Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA
Tirsdag aften afslørede Nicki Minaj på Instagram, at hun ville give tre artister muligheden for at tage med på hende og Futures fælles turné. Den kontroversielle Brooklyn-rapper 6ix9ine er blevet annonceret som den første af de tre. Det kommer som en overraskelse, og så alligevel ikke. Nyheden kommer lige efter udgivelsen af Minaj og 6ix9ines track “FeFe”, et sukkersødt samarbejde, der på bare to dage høstede 32 millioner afspilninger og i skrivende stund trender som nummer et på YouTube. Tilføjelsen af 6ix9ine til turneen giver fin mening, deres nye samarbejde taget i betragtning, men det er samtidig bekymrende. Kan hans tilstedeværelse komme til at overskygge det “self-respect”-tema, hun har håbet på at fremkalde på Queen?
Videos by VICE
Jeg krummede tæer, da jeg så “FeFe”. Ikke på grund af hvem de to polariserende rappere er, men på grund af billedsproget. Den børnehave-agtige ‘Candyland’-æstetik er et uheldigt valg for 6ix9ine, der blev sigtet for “use of a child in a sexual performance” i 2015. Han slikker flere gange på en dryppende isvaffel og lader den søde snack dryppe ned fra hans mundvige – og ja, før du spørger, det er præcis så klamt, som det lyder. Allerede her var jeg klar til at stoppe videoen, men der er en scene, der overgår det: ham og Nicki læner sig ind mod hinanden og slikker sjofelt på den samme isvaffel. Samarbejdet er en ting. Features er som regel gode for alle involverede, men kan nogle gange godt føles mere strategiske end organiske. “FeFe” føles som førstnævnte. Med tracket co-signer Minaj hans lyd, og det hele føles som et blåstempling af hans opførsel, udelukkende fordi han er provokerende.
Nicki begik for nylig en ret offentlig fejl, da hun DM’ede den canadiske kulturkritiker Wanna Thompson, efter Thompson postede en lettere kritisk tweet om Minajs kommende Queen-udgivelse. Minajs respons virkede, som om hendes karriere var hævet over al kritik: hun remsede bedrifter op, løj om sin alder og hævdede, at Thompson var jaloux, fordi Minaj er “rich and famous.” Selv efter Wanna modtog dødstrusler fra the Barbz (Nicki Minajs kernegruppe af superfans) har Minaj endnu ikke offentligt forholdt sig til sin rolle i optrinnet.
Minajs konflikt med Thompson koblet sammen med hendes nye venskab med 6ix9ine får i særlig grad hans nyligt annonceret rolle i NickiHndrxx-turnéen til at føles smagsløs. Det skaber tvivl om, hvordan hun vil have, folk skal tage imod Queen, versus hvordan hun rent faktisk selv internaliserer den. I et nyligt interview med Elle virkede det, som om hun prøvede at tappe ind i en anden version af kvindelig empowerment, end hun tidligere har udvist – en version, der handler mindre om at sidde på din yndlingsrappers bakkenbarter og mere om, at hun er single for første gang i 20 år. “Det ved jeg ikke rigtig, hvordan jeg skal sige uden at være stødende,” sagde hun til magasinet. Men hvordan har hun det så med at støde folk, efter at have positioneret sig ved siden af en af de nyeste problematiske personaer i hiphop?
Nicki har gjort meget ud af højlydt at stå på mål for kvinder siden “pickle juice“-talen i hendes MTV-dokumentar fra 2010. “Er det forkert, at jeg vil have mere for mig selv? At jeg vil have, folk skal behandle mig med respekt?” spørger hun. “Men hvis jeg havde takket “ja” til det pickle juice, så ville jeg stå og drikke pickle juice lige nu.” Det spor fortsatte hun i, da hun skulle forsvare, at hendes vovede “Anaconda”-video blev snydt for årets video til VMAs i 2015. “Hvis din video hylder meget slanke kvinder, bliver du nomineret som årets video,” tweetede hun. Det var en skarp måde at påtale popkulturens tendens til at kategorisere sorte kvinder og deres kroppe som en niche – ergo dens optræden i ‘bedste kvindelige’ og ‘bedste hiphop-video’-kategorierne. Det gør det svært at forudsige, hvordan Queen kommer til at udfolde sig i forhold til den her retorik, når den bliver fremført lige efter “Gummo” og “BILLY”. At arbejde tæt sammen med en person, der har begået overgreb, modsiger så mange af de ting, som Nicki gennem sin karriere har påstået, at hun står inde for.
Minaj står ikke alene med skylden her, fordi Future er også på plakaten. Selv om hans næste projekt ikke er tænkt som et feministisk epos, som Minajs er, skal mænd også kunne drage deres kolleger til ansvar. Hvilket betyder, at alle kunstnere, der samarbejder med mishandlere, bærer en del af skylden. Bare tænk, hvor banebrydende det ville være, hvis Future stod frem og sagde: “Jeg vil ikke associeres med en kunstner, der repræsenterer den mentalitet.” Tænk, hvor meget gennemslagskraft, det kunne have, hvis andre superstjerner også nægtede at arbejde sammen med overgrebsmænd. Det er en debat, der går længere end bare at boycotte problematiske kunstnere på et personligt plan, men alligevel er værd at have for at finde ud af, hvad den betyder for musikverdenens større økosystem.
Det er skuffende at se Nicki Minaj samarbejde med 6ix9ine. Ikke mindst fordi det nu fuldstændig har ødelagt isvafler for mig.
