis du går en tur på en hvilken som helst gade i Indien, vil du lægge mærke til, at der er flere mænd end kvinder,” siger Menon. ”Det budskab, vi ønsker at sende, er, at tiden er inde til at være modig, til at udfordre status quo og til at føle sig tryg på gaderne. Jo mere normaliseret det bliver, jo sikrere bliver det for os alle.”
I øjeblikket er der ingen lov i Indien, der direkte omhandler eve teasing, i stedet må ofre for chikane indgive en klage under den obskure Sektion 294 i den indiske straffelov, som ulovliggør uanstændige handlinger eller udtalelser i offentligheden, eller Sektion 509, som straffer personer, som handler eller siger noget, der krænker kvinders ærbarhed. Ingen af dem håndhæves reelt. Samtidig udsættes kvinder og piger hele tiden for åbenlys sexchikane i det offentlige rum.
”I byer kan der ske mange ting, som er mentalt forstyrrende for kvinder,” siger rapperen Dee MC. ”Unødvendige blikke, uønsket kropsberøring og sjofle kommentarer er bare nogle af de ting, som alle piger har været udsat for på et eller andet tidspunkt i deres liv.”
Mens politiet ignorerer det, eskalerer eve teasing ofte til regulær stalking i Indien. Stalking blev først erklæret ulovligt i landet i 2013 i kølvandet på massevoldtægtssagen i Delhi, hvor den 23-årige Jyoti Singh Pandey døde af sine kvæstelser. Og selv om den nye lov øjeblikkeligt førte til tusindvis af indberettede sager om stalking, er det stadig et kæmpe problem i landet. Kun omkring en fjerdedel af dem, der anmeldes for stalking, dømmes skyldige. Omkring 80 procent af de anklagede løslades mod kaution, før deres forbrydelse er dokumenteret.
Manglen på effektive steder at anmelde chikane drev aktivisten Jasmeen Patheja til at grundlægge gruppen Blank Noise, som protesterer mod voldtægtskulturen i landet og tendensen til at bebrejde offeret.
”De fleste mennesker, jeg indberettede chikanetilfældene til, behandlede dem ikke med den seriøsitet, de fortjente. Det blev opfattet som ’drengestreger’ og mødt med kommentarer som, ’det er bare eve teasing,’ og ’der er ikke noget, du kan gøre ved det,’” siger Patheja. ”Jeg lagde mærke til, at mine venner gik rundt i grupper og traf beslutninger om vores sikkerhed, frihed og mobilitet, der var usynlige for dem.”
”I Indien og Sydasien kaldte man det eve teasing. Drilleri, ikke chikane. Noget, drenge gør for at more sig. I det globaliserede nord kaldte man det ’catcalling.’ Manglen på ord til at beskrive fænomenet både i Indien og resten af verden afslørede, at sexchikane på gaden ikke blev opfattet som et problem,” fortsætter hun.
Blank Noise har stået for events, der opfordrer kvinder til at generobre deres plads i det offentlige rum, for eksempel arrangementet ”Meet to Sleep”, hvor kvinder samledes i offentlige parker for at tage lure sammen uden frygt for at blive chikaneret. De arrangerer også protester under hashtagget #INeverAskForIt, som udfordrer samfundets tendens til at bebrejde ofrene snarere end gerningsmændene for voldtægt og andre former for overgreb.
Andre grupper i Sydasien arbejder også for at normalisere kvinders tilstedeværelse i det offentlige rum ved at bekæmpe chikane. Girls at Dhabas i Pakistan organiserer sammenkomster, hvor kvinder blandt andet kan mødes og spise på gadecaféer. De dokumenterer deres protester på sociale medier og har mødt opbakning fra folk over hele verden.
For aktivister som Patheja handler det ikke kun om “eve-teasing”. Det handler om at gøre Indien til et sted, hvor kvinder frit og trygt kan leve deres liv. Og der er fremgang at spore, siger hun.
”Indien er mange forskellige ting. Det er et pluralistisk sted. Der er et bredt spænd af udfordringer for forskellige kvindeidentiteter. Vold mod kvinder, som retfærdiggøres og sikres af patriarkatet, udgør en rød tråd,” siger Patheja. ”Det baner vejen for, at skam og bebrejdelse kan blomstre. Det begrænser kvinders chancer for at blive født, fordi det er forbundet med en fremtidig medgift, og derfor er fosterdrab på piger udbredt. Det baner vejen for børneægteskaber. Det retfærdiggør seksuelle overgreb på gaderne. Det afspejles i udtalelser af dem, der har magten, som retfærdiggør vold mod kvinder. Det er ved at ændre sig i Indien og i resten af verden. Det er god turbulens.”
Foto: Pretika Menon. Kunstnerisk ledelse: Natasha Sumant. Makeup: Eshwar Log. Modeller: Roxanne Tarapor, Jessica D’cunha and Pallavi Nagesh.
