Illustrationer af Michael Dockery
Denne artikel blev oprindeligt udgivet af VICE Australien/NZ
Jeg er ked af at måtte starte på en downer, men brystkræft er en sygdom, som ingen kvinde (eller mand for den sags skyld) har råd til at ignorere. Det er den mest almindelige kræftform for kvinder i Danmark med næsten 5.000 nye tilfælde om året. Et gennemsnitligt tal fra årene 2009 – 2013 viser, at 4897 kvinder og 31 mænd får stillet diagnosen hvert år. Selvom antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende de sidste 60 år, så har antallet af dødsfald som følge af sygdommen været faldende de sidste 10-15 år.
Videos by VICE
Eftersom det er så udbredt en sygdom, som potentielt kan være dødelig, så er det vigtigt at forstå, hvad det er, du skal holde øje med, og hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om, at du er blevet ramt af sygdommen.
Læs også: Den unge mands guide til at tjekke sine testikler for kræft
Hvad er brystkræft?
Brystkræft opstår som oftest, når cellerne, som afgrænser enten mælkekirtlerne (hvor mælken bliver produceret) eller mælkegangene (som transporterer mælken til brystvorten), begynder at vokse abnormt. Andre og sjældnere former for brystkræft er blandt andet Pagets carcinom (eller Pagets sygdom) og inflammatorisk brystkræft, som blokerer lymfekarrene i huden.
Brystkræft kan sprede sig lokalt i brystet, via lymfesystemet til lymfeknuderne i armhulen, og via blodbanen til andre områder som lungerne, leveren og hjernen.
Risikofaktorer og forebyggelse
Der er mange forskellige faktorer, som kan øge risikoen for brystkræft. De er for eksempel:
- At være kvinde (ikke helt så oplagt, som man skulle tro – mænd får også brystkræft)
- Alder (sygdommen er mest almindelig hos kvinder over 60 år)
- Arvelige defekter i BRCA1 og BRCA2-genet (for BRCA1 genet giver det en risiko for brystkræft på 60 procent)
- Tidligere tilfælde af sygdommen i familien
- Overvægt eller svær overvægt (især efter overgangsalderen)
- At drikke alkohol
Selvom der ikke er nogen sikker måde at forebygge brystkræft på, så har man afprøvet forskellige metoder til at reducere risikoen for ekstra udsatte kvinder. Det indebærer blandt andet en bestemt slags medicin, hvis man har brystkræft i familien, eller at “lave en Angelina Jolie” som dybest set betyder, at man får fjernet begge bryster, hvis man har en genetisk prædisposition for kræft.
Det skal du holde øje med
De fleste tilfælde af brystkræft viser sig ved en knude i brystet eller armhulen (man skal huske på, at brystvævet fortsætter helt op til armhulen). Andre symptomer kan være udslæt eller røde, hævede bryster, brystsmerter eller symptomer i brystvorten såsom udflåd eller sår. Du kan opdage disse symptomer ved jævnligt at undersøge dig selv.
Sådan gør du
- Stå foran spejlet og løft begge arme i vejret. Vær opmærksom på eventuelle ændringer i brystet og brystvorten.
- Placer hænderne på dine hofter og skyd skuldrene fremad. Igen – vær opmærksom på eventuelle ændringer.
- Mens du står op eller ligger ned, “ruller” du brystvævet gennem dine fingre og mærker efter, om der er knuder eller hårde områder. Vær sikker på, at du har tjekket hele brystet og sørg for at tjekke helt op til armhulen.
- Tjek dine brystvorter for udflåd ved nænsomt at klemme brystvævet rundt om brystvorten.
Hvis du vil se en grundig men lidt akavet video, som guider dig igennem undersøgelsen, så tjek den her.
Jeg har fundet en knude! Hvordan ved jeg, om det er kræft?
Hvis du har fundet en knude i dit bryst eller har andre symptomer, så søg læge. De kan undersøge knuden med tre typer tests – en såkaldt “triple test”
Lægeundersøgelse
Lægen vil palpere (mærke) dit bryst for at lokalisere eventuelle knuder og undersøge, om lymfekirtlerne er hævede. Lægen beder dig måske også om at løfte armene eller placere hænderne på hofterne (ligesom når du undersøger dig selv), eftersom handlingerne kan fremhæve og dermed afsløre knuder i brystet.
Billedundersøgelse
Denne kan være i form af en mammografi (røntgenundersøgelse), ultralydsscanning eller i sjældne tilfælde MR-scanning, alt afhængig af din alder og dine brysters densitet.
Biopsi / Vævsprøve
En vævsprøve af knuden udtages for at vurdere, om knuden er godartet eller ondartet. Undersøgelsen kan enten foregå ved en finnålsbiopsi, hvor en tynd nål suger nogle celler ud, eller en grovnålsbiopsi, hvor lægen bruger en tykkere nål til at udtage et større stykke af knuden.
Hvordan behandler man brystkræft, og hvad er overlevelsesraten?
Den mest almindelige behandling af brystkræft involverer en operation, hvor man fjerner knuden og det omkringliggende væv sammen med en eller flere af lymfekirtlerne i armhulen i samme side. Hvis knuden er meget stor, så er en mastektomi – det vil sige en fjernelse af brystet – nogle gange nødvendig.
Efter operationen modtager brystkræftspatienter ofte strålebehandling for at eliminere spor af kræftceller, som man ikke fik med ved operationen. Andre behandlingsformer som kemoterapi og hormonterapi kan være nødvendige afhængigt af spredningen, kræftstadiet og tilstedeværelsen af bestemte typer receptorer på kræftcellerne.
Ligesom med de fleste kræftformer, så er chancerne for overlevelse langt højere, hvis det opdages tidligt. Gennemsnittet for 2009-2013 fortæller, at 1171 kvinder og 8 mænd mister livet som følge af sygdommen hvert år i Danmark. 85 procent af de diagnosticerede personer er stadig i live fem år efter diagnosen.
Mere fra VICE:
Et åbent brev til min umedgørlige vagina: sex, smerte og vaginismus
