Julefrokostsæsonen er skudt i gang. Det er højsæson for utroskab og sprukne mavesække, og så er det også i denne tid, at vi danskere skruer ekstra højt op for vores forbrug af snaps og akvavit.
Men rigtig mange danskere har et anstrengt forhold til vores nationalspiritus, og det er noget Sune Risum-Urth og Rasmus Poulsgaard vil gøre noget ved. Sune er Head of Research and Development hos Copenhagen Distillery, og Rasmus er fotograf, skribent og bartender. Tidligere i år udgav de bogen Akvavit: Rediscovering a Nordic Spirit, der udover at forsøge at ændre det i deres øjne helt misforståede drikkeritual, vi som samfund har konstrueret omkring akvavitten, også indeholder opskrifter på drinks med akvavit.
Videos by VICE
Vi bad dem derfor om at give os nogle gode råd om akvavit og snaps for at gøre det nemmere for os alle at drikke skarpe, uden at det fører til blackout, opkast og socialt ødelæggende opførsel.
Du må gerne bide den over
Der er rigtig mange, der har et mildest talt anstrengt forhold til snaps. Det er ikke unormalt, at indtagelsen af den ædle spiritus efterfølges af anstrengte grimasser og utilfreds grynten. Men det er fordi, vi drikker det helt forkert.
Problemet er, at når vi ser et stykke smørrebrød og en snaps, så høvler vi den i os i et skud. Det gør vi, fordi vi er vokset op, med folk der siger, du må sgu ikke bide den over, Torben. Ned med den! Og det er bare ikke fedt for nogen.
I stedet skal du smage på akvavitten. Sådan rigtigt smage på den. Man må sgu gerne bide den over. Nip til den, og hyg dig med snapseglasset. Drik lidt mindre, og smag ordentligt på den. Bare tag dig god tid, for du skal nok nå at blive stiv. I virkeligheden er det nemt for os at sidde her og kloge os. Vi kommer jo nok også til at sidde og høvle snapsene i os, når vi skal til julefrokost.
Flasken ud af fryseren
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at snapseflasken er dækket af et tyndt lag rimfrost, når den bliver stillet på bordet. Din svigerfar smider den i fryseren, og derfor gør du det garanteret også selv.
Men kommer vi på besøg og ser, at I har akvavit i fryseren, får I tæsk med et vådt viskestykke. Der også har været i fryseren.
Når snapsen har været på køl, bliver den mindre volatil, hvilket betyder, at alkoholen fordamper mindre. Alkoholen virker som transportfartøj for smagsmolekyler, og de bliver sværere for næsen at opfange, når de er blevet nedkølet. Vi vil ikke sige, at det er direkte forkert at smide den på køl, men man skal bare være opmærksom på konsekvenserne.
LÆS MERE: Den her snaps gør oprør mod ildvand og forædler din flyversjus
Smagsreceptorerne på tungen reagerer også på det, og især sødme ryger fuldstændig fløjten. Det betyder, at man sidder tilbage med den der sprittede eftersmag, og det er der jo ikke mange vest for Uralbjergene, der synes er lækkert. Man gør altså akvavitten og sig selv en bjørnetjeneste.
Det er faktisk unfair, at det første møde med snaps ofte er mødet med en flaske Rød Aalborg, der har været i fryseren. Her mener vi ikke, at det er unfair overfor akvavitnovicer men, at det er unfair overfor Rød Aalborg. For det er en fremragende spiritus.
Indrømmet. Det er en tillært smag, for det er nok et af de mest ekstreme kommenudtryk, der er på markedet. Det gør den helt fantastisk at arbejde med for en bartender, men måske knap så fantastisk, hvis man i forvejen har lidt svært ved snaps.
Så man skal i stedet starte ud i den lidt blidere ende. Det kunne være med en O.P. Anderson eller noget fadlagret som for eksempel en Linie akvavit, som godt nok er aromatiseret, men som har et blødere udtryk. Det gør den mere tilgængelig for den almene bruger.
Du bliver voksen af det
Sukkershots er noget af det værste, der er sket for den danske spirituskultur. Folk er blevet så vant til at drikke Gajol, Fisk og andre af den slags vammelsøde spiritusbastarder, at vi slet ikke kan følge med, når vores gamle onkel presser os til at bunde ti snaps, før silden er spist op.
LÆS MERE: Vi testede technobajere med en af Danmarks bedste bartendere
Hvis man går ned i Vestergade i København en fredag aften, finder man jo horder af granvoksne mennesker, der står og bæller sismofytter og andre af den slags sukkershots. De skulle simpelthen bare stilles ud på en parkeringsplads og overdynges med rådden frugt. Drik dog noget ordentligt! Man bliver meget mere voksen af at drikke akvavit.
Akvavit er godt for dig
Akvavit er en beskyttet betegnelse i EU og skal være et destillat smagt til med enten kommen eller dild for at kunne kategoriseres som akvavit. Og brugen af krydderurter er virkelig noget, der har potentiale til at komme dig til gode. Faktisk startede akvavitten sin tilværelse som et lægemiddel.
Vi talte med en heks her den anden dag, og hun snakkede rigtig meget om krydderurter og deres dejlige egenskaber. Netop dild og kommen er jo urter, man kunne finde i de gamle klostres lægeurtehaver, fordi de har en lang række gode egenskaber.
Kommen er for eksempel vinddrivende. Som i at det er et flatulent. Man kommer til at prutte af det, men når man er færdig med det, kommer der ro på tarmene.
LÆS MERE: How-To: Sådan laver du en nordisk Manhattan
Det er også fordøjelsesfremmende og fedtnedbrydende. Det er altså rigtig godt at drikke en kommenakvavit, når man lige har proppet sig med and og flæsk.
Dild er faktisk også fordøjelsesfremmende. Og så køler det blodet, hvilket både er godt, hvis man er lidt kort for hovedet eller har spist så meget, at man er nødt til at knappe den øverste bukseknap op.
Her skal vi lige understrege, at det med, at dild er blodkølende, er noget, vi har fået fra heksen.
Du behøver ikke drikke det rent
Når julefrokostsæsonen endeligt er overstået, vil rigtig mange danskere ligge inde med op til flere halvtomme flasker snaps i fryseren. Det er så godt som uundgåeligt. Men det sidste man har lyst til, når man først er kommet sikkert ind i januar, er en skarp og en kryddersild.
Men man kan sagtens bruge sjatterne til at lave drinks. Når vi hører ordene gin eller rom, ved vi med det samme, hvad vi skal blande det op med, men når vi hører ordet akvavit, er de fleste af os bare helt blanke. Men akvavit og tonic med en skive agurk i, er en meget læskende drik og et godt sted at starte.
En flyversjus er jo også et godt bud. Den stemmer også meget godt overens med den nuværende tidsånd, hvor vi søger mod mad og drikkevarer, der ligesom er ‘vores egne.’
LÆS MERE: En dansk bartender fortæller hvilke drinks, du aldrig må bestille
Man kan også tage en rigtig sød æblemost og blande den med lidt is og dild akvavit. Garneret med en skive citron bliver det til en rigtig frisk og velfungerende drik.
Og så er der jo altid en Bloody Mary med akvavit i stedet for vodka. Vodka bidrager i virkeligheden ikke med noget som helst andet end alkohol. Der supplerer akvavitten de andre ingredienser meget bedre.
Man tager en god tyk tomatjuice, en lille smule citronsaft, lidt sellerisalt og lidt peber, lidt worcestershiresauce, måske et skvæt portvin og så akvavit efterfulgt af lidt tabasco. Så skulle du også kunne få bugt med sjatterne allerede første januar.
Den 25. November laver Sune Risum-Urth og Rasmus Poulsgaard akvavit pop-up fem forskellige steder i København i løbet af en enkelt aften. Her vil de hvert sted lave en cocktail baseret på akvavit, og overskuddet går til Mændenes Hjem. Du kan læse mere om arrangementet her.
