Strandvejspalæet Rydhave nord for København har siden 1946 været den amerikanske ambassadør til Danmarks permanente residens. Her har Præsident Bush senior overnattet, det samme har Michelle Obama, og indtil for nyligt var det herfra, at reality-diplomaten Rufus Gifford charmerede bukserne af hr. og fru danmark.
Men i aften er det hverken præsidenter eller ambassadører, der er samlet i de opulænte lokaler med cremefarvede gardiner og tung mahogni. I aften vrimler Rydhave med en flok sjetteklasses unger fra Nørrebro, der bliver hundset rundt med af en ilter kok fra The Bronx i New York.
Videos by VICE
“Keep going guys! If you are done with your task, then get back in line!”
Harold Villarosa ved godt, hvordan man uddeler og modtager en ordre. Han er køkkenchef på restaurant Freemans i New York og har tidligere arbejdet på nogle af verdens bedste restauranter, og så står han bag Insurgo Project, en organisation, der har til formål at styrke socialt udsatte børns selvtillid gennem madlavning og køkkendisciplin. Normalt afholder han kurser af flere måneders varighed i Bronx, Brooklyn og Washington Heights, men denne aften befinder vi os altså i centrum af det danske whiskybælte.
Det gør vi, fordi Harold, der er USA’s kulinariske ambassadør i Danmark, er i København for at afprøve Insurgo-idéen udenfor guds eget land. Sammen med hans forretningspartner Joaquin Elizondo er han rykket fra South Bronx til Nørrebro, hvor han har brugt en uge på at stable et middagsselskab på benene med hjælp fra 14 elever fra Nørrebro Park Skole.
Eleverne er blevet delt op i fire hold: Front-of-house, back-of-house, marketing og operations. De har fået til opgave at stable en restaurantoplevelse på benene med hjælp fra Harold, Joaquin og de to kokke Sabrina Sexton og Dalia Jurgensen, som begge hjælper til med Insurgo-kurser i New York.
LÆS MERE: På Strandvejen finder man det italienske køkkens danske DNA
“Jeg havde slet ikke forestillet mig, at det ville være sådan her,” fortæller 12-årige Sami, der i dagens anledning indtager rollen som overtjener, inden han igen vender opmærksomheden imod Joaquin, der igang med at instruere front-of-house holdet i, hvordan de skal betjene aftenens gæster.
Harold kalder til samling. “I må aldrig lade nogen fortælle jer, at I ikke er gode nok, eller at I ikke kan gøre de ting, I elsker.”
Det er en sidste peptalk, inden det går løs. Som privilegeret dansker virker det som en lidt banal og utroligt amerikansk ting at sige, men for Harold er det kernefilosofien bag Insurgo.
Harold startede sin kokkekarriere på McDonald’s, da han var 15 år. Hans drivkraft og kærlighed til madlavning landede ham en stilling som stagiaire på Noma og et job på Per Se, Thomas Kellers trestjernede michelinrestaurant i New York. Da han efter otte måneder blev fyret fra Per Se på grund af et opslag på Instagram, var det dog tid til selvransagelse. Harold huskede tilbage på en samtale, han havde haft med René Redzepi. “Han fortalte mig lige ud, at min fremtid ikke var på en fine-dining restaurant,” husker Harold. I stedet rådede Redzepi ham til at bruge sin energi og sine evner i et køkken til at hjælpe andre.
LÆS MERE: Kampen mod Trump starter med en syrisk kogebog i København
“South Bronx er et sted, som gør dig ydmyg,” fortæller Harold. “Det er stedet, der har gjort mig, til den, jeg er i dag. Da jeg var på alder med de her børn, var jeg en idiot. Men jeg var heldig, at der var nogle mennesker, der tog hånd om mig og fik mig på rette spor.”
Men kan man overhovedet sammenligne en opvækst i South Bronx med en tilværelse på Nørrebro?
Malthe Niemann er lærer på Nørrebro Park Skole, og han mener, at hans elever helt sikkert kan lære noget af en mand som Harold: “De her unger lærer noget om at tage ansvar og om at skabe sin egen lykke samtidig med, at man giver tilbage til sit nærområde. Det er en vigtigt lektie at lære, specielt når man kommer fra et sted som Nørrebro.”
“Uanset om man er hvid, sort, lilla, rig eller fattig, er det vigtigt at lære værdien af socialt entreprenørskab,” lyder det fra Harold.
De fire hold elever er blevet samlet til to, og Harold har forberedt en overraskelse til de syv, der skal agere back-of-house – altså køkkenpersonale – når det går løs. “Stil jer på række,” lyder det. Han finder syv kokkejakker og syv forklæder frem. “Dem har jeg lånt af min ven David Parrot, der er souschef på Amass,” fortæller Harold, mens han én efter én hjælper eleverne med at iføre sig de hvide jakker. De er alt alt for store, selvom de er størrelse small. På trods af det er det tydeligt, at hver eneste af ungerne lige, står en smule rankere end de gjorde for et øjeblik siden.
Harold samler resten af ungerne om sig og råber: “What time is it?”
LÆS MERE: Sådan scorer du studenterrabat på det nye Noma
“Its gametime!” svarer børnene i kor.
“Get to your stations,” lyder det formanende fra Joaquin. Nu ankommer de første gæster.
Jeg spørger William på 13 om, hvordan han har oplevet forløbet. “Det har været sindssygt sjovt,” fortæller William. “Det er lidt som at have et rigtigt job. Men jeg er lidt nervøs lige nu.”
I køkkenet har Harold skruet op for musikken: Sister Nancy synger “Bam bam”, mens køkkenholdet hjælper til med at anrette forretten bestående af stegte og syltede rodfrugter serveret med en yoghurt rørt med skovsyre. “Det er vigtigt, at børnene bliver introduceret til reggae tidligt i deres liv,” siger Harold og smiler skævt.
Stueetagen er ved at være godt fyldt op. De særligt indbudte gæster mingler, drikker whiskycocktail og spiser kanapeer anrettet og tilberedt af køkkenholdet. Restaurantchefen Johs på 13 viser sig at være en mand af mange talenter, da han giver et nummer på akustisk guitar.
“Everyone,” lyder det fra Sami på engelsk. “If you would kindly follow us, we’re ready to eat.” Sami fører an og leder os ind i spisestuen, hvor vi bliver hjulpet til bords. Nervøsiteten er så småt ved at forsvinde.
Hovedretten er braiserede oksekæber, coucous, confiteret butternut squash og en jus på figen og sort hvidløg. Det er fremragende mad, men den bliver nærmest overstrålet af tjenerstabens ekstremt opmærksomme service. Jeg når knap nok at stille mit glas tilbage på bordet, før en spinkel barnearm tilbyder mig mere vand. Man er vant til, at det er tjenerne, der er under pres, men denne aften er rollerne byttet om. Det er tydeligt, at ungerne tager Harold og Joaquins instruktioner meget seriøst.
Eleverne har været i gang længe, og køkkenholdet er ved at være trætte. Da Harold pludselig spotter, at nogle af dem er begyndt at læne sig op ad køkkenbordet, reagerer han prompte: “Ret jer op!” Der er stadig en dessert, der skal tilberedes, anrettes og serveres. Men før det kan ske, skal Harold holde tale for middagsgæsterne.
“Lad os give ungerne en stor hånd,” lyder det som det første fra Harold. “Det er herligt at være tilbage i Danmark. Det var her jeg blev inspireret til at kaste mig over det her projekt, og det har været fantastisk at prøve det af her.”
En af dem der har siddet til med til bords er Melina Shannon-Dipietro, direktør for Nomas nonprofit-organisation MAD, som sidste år inviterede Harold og Insurgo til deres symposium i København.
LÆS MERE: Kan René Redzepi lære en 7. klasse i Ishøj at spise vilde urter?
“Man kunne virkelig fornemme, at folk rundt om middagsbordet syntes, at det var en helt speciel oplevelse,” fortæller Melina. “Harold bruger mad til at uddanne og bringe mennesker sammen. Og det er vigtigt. Ikke bare i disse tider. Også generelt.”
Desserten, yoghurt frosset med flydende kvælstof, bliver serveret. Mens børnenes skoleinspektør holder en lang tale i spisestuen, får børnene lov til selv at kaste sig over store skåle med is ude i køkkenet.
For et øjeblik ser de stort på disciplin og orden og får bare lov til at være helt almindelige skolebørn igen.
LÆS MERE: Vi mødte Claus Meyer for at høre om den amerikanske drøm og risiko
Helt almindelige på trods af, at de for en stund har skiftet klasselokalerne i 2200 Nørrebro ud med 2920 Charlottenlund, havudsigt og star spangled banner.
