Du læser Broadly Overblik – vores korte, ugentlige tilbageblik på de vigtigste feministiske begivenheder og debatter. Læs tidligere udgaver her.
Der er stadig ild i #MeToo! Nu deler læger og studerende vidnesbyrd
I forrige uge skrev vi, at den norske avis Klassekampen havde erklæret #MeToo død i Danmark, men det ulmer altså stadig derude. I tirsdags fortalte 48 universitetsstuderende på tværs af fem universiteter i et åbent brev i Information, at de oplevede sexisme og sexchikane i deres studieliv. De kom også med fire anonyme vidnesbyrd. Et af dem er fra en studerende på Københavns Universitet, der fortæller: ”Jeg har oplevet at blive afbrudt midt i et oplæg for studerende og undervisere på mit fag, fordi en mand i lederstilling fandt det relevant at kommentere på, at jeg på billeder fremstod ‘overraskende jomfruelig’. Ved en anden episode har samme mand følt behov for at fortælle mig om størrelsen på sin penis.”
Videos by VICE
Og i sidste uge hang en gruppe studerende på Danmarks Tekniske Universitet 150 sedler op på universitetet i protest mod, at deres rektor havde udtalt, at han ikke mente, at “særligt mange studerende har haft oplevelser med sexchikane i deres studiemiljø”. Sedlerne, der kom med eksempler på sexisme og overgreb begået på skolen, blev pillet ned efter en time, skrev Ingeniøren.
Og selv om mange har påpeget, at 48 studerende ikke er særlig mange, så bliver deres oplevelse bakket op af to nye undersøgelser fra Magisterbladet og Djøf Studerende, som viser, at sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed er relativt udbredt både på studiet og i studiejobbet.
Det er da også langt fra første gang, at studerende gør opmærksom på grænseoverskridende seksuel adfærd på studiet. Der var den sag, hvor nye mandlige studerende på Statskundskab skulle have bizar seksuel omgang med døde dyr fra 2014, så var der mande-fredagsbaren på Økonomi, hvor mændene blev opfordret til at smide kvinder “over skuldrene og tage dem med hjem som små politpiger” i 2017, og åbenbart også hesteporno under middagen på Statskundskab i 90’erne.
Men denne gang har de studerendes opråb fået konsekvenser. Onsdag udsendte Roskilde Universitet en mail, hvor de opfordrede studerende og ansatte til at henvende sig til ledelsen, hvis de oplevede sexchikane. Også studerende, der logger ind på Copenhagen Business Schools intranet i disse dage, bliver mødt af en kampagne, der oplyser dem om, hvordan de skal forholde sig, hvis de oplever krænkende adfærd. Prorektoren på Aarhus Universitet fortæller, at de arbejder på at etablere en uafhængig instans, som de studerende kan henvende sig anonymt til. Sådan en har de faktisk allerede på Københavns Universitet, men han får ikke særlig mange henvendelser, fortæller han til Uniavisen. Også Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg Universitet har sagt, at de arbejder på nye tiltag. Mon ikke de studerende kan takke #MeToo for, at der bliver lyttet til dem denne gang.
Og det er ikke kun de studerende, der er steget på #MeToo-toget. Gennem hele februar har kvindelige læger og studerende delt anonyme vidnesbyrd om sexisme og sexchikane fra de hvide kitlers verden på Facebook. Her er fortællingen fra i går for eksempel:
Frederikke Kjerulff Madsen, der læser medicin på Syddansk Universitet, er en af de fire kvinder bag initiativet. Hun havde egentlig aldrig tænkt, at sexisme var et problem i hendes branche, ”for vi er jo veluddannede, offentligt ansatte og til for at redde verden.” Men efter et møde om, hvordan vi undgår, at #MeToo blot forbliver et hashtag i Danmark, gik hun igang med at se kritisk på lægestanden. “Nu kan jeg godt se, at det var en lidt naiv forestilling, men jeg kan godt relatere til, at mange af mine kolleger stadig tænker sådan,” udtaler Frederikke Kjerulff Madsen til Broadly.
Uden Tavshedspligt er inspireret af den svenske pendant #utantystnadsplikt, som 10.400 svenske læger skrev under på i november 2017, og den norkse #utentaushetsplikt, som 3.600 læger og medicinstuderende stod bag i december. Men Frederikke Kjerulff Madsen og de tre yngre læger, som står bag #UdenTavshedspligt, valgte at gribe det anderledes an end deres skandinaviske kolleger.
”Vi startede projektet op i december, og i virkeligheden kunne vi jo rigtig godt have tænkt os at gøre ligesom i Norge og Sverige; skrive et manifest og udbrede det til vores kolleger, som så selvfølgelig ville skrive under på, at sexisme og sexchikane ikke skal foregå, og at vores fagforeninger og ledelser på hospitalerne bør gøre noget ved det. Desværre må man jo konstatere, at vi lever i Danmark, som er lidt bagud i erkendelsen af ligestilling i forhold til vores nordiske kolleger. Derfor havde vi ikke en forventning om, at vi kunne samle særlig mange underskifter ind på den måde.”
I stedet besluttede de at begynde med at dokumentere problemets omfang overfor deres kolleger ved at indsamle vidnesbyrd. Inden de gik i gang med at dele beretningerne, havde de samlet 53, og de modtager cirka en ny beretning om dagen, fortæller Frederikke Kjerulff Madsen.
”Så er håbet, at vi i løbet af foråret kan samle opbakning til et manifest, fordi vi nu kan vise, at der er masser af eksempler, og derfor kan få medvind blandt kollegaerne. Det er jo i virkeligheden det, vi håber: At vores kolleger aktivt tager et standpunkt om, at sådan noget ikke er i orden, så det fremover bliver mindre skamfuldt at være blevet udsat for grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen.”
Så jo, måske er vi lidt langsommere i optrækket i Danmark, men helt død er #MeToo altså ikke.
Anklager har anket de fire domme i Umbrella-sagen
I sidste uge faldt der dom i fire sager i den store Umbrella-sag, hvor over 1000 unge er sigtet for deling og besiddelse af børneporno. Som vi skrev i vores seneste nyhedsbrev, blev de fire anklagede mænd (som er i alderen 17-22 år) idømt mellem 10 og 40 dages betinget fængsel i byretterne.
Anklagemyndigheden har i denne uge valgt at anke dommene og vil prøve dem ved landsretten – det gør de for at få landsretternes vurdering af strafniveauet, skrev presserådgiver i Anklagemyndigheden, Simon Gosvig, på Twitter:
Og så til sporten…
Der er vinter-OL i Sydkorea, og det er måske ikke det, danskerne følger ivrigst med i. Jeg ved det ikke, men jeg kan forestille mig, at der er flere danskere, der har set videoen med de nordkoreanske cheerleadere, end der er danskere, der har set deres landsmænd konkurrere ved legene. Men det er bare et gæt. Her er de for resten, altså cheerleaderne:
Det er heller ikke uden grund, at danskerne ikke er helt vildt oppe at køre over vinter-OL, for det er kun lykkedes Danmark at hive en medalje hjem fra den kølige version af De Olympiske Lege én enkelt gang. Det var i 1998, altså for 20 år siden, og det var legendarisk, og det var de danske curlingkvinder, der vandt sølv, og Gramsespektrums skrev ”Vi kaster med sten”. Og læs lige mere om musikvideoen til den ovre hos vores venner på Noisey, der i anledning af det jubilæum er dykket helt ned i den.
Nå, men tilbage til det OL, som er i gang lige nu. Jeg har læst mig frem til, at det bedste bud på en medalje til Danmark i år er speedskateren Elena Møller Rigas, så hende hepper Broadly på! Til TV 2 Sport siger speedskaternes sportschef, Jesper Carlson, om Elena Møller Rigas medaljechancer: ”Alt er muligt, for det kan både blive det ene og det andet,” og det har han jo så evigt ret i.
En kvinde, der allerede har imponeret ved legene, er den amerikanske kunstskøjteløber Mirai Nagasu. Sidste weekend landede hun nemlig en triple axel. Springet kræver et fremadrettet afsæt og tre en halv rotation, og det er et historisk spring – og som de siger i den her virkelig fine video fra mediet Vox, så bliver springet kun mere imponerende, jo mere du ved om det, så lær om det lige her, og bliv imponeret:
