Omkring årtusindeskiftet, da jeg sad som en 14-årig knægt på Sydsjælland, havde jeg et 20” Prosonic billedrørsfjernsyn. Det var før digitaliseringen, så man skulle manuelt indstille kanalerne, og da jeg var i færd med det, fangede mit tv en kanal, som fik mig til at spærre øjnene op.
Der var ret meget sne på det flimrende billede, og lyden gik ikke rent gennem – men indholdet var ikke til at tage fejl af. Det var hardcore, ucensureret porno (afbrudt af håbløst hjemmelavede reklamer for flyttefirmaer og autoforhandlere), og det blev sendt på Kanal København i en tid, hvor det kunne tage flere minutter at downloade Pamela Andersons pixelerede bryster på sit ISDN-modem.
Videos by VICE
Jeg var langt fra den eneste, der opdagede, hvad der foregik på kanalen om natten. Den første hårde pornoscene rullede over skærmen lørdag den 1. maj 1999, og på ét år lykkedes det Kanal København at fordoble seertallene. Om natten i weekenden, hvor der blev vist porno, var kanalen en af de mest sete i Danmark.
Kritikerne – dem vender vi tilbage til – mente ikke, at en frit tilgængelig tv-kanal skulle have lov til at fylde sendefladen ud med hård porno, men der var samtidig et stort antal tv-seere (heriblandt mig), der havde det helt ok med kanalens natlige dispositioner.
Strategien var helt bevidst, fortæller Claus Sørensen, der som direktør for Sex-TV.dk stod for den erotiske natflade på Kanal København:
”Inden for tv-verdenen taler man om de tre S’er: Sex, spil og sport. Det er her, seerne og pengene ligger,” forklarer han.
”Vi kunne ikke købe rettighederne til fodbold eller andet sport, det var for dyrt. Der var heller ikke et frit spillemarked dengang, for Danske Spil havde stadig monopol. Så det lå lige til højrebenet, at vi skulle kaste os over erotisk indhold. Der fandtes ikke gratis tv-sex, og selvom internettet var på vej, skete der ikke meget på den front endnu.”
Langt det meste af det indhold, der blev sendt på kanalen, var dog pornofilm, de købte udefra – indtil live-pigen dukkede op kort tid efter og løftede Kanal Københavns natflade til et helt nyt niveau.
Live-pigen var en halvnøgen kvinde med headset, som forlystede sig med diverse former for legetøj, og alle kunne se med. Men for at få lyd på skulle man ringe ind, og sådan kunne man interagere med værten og bede hende vise lidt mere hud eller stikke diverse ting længere op.
”I virkeligheden satte vi bare billeder på det telefonsex, der eksisterede i forvejen,” fortæller Claus Sørensen. Det var en god forretning, for det kostede 20 kroner i minuttet at ringe ind, og man blev bonget for minimum 10 minutter. Samtidig kunne flere stønnende stemmer komme igennem på én gang, så det til tider var lidt af en kakofoni i øresneglen på kvinden, som havde tjansen.
Live-pigen tiltrak endnu flere natteravne til kanalen, og den store popularitet betød, at Kanal København i 2003 begyndte at sende erotisk indhold hver nat frem for kun i weekenden.
Vi leverede en service til alle dem, der stod på dansegulvet og godt kunne fornemme, at aftenen ikke gik i deres favør. Så kunne de i stedet tage hjem og fange live-pigen og gøre det selv – Claus Sørensen
På det tidspunkt var kanalens pornoeksperimenter blevet så velkendte, at den lille tv-station i folkemunde blev omdøbt til “Anal København” eller “Kanal Københardcore.”
”Vores dildo-reklamer blev taget op i Tivoli-revyen,” fortæller Claus Sørensen. ”Der var en stående joke om, at hvis en ung jyde kom på kollegium i København, ville han spørge, hvordan man modtog kanalen, nærmest inden han var kommet ind ad døren. Vi plejede også at sige, at vi leverede en service til alle dem, der stod på dansegulvet og godt kunne fornemme, at aftenen ikke gik i deres favør. Så kunne de i stedet tage hjem og fange live-pigen og gøre det selv.”
Alle kendte de firmaer, der reklamerede mellem filmene, og Holger Danskes flyttefirma blev pludselig kædet sammen med alt mulig andet end flytning af klaverer og reoler. Den dag i dag får jeg flashbacks til nattetimerne på teenageværelset, når jeg ser en af deres flyttebiler på gaden (Holger Danske vendte ikke tilbage på vores henvendelse i forbindelse med den her artikel).
Den ret intense eksponering, man fik mellem pornoscenerne, fik også Mikael Berthelsen til at reklamere for sit daværende tv-program ”Den 11. Time” på kanalen, selvom programmet kørte på DR, hvor man ikke benyttede sig af den slags. Da Dansk Folkepartis Louise Frevert (som selv har lavet porno) opdagede det, klagede hun, og DR fjernede reklamerne igen.
I takt med at kanalens porno-omdømme voksede, blev forargelsen også større. Modstanden kulminerede for første gang i år 2000, hvor aktionsgruppen ”Ulrikke Meinhof/Stop voldtægt-propagandaen” udøvede hærværk mod tv-stationens sendemast. Aktivisterne formåede at få mørklagt kanalen midt under en pornoudsendelse, så en masse seere (formentlig) måtte gå i seng med uforrettet sag.
Senere mente en forarget akademiker ligefrem, at den frie porno på Kanal København var skyld i integrationsproblemerne:
“Man spiller jo de mest uforsonligt prædikende imamer sprængfarlige argumenter i hænde: ‘Se bare, hvad Vestens ugudelige frihed fører til! Åndeligt forfald! Moralsk fallit! Hvis muslimer integrerer sig i dette samfund, udhuler de sig selv. Til helvede med Danmark!’” forlød det i et læserbrev i Kristeligt Dagblad.
Jeg spørger Claus Sørensen, om den folkelige modstand kom bag på ham.
”Både ja og nej. Der vil altid være konservative kræfter, der skaber problemer, men de havde ikke noget at komme efter. Vi overholdt loven og sendte kun sex efter klokken 24, og der var intet sex på kanalen resten af tiden. Alle andre kanaler sendte til gengæld sex på alle tidspunkter. Ikke porno, men indhold, der kan betragtes som seksuelt på den ene eller den anden måde. Vi sendte kun sex om natten, og resten af tiden var det fuldkommen fjernet fra vores sendeflade.”
Lige med undtagelse af de fem gange i 2005, hvor Kanal København på grund af “tekniske uheld” faktisk kom til at sende porno midt på dagen – hvilket fik modstanden til at blusse op endnu engang. Den her gang var det en blanding af feminister, religiøse grupperinger og almindeligt indignerede borgere, der i kølvandet på pornouheldene krævede, at tv-stationen fik inddraget sin sendetilladelse.
Men hverken tekniske uheld, hærværk på sendemaster eller harmdirrende læserbreve var nok til at sætte en stopper for kanalens pornoeventyr. Det var digitaliseringen af tv-kanalerne i 2008 til gengæld. I den forbindelse blev det besluttet, at der ikke måtte være kommercielt indhold på lokale tv-stationer, og med et var det slut med reklamerne, der skulle betale for gildet. Det blev samtidig begyndelsen på enden for Kanal Københavns velmagtsdage.
Selvom både politikere og producenter holdt fast i, at det var det nære, lokale indhold, som var Kanal Københavns sande styrke, forsvandt seerne samtidig med de bare bryster. YouSee har fjernet kanalen fra sine tv-pakker, og det samme har Stofa gjort stort set alle steder.
I dag har Claus Sørensen et anderledes stuerent arbejde – som konsulent for Mediehuset København, der producerer oplysningsfilm om EU, undervisningsfilm og den slags. Når han ser tilbage på tiden, kan han ikke lade være med at tænke, at den kritik, de modtog dengang, ville have været endnu hårdere i dag.
”Vi havde ingen moralske skrupler ved det, vi lavede, især fordi vi havde den holdning, at det var almindelig, mainstream-sex, vi sendte,” siger han og tilføjer, at han tror, folk er blevet “mere sippede med den slags” i dag.
Uanset hvordan folk ville tage imod det, ville flow-tv-porno ikke være det samme tilløbsstykke i dag som for små 20 år siden. Da Kanal København lukkede ned for erotikken i 2008, var bredbånd for længst blevet hvermandseje, og sidenhen har udbredelsen af smartphones som bekendt gjort, at man, i teorien i hvert fald, kan se porno når som helst, hvor som helst. Ganske gratis endda – alene i 2017 blev der uploadet 68 års porno til PornHub.
”Når man ser på, hvad børnene har adgang til på deres telefoner i dag, så var det, vi sendte, jo ingenting i forhold til,” siger Claus Sørensen.
”De unge optager deres egne pornofilm på deres smartphones og deler dem til højre og venstre. Men det er jo en helt anden debat.”
