Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA
Teknologi og et barsk politisk klima har skabt en foruroligende udvikling i måden, vi bearbejder smerte på i USA. Selv når smerten er grusom og forfærdelig, reduceres den til et klik-cirkus på nettet. Mange unge mennesker, som vokser op i dag, har død og smerte så tæt inde på livet, at de enten er fuldstændig kolde over for det eller så påvirkede af det, at de har svært ved at kapere livet. Den musik, som kunstnere i slutningen af deres teenageår eller begyndelsen af 20’erne skaber, illustrerer det indre kaos.
Videos by VICE
Den 20-årige rapper fra Sydflorida XXXTentacion, som i går blev skudt og dræbt tæt på sin hjemby, var et levende billede på den tilstand, mange unge mennesker lever i, hvor de både føler og påfører andre smerte. Det er også derfor, at mange kommentatorer har svært ved at forholde sig til rapperens eftermæle, selv om han lige er død – især i kølvandet af optagelserne fra hans sidste levende øjeblikke.
Den svære sandhed om rapperen, hvis borgerlige navn var Jahseh Onfroy, er, at han var stolt over – og fandt glæde i – den smerte, han forvoldte andre. I et af de tidligste interviews, han gav, til Adam22 fra No Jumper, pralede han af engang at have tævet en homoseksuel cellekammerat halvt ihjel, fordi han kiggede på ham. Han pralede endda over, at han havde smurt mandens blod udover sit eget ansigt. Og inden da dukkede der beskyldninger og beviser op på, at han brutalt havde tævet sin på det tidspunkt gravide kæreste og var lige ved at gøre hende blind. I Instagram-videoer fra september delte han et usmageligt svar på tiltalerne, hvor han blandt andet sagde: “Hvis du siger, jeg har tævet min kæreste, så opsøger jeg din søster og tæver hendes fisse.” Og i en artikel fra Miami New Times kunne man for nylig læse, at kvinden, der beskyldte XXXTentacion for vold, jævnligt blev chikaneret af rapperens fans, der også har anmeldt og prøvet at få lukket en GoFundMe-kampagne, hun har startet for at skaffe penge til øjenoperationer, der skal redde hendes syn.
Af ovenstående grunde er der mange mennesker på de sociale medier, som lige nu fejrer rapperens død. Selv om det kan være svært at forholde sig til, når folk jubler over, at en ung mand er blevet skudt, så er de reaktioner ikke helt uforståelige. Vold og seksuelle overgreb mod kvinder er mere synligt i populærkultur end nogensinde før, men i det øvrige samfund er der fortsat masser af plads til den type forbrydelser og mændene, der står bag dem. Chris Brown har fortsat en lukrativ karriere. R Kelly er stadig på fri fod. Woody Allen har endnu ikke set indersiden af en fængselscelle. Harvey Weinstein er først for nylig blevet tiltalt efter at have begået voldtægt og overgreb i årevis. Og 6ix9ines popularitet bliver bare større og større. Mange ser XXXTentacions død som karma, fordi han har været så nonchalant i sine udtalelser om sine egne forbrydelser. Men for X’s kultagtige følge, var rapperens musik helende.
På sine to første albums (17 og ?), der debuterede på henholdsvis anden- og en førstepladsen på Billboard 200-listen, rappede XXXTentacion om ensomhed, depression og selvmordstanker. // Tired of feeling like I’m trapped in my own mind/ Tired of feeling like I’m rapping a damn lie/ Tired of feeling like my life is a damn game/ Nigga really wanna die in the nighttime //, rapper han i omkvædet på “Everybody Dies In Their Nightmares”. På “before I close my eyes” synger han: // I hope it’s not too late for me //. Hans musik talte til unge mennesker, som lider af de samme psykiske problemer. Det, kombineret med hans prædikende opdateringer på Instagram Live, hvor han adresserede folks personlige problemer, gjorde ham til frontfigur for en generation af unge rappere, der legemliggør pillekrisen og selvmordsepidemien i USA – problemer, der transcenderer race- såvel som klasseskel. Den nu afdøde Lil Peep fik et kultagtigt følge, fordi han rappede om lignende ting. Rappere som Lil Uzi Vert talte åbent om deres egne problemer i kølvandet på Lil Peeps død sidste år. Undergrunden syder af en skare af nye rappere, som virker besatte af døden, enten af personlig interesse eller som følge af brug af antidepressiv medicin. Problemerne i den bredere ungdomskultur kædes ofte sammen med raps indflydelse, selv om det er lige så stort blandt folk, som aldrig har lyttet til genren.
Men selv om han er død, er det alligevel uhyre vigtigt at se nærmere på, hvor uansvarligt XXXTentacion forvaltede sin enorme indflydelse blandt sine følgere. På den største single i hans korte karriere, “SAD!”, truede han en kæreste med at begå selvmord, hvis hun nogensinde forlod ham. Sangen er så fængende, at det er foruroligende let at komme til ubevidst at synge med. Men det værste er, at tekstens indhold går igen i mange af de officielle udtalelser, hans ekskæreste har givet til politiet. Og det var ikke første gang, hans tekster lå i forlængelse af hans voldelige tendenser i det virkelige liv. På 17’s “Carry On” anklager han kæresten eksplicit: // Falsely accused/ was used and misled / bitch, I’m hopin’ you fuckin’ rest in peace //. Det er ikke svært at forestille sig, at en tekst som den kan have motiveret hans fans til at ødelægge en kvindes forsøg på at skaffe penge til sin øjenoperation og udsætte hende for chikane gentagende gange.
XXXtentacion var udmærket klar over sin egen magt. I en video på Instagram fra 2017 erklærede han: “Hvis jeg dør eller på nogen måde bliver et offer, så vil jeg gerne sikre mig, at mindst fem millioner unge har fundet glæde eller svar på nogle af livets spørgsmål i mit liv.” Senere, under et liveinterview med DJ Akademiks, sagde han: “Hvis jeg bliver skudt og havner på hospitalet, og der ikke er mindst fem millioner mennesker udenfor, som prøver at komme ind for at sikre sig, at jeg er okay, så laver jeg aldrig musik igen.” Han udtrykker sig som en mester i manipulation, der er bevidst om, at hans eftermæle kun er sikkert så længe, folk køber den ideologi, han sælger. Og det er dér, efterspillet af XXXTentacions død transcenderer hans eget liv.
De højtravende udmeldinger positionerede X på en måde, hvor det er let for ham at blive en martyr, lige meget hvad kritikerne siger. Det er meget muligt, at mediernes modvilje over for ham vil tegne heltebilledet tydeligere op, fordi han i så fald vil fremstå som et misforstået geni, som var forud sin tid. Det er også muligt, at XXXTentacion, som profeterede sin egen undergang, opfordrede folk til at elske dem selv og brugte sin fanbase som et våben mod fjender, vil gå fri af kritikken blandt sine fans og jævnaldrende kunstnere. Det er netop de egenskaber, der potentielt kan forme hans eftermæle og kanonisere ham som en figur, der talte sin generations sag. På trods af overgreb og vold kan han ende med at blive en slags mytologiseret folkehelt i rapkulturen. Og det er præcis derfor, hans død er en tragedie. Ikke kun fordi han mistede livet i en ung alder, men også fordi historien om ham vil påvirke en hel generation af lyttere.
Der er ingen vindere i sagen om XXXTentacions død. Han vandt ikke, for han blev aldrig virkelig stillet til ansvar for sine gerninger, og der var derfor intet håb for, at han kunne rehabiliteres. Det er den mest almindelige vinkel på sagen, når man læser, hvad folk skriver om ham i kølvandet på hans død – han havde selv valgt den sti, han gik på, men han havde trods alt stadigvæk en chance for at gøre det om. Men det finder vi aldrig ud af, om han var i stand til. Det er muligt, at hans ofre vil finde trøst i hans bortgang, men de har heller ikke vundet. De skal stadigvæk leve med det, han har udsat dem for. Og de er heller ikke fri af hans fans’ vrede, der også har fået vendt sagen til at handle om, hvordan ofrene i virkeligheden er de skyldige. Det mest problematiske aspekt ved sagen er, hvordan det påvirker unge mennesker, som vokser op i en verden, hvor voldsmænd ikke stilles til regnskab for deres handlinger, og døden reduceres til et cirkus på nettet. XXXTentacions historie er på alle tænkelige måder en tragedie. Ikke kun på grund af de grusomheder, hans liv indebar, men fordi den føles som en naturlig udvikling for et samfund, der tilsyneladende er på vej mod en mere og mere katastrofal fremtid.
