Danmarks mest gadeagtige streetfood ligger på en motorvej

Vi er besatte af streetfood. I hvert fald hvis man dømmer ud fra den tilsyneladende konstante bølge af markeder og foodtruck-forsamlinger, der bliver ved med at dukke op overalt i Danmark. Men smarte havnefronte, parker og baggårde er vel egentlig ikke særligt street.

Rastepladsen med tilnavnet Storkereden, der ligger midt mellem afkørsel 14 og 15 på Helsingørmotorvejen, derimod? Det er vel så street, som det overhovedet kan blive, og lige netop her, klods op af den svedne asfalt, ligger der faktisk et streetfood-marked.

Videos by VICE

Storkereden i Lyngby er ikke en helt almindelig rasteplads. Det er en historisk rasteplads. Faktisk var det her nord for København, at Danmarks allerførste motorvejsrestaurant i 1959 slog dørene op i det sorte stråtækte hus, der i dag stadig troner flot hævet over rastepladsens parkeringsområde.

Men man finder altså ikke længere rotisserie-kyllinger, fritter med remo og pastasalater i det gamle hus. Til gengæld åbnede Storkereden Streetfood Drive-In sidste år ude på rastepladsen, og her serverer otte-ni foodtrucks et internationalt “multi-cuisine” med alt fra flæskestegssandwich til tapas og daal. Eller det plejer de i hvert fald.

Helsingørmotorvejen og det gamle stråtækte hus, der i sin tid husede Danmarks første motorvejsrestaurant.

Da vi ankommer til Storkereden klokken lidt i fire en onsdag eftermiddag, holder her to store lastbiler på rastepladsen ved siden af toilettet. Legepladsen er tom. Fugle kvidrer i de grønne buske, men idyllen drukner lidt i støjen fra motorvejen.

Der er knap gået et minut, fra vi ankommer, til vi har fået stukket en friteret smagsprøve i hånden. “Det er pakora,” fortæller 38-årige Asif Hamiid, der ejer foodtrucken Spicy India. “Det er kartoffel, kikærtemel, løg, hvidløg og spinat, der har været en tur i frituren. Når folk kommer forbi, tilbyder jeg dem altid sådan en som smagsprøve. Men vores mest populære ret er chicken tikka masala.”

Akbar Zomri (til venstre) og Asif Hamiid fra Spicy India.

Asif har arbejdet som kok i otte år, og før han kom til Danmark, arbejdede han på restaurant i Spanien. Spicy India er første gang, han prøver kræfter med gademaden.

“Her kommer alle mulige mennesker. Måske 100-150 om dagen. Folk kommer her både i bil og på gåben, og nogle kommer her hver dag. Jeg køber mine råvarer hver morgen, så alt er frisk.”

I dag er her dog usædvanligt stille, og Spicy India er én ud af kun tre vogne på rastepladsen. Der holder en sort Audi i frigear og en enkelt, børnefyldt stationcar kommer forbi, parkerer og forlader Storkereden igen, uden at en eneste mavesæk er blevet fyldt. Vi ser kun en håndfuld andre gæster i løbet af den times tid, vi er forbi.

Nu har popularitet jo aldrig været indikator for, om noget er godt, men streetfood er blevet populært. Og tilsyneladende en god forretning. Ifølge Børsen fandt en undersøgelse fra 2016 foretaget af Deloitte, at indtjeningen blandt små madsteder som foodtrucks og streetfood boder i gennemsnit var 73% højere sammenlignet med cafeér og restauranter i samme størrelsesklasse. Blandt andet grundet lavere driftsomkostninger.

Chaha Chaat med kartofler, kikærter og biryani med gule linser, spinat, ris, tomat, ingefær, hvidløg, lime og koriander fra Spicy India.

Indenfor det seneste halve år har København godt nok mistet Papirøen og Kødbyens Madmarked, men til gengæld har man fået både Broens Gadekøkken og Reffen. I gudsforladte Boltens Gård er endnu et madmarked på trapperne, mens Westmarket klamrer sig til kanten med tomme haller.

Der er altså rigeligt med gourmetficerede Aperol-oaser at vælge imellem, men her ude på motorvejsrastepladsen er der også blevet plads til streetfood, til Spicy India, og til traileren Fruit Doctor, der specialiserer sig i friskpresset juice, smoothies, milkshakes og panini-sandwiches. Fruit Doctor er ejet af 28-årige Ali Chehade og 31-årige Daniel Alfuran Jensen, der deler deres tid mellem Storkereden og en stadeplads ved DGI-byen tæt på Københavns Hovedbanegård.

Daniel Alfuran Jensen (til venstre) og Ali Chehade fra Fruit Doctor.
Ali tilbereder falafel.

“Der er kæmpe forskel på at stå de to steder,” fortæller Ali Chehade. “Ved Hovedbanegården er der altid mange mennesker. Her kommer folk i ryk, og man ved aldrig, om en dag ender med at være god eller dårlig. Den største forskel er nok, at de folk, der kommer her, ikke går op i, hvad ting koster. Og så er der heller ikke så mange af kunderne ved Hovedbanegården, der kan finde på at ville booke os til konfirmationer og dåbsfester. Det er der mange af vognene heroppe, der har oplevet.”

Ali og Daniel serverer også falafel. Hjemmelavet libanesisk falafel. “Ikke sådan nogle man bare lige varmer op,” siger Ali. “Hjemmelavet fra bunden, friturestegt i vognen.”

Ali og Daniel har fået opskriften fra Alis mor, der startede med selv at lave kikærteblandingen for de to drenge, men som siden har givet opskrift og teknik videre, så de selv kan lave falafel.

Falafel og gulerodsjuice fra Fruit Doctor.

Selvom pladsen er trang, og konkurrencen er hård, er der en venskabelig tone mellem foodtrucksene på Storkeredens rasteplads. Men der har været en enkelt episode, fortæller Ali.

“Det var en vogn, der har forladt Storkereden,” siger han. “Der var en vogn, der serverede sliders, og så var der en anden vogn, der begyndte at servere noget lignende. Det resulterede i lidt ballade.”

Nepalese Street Food.

Den slags uoverensstemmelser er der dog absolut intet at spore af, da vi er forbi. På den anden side af Fruit Doctor ligger den tredje vogn. Hos Nepalese Street Food kan man få momo, der er Nepals pendant til japansk gyoza og kinesisk bao. Med kylling, Everest-curry og butter chicken med ris.

“Momo er en meget udbredt street food i Nepal. Der bliver de spist både frokost og aften,” fortæller 25-årige Aarati K. C. “De fleste af vores kunder kommer efter klokken 18, og der er rigtig mange stamkunder.”

Momo-dumplings.

I vinduet indtil vognen står tre glas med krydderier: Chili, kardemomme, laurbærblade.

“De her krydderier er en del af hverdagen i Nepal,” fortæller Aarati. “Men her er vi lidt tilbageholdende med at bruge dem. Specielt chili.

“Der er bare mange mennesker i Danmark, der ikke kan lide chili.”