Danske hjemløse digter om joints, ‘døgnere’ og overtrådte grænser

på jobcentret siger de / at enhver god personlig udvikling starter med en storm / men det regner / og der er hul på min Hus Forbi-uniform / i familien siger de / at jeg bare skal finde / en der kan erklære sin kærlighed med et gyldent bånd / men jeg får sikkerhed / og stoffer / hvis jeg ikke flytter hans hånd
Råbin Bille, 19 år

Digtet er skrevet af Råbin Bille på 19, som tidligere har fortalt os om sit liv som hjemløs i den her artikel. I dag udkommer digtsamlingen ‘Fiasko’, der er skrevet af otte danske hjemløse unge med hjælp fra forlaget UDENFOR. De skriver blandt andet om joints, ‘døgnere’ og overtrådte grænser. Vi har taget en snak med to af bidragyderne om deres liv på gaden og inspirationen til digtene.

VICE: Hvad har det betydet for dig at skrive de her digte?
Råbin Bille: Det er rart at få det ud. Og så virker det til, at folk lytter mere til hjemløse, når de ikke bare er et tal i en statistik. Det er da også lidt vildt at blive udgivet – nu kan min tekst bruges til danskeksamen!

Har du skrevet digte før?
Ikke rigtigt. Når man er hjemløs, tænker man mest over, hvor man skal spise næste gang, og hvor man kan vaske tøj. Men efter jeg bidrog til den her digtsamling, har det sat noget i gang hos mig.

Hvordan er din hverdag som ung hjemløs?
Jeg læser HF-enkeltfag og sælger Hus Forbi. Det er meget svært at finde rundt i systemet, så det er nemmere for mig at sælge Hus Forbi end at søge om uddannelsesstøtte. Desuden bliver man mødt af et kæmpe fællesskab, når man sælger Hus Forbi. Men jeg skal også passe på, for når man får gode venner der, så kan man også ende med at sidde og ryge joints tirsdag formiddag, og jeg har jo også en skole at passe. Jeg er bekymret for, hvor min grænse for normalitet går.

Hvad mener du med, at du er bekymret for, hvor din grænse går?
Jeg har prøvet at give en hjemløs førstehjælp, fordi han havde taget overdosis, inden jeg skulle have matematik. Det er ret stressende på flere måder, men jeg kan ikke bare lade som ingenting.

I dit digt skriver du: men jeg får sikkerhed / og stoffer / hvis jeg ikke flytter hans hånd. Hvad ligger bag det?
Som hjemløs kan det være svært at se, hvad der er kærlighed. Sex bliver en vare. Man sover hjemme hos nogen, og pludselig ligger de tæt op af én, fordi man har røget noget af deres hash. Og pludselig kan man ikke selv finde ud af, om man havde lyst til det, eller om man lod som ingenting, fordi man havde brug for et bad og et sted at vaske tøj.

Men nu har jeg fået en lejlighed. Den er utæt og skal rives ned om tre år, men den er billig. For at føle mig hjemme, skriver jeg digte på væggene. Jeg ville ellers have treårsjubilæum som hjemløs her i efteråret.

Du kan høre Råbin Bille læse sit digt på Bogforum i dag. Det er i øvrigt hende, der har designet omslaget på bogen samt fundet på titlen ‘Fiasko’.

alt over 48 timer er en døgner / det samme gælder 72 og 110 timer / det er når man / kommer over 80 timer / det bliver hårdt / så der tager man powernaps / man sover måske et skummelt sted / på en sofa / eller i sin ladvogn / bare 10 min

følelsen af lethed / når man tænder for en pind / og alt bliver sløret / så man kan gå / i en svinesti / uden at se / det lort man havner i
Jens*, 26 år

VICE: Hvordan har det været at skrive digte?
Jens*: I momentet var det befriende. Det føltes som et pusterum, men det løste jo ikke problemerne. Nu skriver jeg hver dag, fordi jeg godt kan lide det. Men digtsamlingen skulle have heddet ‘Konsekvenser’ og ikke ‘Fiasko’. Fiasko virker så ultimativt.

Du skriver om ‘en døgner’. Hvad er det?
Det vil sige, at du holder dig vågen, så lang tid du overhovedet kan. Uden at sove. Sidste sommer havde jeg fire dage i streg uden søvn overhovedet.

Var du på stoffer?
Nej, kun kaffe og joints. Jeg tager ikke stoffer, og jeg kommer aldrig til det. Måske som en overdosis med vilje en dag, men ellers ikke.

Hvornår sov du sidst?
Det er et par dage siden. Altså i går, i nat og i dag har jeg ikke sovet. Jeg kan ikke finde ro. Når man når tredje dag, begynder det faktisk at være nemt at være vågen. Så er det bare autopiloten, der har taget over. Jeg håber snart, at jeg kan sove igen, men jeg skal lige finde et sted, hvor jeg kan gøre det.

Du skriver også om joints. Hvor meget fylder joints i dit liv?
Alt for meget. Især den sidste uge. Jeg har røget måske seks-syv-otte gram om dagen.

Hvor meget ville du gerne ned på?
Jeg vil gerne stoppe. Hvis jeg er 30 år, og jeg stadig lever sådan her, så vil jeg ikke leve mere. Jeg gider ikke det her liv, der er ikke noget ved det. Jeg er ved at være træt. Jeg har set så mange mennesker dø, jeg har begravet mine bedste venner. Jeg venter egentlig bare på, at det er min tur. Men før jeg dør, vil jeg gerne have have udgivet mere, af det jeg har skrevet.

*Jens er ikke kildens rigtige navn, da han også er anonym i digtsamlingen. Redaktionen er dog bekendt med hans fulde identitet.