Derfor får du forfærdelige mareridt efter for meget MDMA

Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly

Når han ikke var en ondt røvhul over for sine jævnaldrende, havde Newton det jævnligt med at sige nogle indsigtsfulde ting. For eksempel: “Et legeme, der påvirker et andet legeme med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsatrettet kraft.” Selvom Newton ikke talte om stofbrug – ikke just – kan det stadig ses i den optik. Oplevelsen ved at være på en virkelig stærk dosis MDMA (uanset om det er krystaller eller ecstasypiller) kan være intens. Forestil dig den forreste del af hjernen slå en saltomortale ned i en iskold pool, eller at Tusindårsfalken går i hyperfart.

Videos by VICE

Men det, der går op, skal også ned igen, og de voldsomme nedture associeret med MDMA-binges er veldokumenteret: Ifølge en rapport fra 2001 udgivet i Human Psychopharmacology udtrykker 80 procent af alle ecstasybrugere “depression og sløvhed” i dagene efter, at stoffet er blevet indtaget. Men nogle storforbrugere af MDMA udtrykker også en anden, mindre kendt bivirkning: søvnlammelse og natteskræk, altså natlige angstanfald. Tjek nettet, der kan man finde flere forskellige forumposts fra MDMA-brugere, der nervøst udveksler erfaringer med natteskræk og søvnlammelse.

En bruger beskriver forskellen mellem almindelige mareridt og den slags natteskræk og søvnlammelser, der følger efter en MDMA-binge: “Almindelige drømme føles som at spille Xbox eller PlayStation. Natteskræk og søvnlammelser føltes ligesom at tage en virtual reality-hjelm på, hvor det hele opleves i førsteperson, lige foran en, som om man er der i virkeligheden.

Modsat mareridt er natteskræk mest udbredt blandt børn. Det britiske sundhedspersonale definerer det, som op til femten minutter lange søvnsekvenser, hvor den enkelte person “kan skrige, råbe eller slå ud i luften i ekstrem panik, og måske endda hoppe ud af sengen. Deres øjne vil være åbne, men de er ikke ved fuld bevidsthed.” Søvnlammelser er derimod defineret, som en midlertidig manglende evne til at bevæge sig eller tale, når man er ved at vågne eller på vej til at falde i søvn. Det kan vare i alt fra få sekunder til flere minutter.

Læs også: Derfor kan MDMA være mere dødeligt for piger

Kombinér disse to oplevelser – at vågne af natteskræk for så at finde sig selv midlertidigt lammet – og den overordnede effekt vil være lige så behagelig som en stædig urinvejsinfektion eller en mislykket kateterindsættelse. Selvom den enkeltes oplevelse er unik, oplever nogle stofbrugere disse to fænomener samtidigt, eller som følge af en periode med massiv indtagelse af MDMA.

Til trods for det er der kun mangelfuld forskning, der behandler en særlig forbindelse mellem de to. Jeg bad Professor Ron Cowan, ekspert i neurofysiologi og stofmisbrug ved Vanderbilt University, om at gennemgå beviserne for sammenhængen mellem MDMA-forbrug og natteskræk og søvnlammelse. Han fortæller, at mens der er en “pæn mængde litteratur omhandlende søvnforstyrrelse tilknyttet MDMA, særligt forbundet med vejrtrækningsbesvær,” findes der ingen udgivne rapporter, der bruger termerne “søvnskræk”, “natteskræk”, “søvnlammelse” og “MDMA eller ecstasy” i den akademiske litteratur.

Chloe* på 25 tog for første gang MDMA i gymnasiet. “Jeg tog mange stoffer, sikkert flere end jeg burde som 18-årig,” fortæller hun. Efter en særligt vildt aften i byen havde hun svært ved at falde i søvn. “Jeg faldt til sidst hen, og da jeg vågnede, kunne jeg bogstavelig talt ikke bevæge mig. Værelset var meget mørkt, og jeg hallucinerede og så min mor siddende på skrivebordsstolen. Hun havde store smerter, men jeg kunne ikke hjælpe hende. Jeg kunne ikke bevæge mig.”

På trods af hendes store stofmisbrug – hun tog som regel omkring et gram MDMA, når hun gik i byen – så Chloe oprindeligt ingen sammenhæng mellem effekterne ved hendes stofmisbrug og hendes søvnlammelser. “Det var aldrig sket for mig før, og det var fucking forfærdeligt. Dengang vidste jeg ikke, hvad søvnlammelse var.” Chloe beskriver endeløse timer på nettet, hvor hun prøvede at finde forklaring på, hvad der var sket med hende. “I en lang periode efterfølgende, troede jeg, at jeg var en freak. Jeg troede virkelig, at jeg var ved at blive sindssyg, og jeg var meget, meget bange for at falde i søvn derefter.”

Professor Glen Hanson, nerveforsker ved University of Utah, specialiserer sig i forskning i MDMA’s neurotoksiske effekt på hjernen. “MDMA forårsager massive, fysiologisk uhensigtsmæssige udslip af neurotransmittere i hjernen, hvilket afstedkommer en overreaktion i serotonin- og dopaminsystemet,” forklarer han. At en sensation i hver eneste nydelsesreceptor i hjernen skifter til lysets hastighed? Det er forårsaget af et kæmpe fald af tre forskellige kemikalier i hjernen: serotonin, dopamin og norepinefin – men mest serotonin.

Hanson siger, at et vedvarende eller overdrevet indtag af MDMA kan skade hjernens produktion af serotonin. “Det forandrer et enzym, der syntetiserer serotonin i hjernen – tryptofan hydroxylase – så det ikke virker nær så godt. Dit serotonin-niveau daler, og de andre nervetransmittere i hjernen tager over. Henover tid kan den kemiske balance i hjernen skifte fra et serotoninbaseret system til et mere dopamin- eller norepinefinbaseret system.”

Da serotonin er essentielt for at regulere søvnen, er det muligt, at MDMA kan forårsage natteskræk og søvnlammelse – men da der ikke eksisterer specifikke studier, der behandler den forbindelse, er det en velbegrundet mistanke frem for en videnskabelig kendsgerning. “Vi forstår stadig ikke REM-søvnen særlig godt, men vi ved, at den er kritisk for helbredet,” siger Hanson. “Serotonin er kritisk for REM-søvnen, og når serotoninreceptorerne forandres, får man ikke en god søvn.”

Læs også: Mødrene der tager MDMA

Flere af de mennesker, jeg talte med i forbindelse med denne artikel, meldte om stærkt visuelle drømme. Findes der noget naturligt i de kemiske egenskaber for MDMA, der eventuelt bidrager til denne form for angstanfald i søvne? “Da MDMA er et amfetamin,” svarer Hanson, “kan det forårsage hallucinationer ved stor indtagelse. Det er muligt at få disse mareridt-lignende sanseoplevelser, der kan føles virkelige. Det tager store doser ecstasy for at nå dertil, men det kan påvirke din søvn.”

Nicole* på 28 er førstehåndsbekendt med, hvordan det er at være stjernen i sin helt egen natlige Carrie. Ligesom enhver anden jeg har interviewet, siger hun, at hendes søvnlammelse og natteskræk var værst, efter hun havde taget MDMA flere aftener i træk. “Den værste hændelse, jeg husker,” fortæller hun, “var en weekend om vinteren for tre år siden. Jeg havde ikke tænkt mig at tage stoffer, men det endte med, at jeg tog MDMA hele fredag aften, og aftenen efter tog jeg endnu en pille til en privatfest.”

Da hun gik i seng søndag aften, følte Nicole, at hendes syn begyndte at sløre. “Den nat fik jeg virkeligt skræmmende hallucinationer såsom en morder med en kniv og nogen i en Scream-maske foran mit ansigt.”

Leila* på 27 har også haft sin del af horror-oplevelser. “Den første gang, jeg oplevede natteskræk, var i 2012, et par år efter, jeg begyndte at tage MDMA. Jeg havde virkelig markante og stressende drømme, som jeg ikke helt kan huske, men det kulminerede med, at jeg skød mig selv i hovedet. Normalt vågner man op, før den slags sker, men i denne gjorde jeg ikke.” Hun er overbevist om, at skrækken er forårsaget af MDMA. “Jeg fik dem kun, hvis jeg havde taget MDMA, aldrig hvis jeg havde taget andre stoffer.”

Drømmene har også en stærk fysisk dimension. “Jeg føler, at hele min krop bliver sammenpresset, som jeg falder i søvn,” fortsætter hun, “som om nogen trykker mig nedad virkelig hårdt.”

Af alle de mennesker, der har delt deres oplevelser om natteskræk med mig til denne artikel, var der kun én mand. Begrænset forskning støtter teorien om, at kvinder måske er mere modtagelige over for MDMA’s giftige påvirkninger end mænd. Et studie fra 2013 fandt frem til, at kvindelige ecstasybrugere med sandsynlighed meldte om dårlig søvn og overdrevet træthed om dagen. Derudover bliver kvinder med op til tre gange større sandsynlighed indlagt for MDMA-forbrug end mænd i Storbritannien, ifølge Global Drugs Survey fra 2016.

“Lad os sige, at du har to mennesker: en kvinde, en mand,” forklarer Hanson. “De tager den samme mængde. Kvinden er sandsynligvis mindre, og hun forbrænder det langsommere. Stofferne er i længere tid mere koncentreret i hendes krop. Jo større koncentration, jo større effekt på det biologiske system, hvilket forårsager en større fysiologisk og adfærdsmæssig påvirkning.”

“Det er basal kemi,” konkluderer han.

Det er foruroligende, men det er næsten umuligt at sige, hvorvidt længerevarende MDMA-brugere vil ende med permanent at påvirke deres søvncyklus. Selvom ingen af de mennesker, jeg talte med til denne artikel, udtrykte betydelige forandringer i deres søvn, advarer Hanson om, at alle reagerer forskelligt på forlænget MDMA-misbrug. “Hvis du har beskadiget dit serotoninsystem – og hvis skaden er omfattende og vedvarende – så bliver det svært at kompensere for det. Jeg tror ikke, at din søvncyklus bliver normal, så længe serotoninsystemet er blevet forstyrret.” Hanson lægger vægt på, at MDMA-brugere også vil blive afhængige af søvnfremmende midler, der kan hjælpe dem med at sove.

*Navnene er ændret for at beskytte kilderne. VICE er bekendt med deres fulde identitet.

Læs mere om stoffer på VICE Danmark:

Hvordan ved man om stoffer er blevet for gamle?

Det lærte du ikke om stoffer i skolen

Kokain, MDMA og ketamin: Sådan ser dine øjne ud på forskellige stoffer