En teenagepige ligger bevidstløs i en hospitalsseng i Essex i England flere timer efter, at hun har taget ecstasy. Hendes mund står på vid gab, og en sammenfiltret masse af respiratorledninger slanger sig rundt om halsen på hende. “Der er en pusher derude, der sælger gift,” siger en politibetjent til pressen. “Vi foreslår, at nogen får stoppet ham før der er flere, der ender på hospitalet eller dør.”
I november er det 20 år siden den britiske teenager Leah Betts døde. Efter hun tog en pille på sin 18-års fødselsdag, faldt hun om og fik krampetrækninger. Hun lå i koma i fem dage, inden der blev slukket for hendes respirator. Siden da har det her billede af hende med sammenviklede ledninger og åben mund brændt sig fast i briternes kollektive bevidsthed.
Videos by VICE
Se også billederne af kokainens rejse fra Colombia til din næse
I 90’erne blev folk chokerede, da de hørte om en sød forstadspige, der var død af at tage ecstasy, men i dag falder man sjældent over en kvindelig popstjerne, der ikke har sunget om at poppe molly. Alene i år har der været en række kvindelige, ecstasy-relaterede dødsfald: en 19-årig døde mens hun fejrede sin fødselsdag til Ecostage festival i Washington, en 18-årig fra Colorado Springs blev slået ihjel efter hun tog molly, der var fortyndet med opiater, og en skotsk teenager døde, mens hun festede på Ibiza.
Global Drugs Survey fra 2015 afslørede, at der næsten er dobbelt så stor sandsynlighed for, at kvinder bliver indlagt på hospitalet efter at have taget MDMA end mænd. Online undersøgelsen blev udfyldt af 23.000 ecstasy brugere fra 25 forskellige lande og påviste, at 1,3% af kvinder søgte lægehjælp efter at have indtaget stoffet mod kun 0,7% af mænd. Der var også flere kvinder, der meldte om paranoia, humørforstyrrelser og hallucinationer.
På trods af den markante forskel i risiciene, er der blevet forsket meget lidt i, hvordan køn spiller sammen med virkningerne af ecstasy. Tyve år efter Betts’ død er vi stadig kun lige begyndt at finde ud af, hvordan ecstasy påvirker kvinder. Stikprøveundersøgelser med fokus på køn er kun foretaget i begrænsede størrelser, og selvom der ikke er enighed blandt alle forskerne, er der solide beviser for, at der kan være en kemisk forskel på måden mænd og kvinder optager og reagerer på stoffet.
Ecstasy, der i pulverform er bedre kendt som MDMA, ændrer dit humør ved at udløse tre nydelsesfremkaldende signalstoffer: serotonin, dopamin og norepinefrin. Din krop belønner dig som regel med et dopamin fix for at forstærke positiv opførsel, som motion og spisning. Serotonin er stoffet, der regulerer dit humør. Du får det rart af MDMA, fordi en bølge af alle de her signalstoffer rammer din hjerne på én gang. Til sidst løber kroppens depoter dog tør, og det er typisk her den emotionelle rutschebanetur indtræffer, og du dagen efter sidder tilbage med en voldsom nedtur og græder til et Kelly Clarkson nummer.
En undersøgelse fra 2013 af mænd og kvinder, der havde taget ecstasy mindst 25 gange, påviste, at faldet i kroppens serotoninniveauer påvirkede kvinders humør mere end mænds. “Kvindelige polystof (at indtage to eller flere forskellige stoffer på samme tid) ecstasy brugere lader til at være mere følsomme over for dykket i serotonin, end mænd,” fortæller forskerne. “Hvis brugen af ecstasy for sig selv eller sammen med andre stoffer kan føre til skader på serotonin neuronerne, kan kvindelige polystof ecstasy brugere risikere at få kliniske depressioner.”
Foto: Vera Lair via Stocksy
Resultaterne bekræftes også af andre undersøgelser, hvor forskere har interviewet stofbrugere om deres oplevelser. I 2012 gik en gruppe australske forskere på udkig efter faste ecstasy-brugere. Efter at have talt med 268 mennesker fandt de frem til, at kvinder havde større søvnbesvær og scorede lavere end mænd inden for psykisk sundhed efter at have taget ecstasy. I 2002 opdagede forskeren Suzanne Verheyden, at kvinder er mere deprimerede ugen efter indtagelsen af MDMA, og i 2000 afslørede Matthias Leichti, at der er større sandsynlighed for, at kvinder får angst og hallucinerer, mens de er påvirkede af stoffet.
“Kvinder lader til at opleve MDMAs psykoaktive effekter mere intenst end mænd, og de oplever flere negative bivirkninger som angst, depression, svimmelhed eller en følelse af at være bedøvet, mens de er påvirkede,” sagde Gillinder Bedi, der er assistant professor i klinisk psykologi ved Columbia University. “De lader også til at opleve voldsommere stigninger i hjertefrekvens og temperatur end mænd efter at have taget MDMA. Omvendt har mænd muligvis højere blodtryk end kvinder, efter at have taget MDMA.”
Læs også: Grundene til at cannabis er ‘uendeligt’ meget værre end cigaretter
I 2013 gav en anden gruppe forskere 32 frivillige en dosis af MDMA (relativ til deres kropsvægt) og fandt frem til, at det påvirkede kvinder og mænd forskelligt. I empati-tests viste det sig, at kvinderne havde sværere ved at afkode triste og bange ansigtsudtryk efter at have taget stoffet.
Spørgsmålet er, hvad der ligger til grund for disse forskelle? Der er et hav af variabler, der har indflydelse på, hvordan du reagerer på stoffer. Faktorer som din kropsvægt, om du tager mere end et stof, om du drikker, og om du befinder dig i varme omgivelser spiller alle sammen ind. Forskere har også funderet over, om kvinder i virkeligheden bare er bedre til at genkende følelsesmæssige og fysiske ændringer hos sig selv end mænd. Men der er også noget der tyder på, at kvinders vekslende hormonniveauer spiller en rolle. Menstruation kan have en indvirkning på både høj- og lavpunkterne i et MDMA-trip og på risikoen for at blive indlagt bagefter.
Østrogen og progesteron, hvis niveauer varierer undervejs i kvinders menstruationscyklus, kan påvirke kroppens signalstofsystemer som for eksempel serotoninsystemet. I år offentliggjorde forskere resultaterne af en undersøgelse, hvor de gav MDMA til både mandlige og kvindelige rotter samt tvekønnede rotter, der havde fået fjernet deres testikler og æggestokke. Undersøgelsen påviste, at stoffet havde størst effekt på de hunkønsrotter, der stadig havde forplantningsevnen intakt, og konkluderede, at “den kvindelige overfølsomhed kan forklares af serotoninsystemets øgede reaktionsevne, der kommer som følge af ovariale hormoner.” Forskningen viste også, at effekterne af andre nydelsesmidler som bl.a. kokain også varierer hos kvinder på grund af de skiftende niveauer af kvindelige hormoner i menstruationscyklussen. Eksempelvis er du potentielt mere sårbar over for amfetamin lige før æggeløsning . Dette peger på, at kvinder ikke alene reagerer anderledes på nogle stoffer end mænd, men at de også kan få en anden reaktion afhængigt af, om de har menstruation eller ej.
Desværre er forskningen på området meget begrænset. Det skyldes delvist den stramme regulering af forsøg med narkotika på mennesker, men også den selv samme grund til, at MDMA måske kan have en anderledes effekt på kvinder – nemlig menstruation. Ifølge David Erritzøe, der er læge og ph.d.-forsker fra Imperial College i London, bliver kvinder af to grunde ofte sprunget over, når det kommer til at vælge forsøgspersoner til de undersøgelser, man bruger, når man skal undersøge signalstofsystemerne i hjernen.
For det første bliver de undladt i tilfælde af, at de er gravide, eftersom undersøgelserne involverer radioaktivitet og derfor udgør en risiko for det ufødte barn. For det andet er der en risiko for, at vores varierende hormoner kan forvrænge resultaterne. “Undersøgelser er utroligt dyre at lave, så man forsøger altid at have så få forsøgspersoner, som muligt. Men hvis man gerne vil se på kvinder, skal man inkludere flere mennesker i undersøgelsen for at finde frem til, hvordan deres menstruationscyklus spiller ind,” siger han. “Det betyder ofte, at undersøgelser kun beskæftiger sig med mænd. Jeg gennemgik for nyligt al den visuelle data om stoffer, alkohol og dopaminsystemet, og der var ca. 10 gange flere mænd, end der var kvinder i undersøgelserne.”
Det bakkes op af en rapport skrevet af neuroforskeren Kelly Allott i 2006. Allotts rapport var i bund og grund en ‘Greatest Hits’ opsummering af de 38 kønsrelaterede ecstasy undersøgelser, der var blevet publiceret på det tidspunkt. Hun forklarer også det centrale problem ved manglen på kvindeorienteret forskning. “Resultater fra overvejende mandlige forsøgspersoner generaliseres ofte til også at omfatte kvinder. Det er problematisk, da der er farmakokinetiske (måden stoffet bevæger sig gennem kroppen) og farmakodynamiske (stoffets effekter på kroppen) forskelle på mænd og kvinder.”
Kvinder bliver sprunget over i undersøgelser, fordi vores hormoner forvrænger resultater. Men fordi vi bliver sprunget over, er det svært at være sikker på, om det i virkeligheden overhovedet er vores hormoner, der påvirkere resultaterne, og hvordan de gør det. Det betyder, at hvis der virkelig er kønsbetingede forskelle på den måde, vi reagerer på stoffer, er alle de råd, der lige nu gives omkring stofbrug, ikke nødvendigvis brugbare for kvinder.
Dette er især vigtigt at forhold sig til, når man ser tilbage på Leah Betts-sagen. Hun døde af hyponatriæmi – en forstyrrelse der rammer MDMA-brugere, fordi stoffet både gør dig utroligt tørstig og samtidig stimulerer udskillelsen af det anti-vanddrivende hormon AVP (eller ADH), der forhindrer urinering.
Man vidste meget lidt om risiciene ved MDMA-induceret hyponatriæmi i 90’erne, så ecstasy brugere blev rådet til at drikke masser af vand. Den aften Betts døde, havde hun drukket mere end tre liter vand. Mængden af natrium i hendes blod var blevet voldsomt fortyndet, og hendes celler var blevet oversvømmet med vand. Inden for få timer svulmede hendes hjerne og pressede sig mod hendes kranie. Professor John Henry, der er ekspert i toksikologi, fremlagde beviserne til ligsynet efter Leahs død. Tilbage i 2005 fortalte han BBC, at “det oprindelige råd – ‘hvis du tager ecstasy, så drik vand’ – det var et dødbringende råd.”
Det viser sig, at hyponatriæmi er mere udbredt hos kvindelige ecstasy brugere end hos de mandlige. Faktisk involverede næsten 90% af de ecstasy-inducerede tilfælde af hyponatriæmi, der blev indrapporteret til California Poison Control System gennem en fem-årig periode, kvinder.
En undersøgelse fra 2011 påviste også, at MDMA muligvis forårsagede en betydelig stigning i mængden af AVP-hormoner hos kvinder, men ikke hos mænd. Plus, da forskere tog blodprøver på rave-deltagere til Awakenings Festival i Holland, fandt de frem til, at blodet hos 27,3% af de kvinder, de testede, var så fortyndet, at de havde mild hyponatriæmi. Det samme gjaldt kun for tre procent af mændene. De skriver, at dette kan være fordi AVP-hormoner reguleres af østrogen: “Forskelle i MDMA stofskifte eller i den hypofysiske følsomhed over for MDMA og dets stofskifteprodukters AVP-udskillende effekter, der muligvis er knyttet til menstruationcyklussen, kunne være en mulig forklaring på kvinders individuelle tendens til at udvikle hyponatriæmi efter doser af MDMA, der ikke anses for at være specielt store.”
Hvis risikoen potentielt er større for, at kvinder udvikler fysiske eller psykiske forstyrrelser efter at have taget MDMA, og hvis den risiko potentielt er relateret til vores menstruationscyklus, så er det noget, der er værd at undersøge. Ved at ignorere kvinder i forskningen af stoffer gør forskere faktisk farerne ved MDMA til et spørgsmål om lige dele sexisme og videnskab.
Men indtil da er det måske værd at overveje, om din menstruation vil gøre din nedtur en hel del værre efter dit næste molly-trip.
Mere fra VICE:
En gymnasie-dealer forklarer, hvordan man sælger stoffer til studerende
