Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Jeg holdt op med at ryge pot for otte år siden. Jeg var lige blevet forfremmet på arbejdet – fra telemarketing supervisor til magtens tinde som telemarketing manager – så jeg kunne ikke dukke op på arbejde med blodskudte øjne og tåge i hjernen længere. De mest levende minder, jeg har fra jeg holdt op med at ryge, er de voldsomme mareridt, jeg havde hver nat. Det føltes, som om jeg drømte i stereo, som om min hjerne for første gang i otte år prøvede dyb søvn igen.
Videos by VICE
Og så holdt drømmene op. Efter en uges tid, da mareridtene og svedeturene var blevet mere overkommelige, begyndte min korttidshukommelse at blive bedre. Jeg sagde op på mit arbejde og begyndte at lave noget, jeg rent faktisk kunne lide at lave. Mit liv blev i det hele taget meget bedre. Men så let er det ikke for alle, der lægger jazz-cigaretterne på hylden. For nogle er det et kæmpeproblem – fysisk, psykisk og følelsesmæssigt.
”Da jeg holdt med at ryge cannabis, oplevede jeg ofte store smerter, opkast og diarre. Jeg kunne heller ikke sove og mistede appetitten,” fortæller Alex Fraser på 26. Alex har Crohns sygdom, der blev opdaget, da han var 19. Han er lige blevet opereret og har fået fjernet den syge del af sin tarm. Det har haft en enormt positiv effekt på hans livskvalitet, men han er fortsat dybt afhængig af cannabis for at få sin hverdag til at hænge sammen.
”På trods af operationen har jeg stadigvæk svært ved at spise. Jeg får kvalme og kan ikke sove,” siger han. ”Hvis ikke jeg indtager cannabis, ender jeg med at bruge medicin i stedet. Zopiclon at sove på og oxycodon for smerterne. Men der ikke andet end cannabis, der hjælper med kvalmen og den manglende appetit.”
Alex, der normalt bruger en e-cigaret, men også til tider ryger og spiser cannabis, skal også være opmærksom på sit mentale helbred. ”Cannabissen hjælper enormt meget med de psykiske problemer ovenpå operationen. Det er med til at udjævne mine angstanfald, forbedrer mit selvværd og højne mit energiniveau,” forklarer han.
Jon Liebling er leder af United Patient’s Alliance, en organisation, der arbejder på at få legaliseret cannabis til medicinsk brug i Storbritannien. Jon Liebling selv har i mange år lidt af psykisk sygdom og har for nylig fået diagnosen PTSD.
Jeg har klaret min angst, depression og mine selvmordstanker hele livet ved at selvmedicinere med cannabis.
”Jeg har klaret min angst, depression og mine selvmordstanker hele livet ved at selvmedicinere med cannabis,” siger Jon Liebling. ”For to år siden skete der en række traumatiske hændelser i mit liv, de kom lige efter hinanden. Jeg indså, at jeg ikke kunne klare det alene, så jeg bad min læge om at henvise mig til en psykolog. Da jeg afslørede, at jeg røg cannabis, nægtede han at give mig en henvisning, med mindre jeg havde i sinde at holde op. Han gav mig en recept på prozac og diazepam. Jeg har altid kæmpet med selvmordstanker, men det, der har holdt mig i live, er, at jeg ikke vil acceptere dem. Prozac gjorde, at mine tankemønstre blev mere positive, men det gjorde mig også tilpas med selvmordstankerne. Det er derfor, jeg forsøgte selvmord, selvom jeg har kæmpet med tankerne i 20 år.”
Jon opsøgte sin læge igen, men blev i stedet mødt af en ny læge. Hun tog øjeblikkeligt prozac-pillerne fra ham og gav ham en henvisning til en psykolog. Hun fortalte ham også, at han skulle fortsætte sin selvbehandling med cannabis, og derfor er han her stadig i dag og kan dele sin historie.
Desværre findes der ikke meget konkret evidens, der kan bruges til at underbygge Alex og Jons erfaringer fra et lægevidenskabeligt standpunkt. På nuværende tidspunkt findes der ikke meget forskning på feltet. Derudover er deres personlige sundhedsproblemer – til trods for at de er alvorlige – ikke repræsentative for resten af befolkningen. En videnskabelig artikel fra 2010 med titlen ”Vurdering og forvaltning af cannabisrelaterede problemer i sundhedsvæsnet” foreslår, at for at kunne sondre mellem psykisk sygdom og effekten af kronisk cannabismisbrug er det nødvendigt, at patienten afholder sig fra at bruge cannabis i to til fire uger. I en undersøgelse af abstinenser foretaget blandt tyve forsøgspersoner konkluderes det, at ”grundlæggende symptomer på depression reduceres i omfang efter fire uger uden brug af cannabis.”
En af forskerne bag undersøgelsen er Adam Winstock, der er professor og grundlægger af Global Drug Survey – der undersøger forbruget af stoffer på verdensplan – samt psykiatrisk konsulent med speciale i afhængighed. Som del af sit arbejde har han nærstuderet stofforbrug blandt cirka 500.000 mennesker, hvoraf 300.000 er cannabisbrugere. Han er en ledende forsker på feltet og kan give et nuanceret billede, af den effekt cannabisabstinenser har. For de fleste mennesker gælder det, og det gjorde det også for mig, da jeg blev forfremmet i midten af 00’erne, at a) man oplever søvnløshed og voldsomme drømme, når man sover, og b) man rammes også af nikotinabstinenser. En stor faktor i forhold til førstnævnte kommer måske som en overraskelse.
”Mange folk, der ryger rigtig meget cannabis, indtager også alt for meget koffein. Te, kaffe, sodavand, Red Bull. Man drikker det typisk for at balancere den bedøvende effekt, som cannabis har. Hvis man bliver ved med at drikke 15 kopper kaffe om dagen, når man er holdt op med at ryge pot, så er det ikke så mærkeligt, at man oplever søvnløshed. Det gør også én mere irriteret,” siger Winstock.
Hvis man gerne vil holde op med at ryge cannabis, er det er en god ide både at lægge joints og smøger på hylden på samme tid.
Hvis man er vokset op med at rulle joints, hvor cannabissen er blandet med tobak, så er der også en stor risiko for, at din krop oplever nikotinabstinenser. Hvis man gerne vil holde op med at ryge cannabis, er det en god ide både at lægge joints og smøger på hylden på samme tid. Adam understreger dog, at man skal trappe ned med cigaretterne og ikke bare tage en kold tyrker. Det er en god måde at komme søvnløsheden – i hvert fald delvist – til livs.
”Tobakken er med til at nedbryde koffeinen i kroppen,” forklarer han. ”Så når man holder op med at ryge tobak, så ryger koffeinniveauet helt op til loftet. Det er ligesom en ekstra mavepuster. Det er ikke bare en stimulans, som du formodentlig allerede indtager for meget af, men en stimulans der nu kan mærkes ekstra hårdt, fordi tobakken ikke længere er der til at bryde den ned.”
Adam siger også, at graden af abstinenser hænger sammen med den type cannabis, du indtager. ”Hvis du ryger pot med et højt THC-indhold, som for eksempel skunk, så bliver søvnløsheden værre – de voldsomme drømme bliver nok også værre. Det samme gælder problemer med appetitten og humøret.”
Cannabisabstinenserne når deres højdepunkt omkring dag to eller tre, og de er som oftest overstået efter syv dage. Søvnløsheden og de vilde drømme kan godt vare ved et par uger, men Adams absolut bedste råd i den forbindelse er, at man skal kultivere, det han kalder ”god søvnhygiejne”. Det er lettere sagt end gjort, men man kan tage nogle forholdsregler, der gør det lettere.
”Det er vigtigt at få masser af motion,” siger han. ”Man skal selvfølgelig ikke overanstrenge sig, men hvis man er udmattet, når man går i seng, så er der bedre chancer for at falde i søvn. Sluk for alle skærmene et par timer, før du lægger dig og undgå koffein. Og lad nu være med at smide håndklædet i ringen og ringe efter din pusher, når du har sovet dårligt en nat! Det skal nok blive bedre.”
