En mand vi kan li’: I vores serie En mand vi kan li’ taler vi med mænd om maskulinitetsidealer. Den her gang med den 27-årige stand up-komiker Mads Holm. Her fortæller han til Amalie Langballe.
Jeg er jomfru og ikke af stjernetegn. Det er faktisk en joke, jeg har brugt engang.
Videos by VICE
Det skete bare ikke i gymnasiet. Jeg var den sjove person, der ikke tilhørte nogen særlig gruppe, men kunne hænge ud med alle. Alle vil gerne grine. Jeg havde bare ikke et særligt højt selvværd, så jeg rykkede ikke på noget. Efter gymnasiet begyndte jeg at lave stand up, og så gik min tid og energi med det. Dengang var der mange, der lavede jokes, hvor de sammenlignede deres stand up-debut med deres seksuelle debut; man er nervøs og akavet og sveder meget. Det prøvede jeg at gå imod ved at lave jokes om at være jomfru.
Efter at have optrådt nogle år fik jeg diagnosen svær depression som 23-årig og røg ind i et medicinsk behandlingsforløb, som varede halvandet år. Man har ikke lyst til så meget, når man er på anti-depressiv medicin, så i den periode skete der heller ikke så meget. Andet end at jeg blev tyk.
Da jeg var yngre, var jeg bange for, at folk ville se ned på mig, fordi jeg var jomfru. Jeg kan se det på de jokes, jeg lavede dengang. Det er nærmest som at slå op i en dagbog. Dengang lavede jeg mange jokes om at være desperat. Jeg havde en med, at jeg ikke kunne vide, om jeg var til mænd. Eller grise eller køer eller får. Eller det lækre vejskilt, jeg havde set på vej hen til showet. Det var det, jeg regnede med, folk forventede at høre, og sådan nogle jokes ville jeg aldrig lave i dag.
I dag laver jeg stadig jokes om at være jomfru, men jeg vender mere pilen den anden vej og snakker om, hvad jeg kan se, at sex gør ved folk. Folk bliver jo nogle andre mennesker, når de ikke har haft sex i et stykke tid. Og tænk lige på, hvad I laver. I tager de to klammeste steder på jeres krop og maser dem ind i hinanden. Jeg er parat til at trække alt det her i mig igen, hvis det viser sig, at sex er det skønneste i verden.
Jeg oplever, at mange gerne vil forklare det. At jeg er homoseksuel, men ikke har opdaget det endnu. At jeg er aseksuel. At jeg bare ikke gør nok for det. Og så får jeg mange dårlige råd. At jeg burde gøre mere ved mit udseende. At jeg kan få det ordnet på Istedgade. Nogle gange har jeg haft det sådan med mine venner: Hey, I går mere op i det her, end da jeg havde en depression, og det rager jo ikke andre. Så længe man er glad, er der ikke noget problem. Jeg tror grundlæggende ikke, det er godt at miste sin mødom, fordi man føler, man skal.
På et tidspunkt i forbindelse med et tv-projekt, der aldrig blev til noget, ville jeg snakke med mennesker om deres første gang, og mange sagde, at de gerne ville have ventet. Dem over 30 sagde alle sammen til mig, at det var lige meget, og det skulle nok komme, mens dem under 20 havde forfærdeligt ondt af mig.
Man siger, at en sjov mand er lige så attraktiv som en smuk kvinde, og det er der nok noget om. I en periode troede folk også, at jeg løj. Du får så meget, du står bare oppe på scenen og lader som om, var ligesom beskeden. Jeg har bare ikke lyst til at bolle mit publikum, jeg vil hellere snakke med dem.
Det sker, at kvinder er sådan, Den tager jeg, og så bliver de sure, når jeg ikke synes, det er et fedt kompliment. Altså, jeg har sagt nej til sex mange gange. Jeg kysser også med piger i byen og har været på Tinder-dates. Jeg vil gerne vil have sex, men tidspunktet skal være rigtigt, og personen skal være rigtig. Det er ikke sådan, at det skal være med en, jeg nødvendigvis er forelsket i, men det skal føles rigtigt. Det har det også gjort et par gange, men så er det alligevel ikke sket.
Jeg er egentlig ikke nervøs for det, men det kan da godt være, at jeg bliver det, når jeg først ligger i det. Det gør jeg nok.
Jeg ser det ikke som definerende for, hvem jeg er – hverken som menneske eller mand. Det er lidt ligesom, hvis jeg skulle defineres ud fra ikke at være murer. Det giver jo ikke mening. Man siger ikke, ham der vil ikke være murer, han vil ikke mure vægge, hvad er hans problem. Det er ikke noget, der fylder så meget for mig, og det kan jeg egentlig heller ikke forestille mig, at det nogensinde kommer til. Jeg tænker mere på, hvordan det er at have en kæreste. Hvordan det er at have en at holde sammen med.
Det er nok lige svært at være jomfru, hvad enten du er kvinde eller mand. For en kvinde er det måske bedre at have været sammen med 0 end med 40, hvor det nok er bedre for en mand at have været sammen med 40 end med 0. Men hvis du har været sammen med 0 som kvinde, er det, fordi du ikke er blevet bejlet til, hvor det som mand er, fordi du ikke har prøvet hårdt nok. Så det er nok lige svært, men på hver sin måde.
Jeg deler egentlig ikke mennesker op i maskuline og feminine, hverken mænd eller kvinder. For mig er maskulinitet forbundet med noget lidt bøvet, så enten er jeg ikke maskulin, eller også har jeg måske misforstået konceptet.
