Buffeten til sexfester har lært mig om lyst og appetit

Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES UK.

Mine eskapader indenfor sexfesternes verden har lært mig to ting. For det første: værter ved orgier tror, at opskriften på en succesfuld sexfest er en gratis buffet. For det andet: de mad- og drikkevarer, der er at finde i den buffet, er som regel en god indikator for, om den forestående sex bliver godt.

Videos by VICE

Alt det her læner sig sikkert op af årtusinders sex-kombineret-med-mad traditioner. Hver eneste hed nat er inspireret af lange romerske aftener, hvor mystiske fremmede dansede til lyden af fløjter og kneppede i badeværelser fuld af marmor, mens gæsterne slugte pattegris og stegt kalv.

Jeg gjorde mine første erfaringer med mad-sexklub-kombinationen på et sted, der hedder Moon City. Det er egentlig en sex-hammam i Paris’ Pigalle-område. Her er en jacuzzi, en tiki-bar, sauna, dampbad, og utallige legerum. Ved ankomst får man udleveret en Hawaii-mønstret sarong, et håndklæde og tre kondomer. Kanten af Moon City’s jacuzzi patruljeres af en lydløs dørmand, der peger på “Ingen sex i jacuzzien”-skiltet, så snart en androgyn østeuropæisk MMF-trekant i nærheden bliver lidt for kæk. Her finder man ensomt udseende unge mænd, der gemmer sig dampen i håb om, at en eller anden har brug for en ekstra pik. Et godt råd: Vær aldrig nogensinde den lækreste person i dampbadet. Hvis du er, så gå med det samme.

Moon Citys madbuffet er et udvalg af simple franske retter. Her finder man baguetter, der ofte er hårde og triste sidst på aftenen (lidt i stil med stedet klientel), samt et udvalg af brie, camembert, ratatouille og chokolademousse. Cocktails er en dødbringende, selvlysende orange kombination af frugtjuice, Malibu og sukker. Man får tre gratis glas, men drik med måde. Tænk på dine stakkels genitalier/nerver.

Min partner og jeg var ikke fristet af Moon Citys cuisine, og vi fik heller ikke mødt nogle særligt interessante mennesker. Hver eneste gang vi var der, var osten allerede begyndt at smelte, og duften stødte sammen med dunsten af klorin og glidecreme. Der var heller aldrig noget, der føltes helt rigtigt rent sex-wise. Min partner sprang over i køen til et gangbang og blev eskorteret høfligt tilbage til korridoren. Jeg gav en fremmed person tre sekunders fellatio i dampbadet bare for at være sød, men der var aldrig rigtigt noget, der sagde “klik”.

En lidt finere klub i Paris er Les Chandelles, der henvender sig til solbrændte yuppier og liderlige gamle mænd i jakkesæt. Det er et ekskluderende sted (jeg var nødt til at skifte mine høje hæle ud med et par af deres forhåndsgodkendte, højere hæle i garderoben). Her byder buffeten på foie gras og trøffelpasta, og føler man sig ekstravagant, kan man betale cirka 1650 kroner for en treretters menu med champagne.

Min partner og jeg havde ingen intentioner om at spise på Les Chandelles, da vi ankom klokken to om natten. Vi havde forberedt os på en høj entrépris, men blev glædeligt overrasket, da det gik op for os, at vi kun måtte af med omkring 250 kroner tilsammen. Et par sekunder senere tog en ung, attraktiv russisk kvinde mig til siden og advarede: “Vær på vagt, det er DP [dobbelt penetration] aften.” Ikke overraskende at entreen ikke var dyrere.

Præcis som med maden på Les Chandelles er klientellet også lidt for fyldigt til, at man virkeligt kan nyde det. Min partner blev overtalt til at have en kedelig samtale om finansindustrien med en selvproklameret forretningsmogul. Det vildeste action bestod af hviskende sladder mellem unge russiske kvinder, der var der sammen med deres betydeligt ældre franske mænd.

CJ’s Townhouse i Glasgow var den første sexklub, jeg besøgte i Storbritannien. Min partner anser det for at være et af de bedste steder, han nogensinde har været. Det øjeblik man ankommer, bliver man vist rundt af selveste CJ. Nedenunder er der en bar, et par rum med sofaer og stripperpæle og en buffet. Ovenpå, bag 1:1-statuer af manden med leen iført rødt lingerie (angiveligt et levn fra Halloween), finder man syv legerum.

CJ er en inkluderende voksenfest. Den er billigere, end sexklubber er flest, og man må tage sit eget sprut med. Buffeten består af den slags fingermadder, man finder i skotske forsamlingshuse. Sidst jeg var der, var der tre slags chips, små tærter, pølsehorn, æggesandwiches uden skorpe og skåret i trekanter. Jeg så min partner spise seks af dem lige efter hinanden, hvilket ikke ligefrem var ophidsende.

CJ’s mad er ren og skær benzin til kroppen. Det samme er den gratis Irn-Bru i baren. Det var egentlig ikke særligt sexet, men det er fordi, CJ’s handler om at skabe et behageligt miljø for en lille skare af mennesker, der trænger til en pause fra den skotske klubscenes evindelige jagt på sex. Bring Your Own Booze-politikken gør det muligt selv at medbringe lige, hvad du har lyst til uden risiko for fordømmende blikke. Sex på CJ’s er lige så uanstødeligt som buffeten, men kunne godt trænge til lidt krydderi.

Sexklubbernes buffeter varierer i kvalitet, men det er det ultimative safe space til enhver fest. Man kan ikke putte et andet menneskes penis i munden, når munden allerede er fyldt med salte peanuts. Har man brug for en pause fra den frække snak, er der intet bedre end at fylde sig med chips.

At udforske de her hedonistiske miljøer har lært mig, at min fisse og min mave hænger uløseligt sammen. De er en og den samme. Og de kan begge være ret kræsne.