Forfatterens lejlighed. Alle billeder er taget af forfatteren.
Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Canada
Min mand og jeg begyndte at bruge Airbnb i marts 2015. Vores første gæst var en ældre mand fra Halifax, som var i byen for at besøge sin døende ven. Ligesom os var han vild med film, og han boede hos os to gange mere i løbet af året. På en af hans ture, efter at hans ven var død, så vi nogle film sammen på Montreal World Film Festival. Sammen med sin ven havde han besøgt festivalen hvert år siden slutningen af 1970’erne, og det her ville have været første gang, han skulle gøre det alene. Jeg synes, det var hyggeligt at dele den oplevelse med ham, og jeg glædede mig til hans næste besøg. Selvom vi ikke blev lige så tætte med alle vores gæster, så var det en spændende måde at møde nye mennesker på, og vi havde overraskende få dårlige oplevelser. Til gengæld fik vi fantastiske historier at fortælle, lige fra den fyr, der sneg sig væk fra en bryllupsfest for at knalde sin lækre kusine, til en fyr fra Montreal, som lejede et værelse, fordi han havde været oppe at skændes med sin kæreste. Vi fik endda gaver, for eksempel fra en fyr som tilbød os et ark frimærker.
Videos by VICE
I lang tid var vores værste oplevelse med det, at vi stadig fandt hvide pelshår fra en hund overalt i vores møbler næsten seks måneder efter, at gæsten og hans hund havde boet der – men det var en lille pris at betale for at møde så mange spændende mennesker fra hele verden.
Så det kom lidt bag på os, da vi ved et uheld blev Airbnb-værter for et kokainblæst orgie – mens vi var hjemme. På vores bryllupsnat.
En seddel som forfatterens gæster efterlod.
Det er en uge siden – 31.december 2015. Min mand og jeg besluttede os for at blive gift nytårsaften, fordi det var let at huske, og så er det en højtid, som vi begge to hader, så vi kunne lige så godt få det bedste ud af det. Aftenen før brylluppet fik vi til gengæld en booking til nytårsaften – vores bryllupsnat. Vi kunne ikke selv afvise bookingen, så vi ringede med det samme til vores kommende gæst og forklarede, hvorfor vi ikke kunne have nogen boende lige præcis den aften. De virkede desperate (det var jo nytår) og sagde, at alt andet var optaget, og at de ikke var sikre på, at Airbnb ville give pengene tilbage til tiden. Eftersom vi havde nogle timer tilovers mellem vores bryllupsbrunch og receptionen, gik vi med til det.
Jeg er ret introvert af natur, men efter jeg mødte min mand gennem online dating, er hans ekstroverte væsen og positive attitude smittet af på mig. Hans brug af deleøkonomi er noget, jeg også integrerede i mit eget liv, og jeg begyndte at bruge forskellige apps til at møde nye mennesker, mad og transport. Jeg begyndte at elske at møde nye mennesker. Jeg kunne være stille, så længe jeg lyttede. Jeg glemte helt min akavethed. At lade tvivlen komme folk til gode, og bare håndtere akavede situationer med positivitet blev hurtigt naturligt for mig. Så det gjorde os faktisk ikke så meget, at vi skulle dele vores lejlighed med nogle fremmede på vores bryllupsnat.
Om morgenen på bryllupsdagen var alting totalt stressende. Vi havde en anden Airbnb-gæst boende i vores andet gæsteværelse, og den morgen var han i bad i over en time. Vi kom et kvarter for sent til vores eget bryllup klokken 12, men var bare så glade, at al stressen forsvandt, da vi satte os til bords til vores bryllupsbrunch. Før receptionen smuttede min far og min mand forbi lejligheden for at aflevere nøglerne til vores nye gæster. Det var et par, en ung mand og hans kæreste, som begge var omkring 20 år og lignede nogen, der hørte til i High School Musical. Min mand var begejstret, da han kom tilbage. “De virker virkelig cool, og de er de første, der kommer ind og ser guitaren og bare begynder at spille,” sagde han. Min far, som er en stoisk rolig mand af få ord, havde også “en god fornemmelse” af parret.
Vi er mest bare skuffede over, at de ikke spurgte, om vi ville være med – det var trods alt vores bryllupsnat.
Vi havde en fantastisk og meget intim bryllupsfest med god mad og god musik. Klokken var omkring halv tre om natten, da vi kom hjem og hurtigt indså, at vi ikke var de eneste, der havde en exceptionelt god nytårsaften.
Køkkenet og stuen var fuldstændig svinet til med skrald, og halvdelen af maden i vores køleskab var blevet spist. Gæsterne var der ikke – de var sikkert taget i byen eller til en eller anden privatfest. Det var uden tvivl det værste rod, vi nogensinde har haft i vores lejlighed, men det var vores bryllupsnat, så det virkede også meningsløst at stresse for meget over det. Vi aftalte, at vi ville tage os af det om morgenen.
Lidt efter, mens min mand og jeg var inde i soveværelset og snakkede om de sjove ting fra festen, kom de tilbage. Vi kunne høre, at de prøvede at være stille, selvom de tydeligvis var fulde. På et tidspunkt stødte en af dem ind i noget og blev tysset på af den anden. I midten af vores stue har vi sådan et lavt glasbord, som ligesom det meste andet i vores lejlighed blev købt og efterladt af en af vores tidligere roommates. Han hyggede sig med jævne mellemrum med en kokainblæst weekend sammen med nogle af sine gymnasievenner og havde købt bordet specifikt til den slags – det er nemlig et tykt, lavt glasbord, som er ideelt til at lave baner og sniffe kokain. Jeg tør ikke sige, om det var en medvirkende faktor for vores Airbnb gæster i deres beslutning om at leje vores lejlighed nytårsaften (man kan tydeligt se bordet på billederne), men bordet blev hurtigt centralt i det næste kapitel af historien om den her aften. Kort efter begyndte vi at kunne høre de velkendte sniffelyde inde fra stuen.
Da lydene stilnede af, steg energien lidt, inden vores gæster tog af sted igen. Der gik ikke særlig lang tid, før de kom tilbage igen, snakkede lidt og tilsyneladende gik i seng. Omkring klokken fem vækkede min mand mig: “Der er nogen, der knalder inde i stuen, prøv at hør.” Lydene var ikke til at tage fejl af. Vi syntes, det var underligt, at de havde sex i stuen, når de nu havde deres eget værelse, men igen – det kunne ikke betale sig at hidse sig op. Vi havde dog lidt besvær med at falde i søvn. Min mand var lidt bekymret for, om vores gæster kunne finde på at stjæle noget, eftersom de tydeligvis ikke havde nogen grænser. I min udmattede og omtågede tilstand begyndte jeg at forestille mig, at vi ville blive brutalt myrdet, og jeg begyndte at rable løs om Steven Avery og Netflix’s Making a Murderer. Til sidst faldt vi begge to i søvn omkring solopgang.
Jeg vågnede, fordi jeg skulle tisse, og i min søvnige tilstand havde jeg næsten glemt, hvad der var sket den nat. Da jeg kom ud af soveværelset, blev jeg mødt af synet af to nøgne fremmede, som lå og sov på sofaen. Glasbordet var skubbet op mod væggen. Jeg skyndte mig på toilettet og kom tilbage til vores soveværelse, mens jeg kunne mærke vreden boble over i mig. Min første tanke var at tweete om hændelsen, og jeg fik hurtigt et svar fra Airbnb, hvor de bad om mit telefonnummer. Jeg prøvede at lade min vrede stilne af, så der gik næsten 40 minutter, inden jeg vækkede min mand for at fortælle ham, hvad der foregik.
Vi stod op sammen. Da vi kom ud, var pigen i stuen påklædt og sad og sms’ede i sofaen. Hun ønskede os søvnigt et godt nytår og spurgte, “Hvem er I?” Vi ignorerede hende og marcherede ned til den anden ende af lejligheden, hvor vores gæsters værelse er. Da vi åbnede døren, kunne vi se, at der lå flere mennesker i sengen. Vi snakkede med fyren, som i første omgang havde booket værelset, og forklarede ham, at det ikke var i orden, at vi vågnede op til fremmede mennesker i vores lejlighed. Han var helt forfærdet og blev ved med at undskylde, mens han anerkendte, at de var gået over stregen. Der var fem mennesker i lejligheden – tre flere end vi kendte til. I et forsøg på at hævde sin moralske overlegenhed, afsluttede min mand diskussionen ved at sige, “Hey, kammerat, det var min bryllupsnat og der blev dyrket en masse sex i lejligheden, og det var ikke mig!” Fyren lovede at rydde op og forsvinde med det samme. Vi gik i seng igen, mens de ordnede deres rod, og endte med at have en meget afslappende dag. Airbnb ringede til os og tilbød at hjælpe os. De var meget mere hjælpsomme, end jeg havde forestillet mig efter at have læst skrækhistorier på nettet.
Da vores anden Airbnb gæst kom hjem den aften omkring klokken 21, havde vi næsten glemt, at han stadig lejede værelset. Min mand skyndte sig ud og undskyldte for det, der var sket aftenen før. Vores gæst, som var meget genert og sikkert brugte Airbnb som et værktøj til at blive mere åben, var af gode grunde rimelig oprevet. Han troede, at de andre gæster var vores venner og han var sikker på, at de tog stoffer. Min mand forklarede hele situationen og prøvede at gøre det til en fælles oplevelse og sagde, “De tog fandme stoffer! Og havde sex!” Til det svarede gæsten, “Ja det ved jeg godt. Jeg skulle på toilettet i nat, og da jeg åbnede døren var der fem mennesker, der lå og knaldede på jeres gulvtæppe. Jeg lukkede døren igen og holdt mig resten af natten.”
Når jeg fortæller folk den her historie, er der mange, der bliver vildt forargede – hvordan kunne I lade det ske? Havde vi ikke lyst til at slå dem ihjel? Hvad sagde politiet? Helt ærligt, så er jeg bare glad for, at jeg har sådan en vild historie at fortælle om min bryllupsnat. Den eneste skade, der er sket, er vores tilsmudsede gulvtæppe, som Airbnb heldigvis har tilbudt at erstatte. (Jeg spurgte godt nok min far, hvordan man renser et tæppe efter et orgie. Han svarede bare, “Brug det samme, som du ville bruge til at rense biltæpper.”)
Vi er mest bare skuffede over, at de ikke spurgte, om vi ville være med – det var trods alt vores bryllupsnat.
Mere fra VICE:
Champagne, stoffer og luksus: En piccolos bekendelser fra et femstjernet hotel
Et fest-rengøringsfirma fortæller om de værste ting, de nogensinde er blevet kaldt ud til
