Påsken er æggenes fest. Bordet er ladet med smilende, skidne og pocherede æg, og ungerne render rundt i haven og leder efter chokoladeæg med sukkerskal og ganache. Vi puster æg, som vi maler på. Selv påskebryggen har en lille kylling på etiketten. Alt sammen som en slet skjult hilsen (pakket ind i noget med Jesus) til de hedenske dage, da påske var en fertilitetsfest i anledning af foråret.
Der er dog en enkelt æggerelateret delikatesse, som er gledet ud i glemslen: æggesnaps. Da salmonellafrygten var på sit højeste i 90’erne, blev indtagelse af rå æg betragtet som det samme som at spille russisk roulette med fem kugler i kammeret.
Videos by VICE
Nu skal det være slut. Æggesnapsen er en kulturel institution, og den skal tilbage i vores maver.
I gamle dage (altså før min tid) var en æggesnaps én af de vildeste snacks, man kunne forestille sig. Det var topmålet af forkælelse, der kunne måle sig med en eksotisk appelsin. Da jeg var barn, var velstanden steget, markedet var ved at flyde over af syntetisk neonslik, og børn ville ikke finde sig i at blive spist af med en appelsin – men æggesnaps havde stadig en særlig plads i mit og mange andres hjerte.
Artiklens forfatter drikker æggesnaps. Alle billeder af Oliver Jeppe-Hagde
Der er to grunde til det. Den første er, at det er en begivenhed, hver gang man skal have æggesnaps. Det er ikke bare at åbne en plastikindpakning og hælde indholdet ned i gabet. Æggeblommer og sukker skal blandes og piskes – og piskes længe. Den anden grund er simpel: Det smager for vildt.
Men en dag, da jeg var syv år gammel, var det pludselig slut. Ikke mere æggesnaps. Den gustne lækkerbisken var blevet til et kemisk våben.
Siden salmonellaepidemien – hvor hele familier lå på langs med diarre sprøjtende ud af kroppen, forgiftet af en tilsyneladende uskyldig men i virkeligheden dybt forræderisk koldskål – er sygdommen stort set blevet udryddet i det danske landbrug. Fødevarestyrelsen fraråder ikke længere, at man spiser rå æg, så du kan roligt gøre som Gaston i Skønheden og Udyret og spise fem dusin æg “hele og råååå” på daglig basis (hvis du da ikke bekymrer dig om dit kolesteroltal).
Jeg går straks i gang med at røre min første æggesnaps i 23 år. Jeg deler et æg, så æggeblommen ligger smuk og gul i et glas og tilføjer cirka samme mængde sukker. Så skal der piskes, til sukkeret er opløst. Mens jeg arbejder på sagen, bliver jeg alligevel i tvivl om sikkerheden. For at få endelig afklaring ringer jeg til Annette Perge, som er sektionsleder i Fødevarestyrelsen og ekspert i æg.
“Vi har ikke nogen anbefalinger om, at man bruger pasteuriserede æg til eksempelvis æggesnaps og koldskål, men der er ingen 100% garanti,” fortæller Annette. “Hvis man laver mad til børn, ældre eller svagelige er det en god idé at bruge pasteuriserede æg.”
Da jeg forklarer Annette, at mine kollegaer og jeg er friske, unge mennesker, beroliger hun mig, og siger, at vi uden bekymring kan drikke den æggesnaps, jeg har rørt.
Nogle af de andre på redaktionen rynker på næsen, mens jeg slubrer den tykke, gule masse i mig. Jeg vil medgive, at det ser lidt ulækkert ud, men det er i jo i princippet udgangspunktet for en kagedej, bare inden det kedelige mel er kommet i, og hvem kan ikke lide kagedej?
Vores social media manager er nysgerrig, men ikke overbevist. Det springende punkt kommer, da jeg henviser til en artikel om at eventuelle salmonellabakterier dræbes af alkohol. Han får et skvæt mørk rom i og begynder straks at røre sin æggesnaps som en god dreng.
Æggesnaps med sprut er i bund og grund det, som amerikanerne kalder for eggnog. Det er en lidt mere omfattende omgang end blot lige dele æggeblomme og sukker, men til gengæld bliver man beruset af den, og allerede der har amerikanerne vundet.
Eggnog, som er en juletradition i USA, stammer oprindeligt fra 1300-tallet, hvor den bestod af varm mælk blandet med øl, men siden er hovedingredienserne blevet til æg, sukker, mælk og sprut. Meget sprut.
Fundamentet er en æggesnaps (æggeblomme og sukker pisket), som blandes med mælk, fløde, kanel, muskatnød og vanilje. Til sidst tilsættes rom eller bourbon, og hele herligheden stilles på køl natten over. Inden servering piskes de overskydende æggehvider og vendes forsigtigt i.
Hvor mine kollegaer var ved at blive vanvittige af min evindelige pisken af æggesnaps dagen før, er de anderledes overbærende, da jeg bærer en skål med eggnog ind på kontoret. Vores amerikansk-danske kollega opfører sig som et lille barn.
“Jeg har ikke fået eggnog i ni år!” udbryder han begejstret. Han kan vel nærmest kun blive skuffet, når jeg aldrig har prøvet at lave det før, men det taler til min fordel, at den han kender er på karton fra Wallmart. “Den er luftig og lækker – jeg vil give den en score på 8 ud af 10,” nikker han anerkendende.
Jeg hælder mit glas ned med stor fornøjelse og kan ikke lade være med at tænke på White Russian og risengrød. Det er ikke så mærkeligt, at amerikanerne er så glade for eggnog til jul, og jeg er glad for at have slået et slag for æggesnapsens tilbagekomst til påskebordet.
Rawfood er super hipt, og æggesnaps er en helt rå snack, vi alle kan samles om, og som hverken skal varmes op eller hæve. Den skal bare tæskes af rå muskelkraft, så du kan også bruge den som erstatning for en tur i fitnesscenteret. Aldrig har motion og æggebaseret fertilitetsfest smagt så godt.
God påske!
