Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA
Videoserien Tiny Desk Concerts fra den amerikanske radiostation NPR er en af de mest uspoleret dejlige ting på nettet – fuldstændig fri for kynisme er det bare fremragende musikere, der spiller særlige versioner af deres egne sange i et småt rum, hvilket tvinger dem til at gå tilbage til deres musikalske rødder. Det er simpelthen det bedste.
Videos by VICE
Den seneste koncert er ekstra speciel. Her er hovedpersonen nemlig Wyclef Jean, der spiller tre sange (“Borrowed Time”, “Turn Me Good” og “Gone Till November”) i løbet af 25 ekstremt skønne minutter. Som en ekstra bonus runder han sættet af med at fortælle historier om nogle af de folk, han har arbejdet sammen med i løbet af sin karriere. Den mest hjertevarmende af de historier handler om hans oplevelser med at være i studiet med den afdøde legende Whitney Houston. Han fortæller om sin involvering i skabelsen af “My Love Is Your Love” og om, hvordan hendes øre for musik var bedre end hans eget, og tilføjer: “Jeg tænkte, at til Tiny Desk ville alle fortælle sørgelige historier om Whitney – men jeg tænkte, at jeg ville fortælle jer noget smukt om Whitney Houston.”
Hele koncerten vibrerer med netop den varme stemning, og hvis du har behov for lidt kærlighed, kunne du absolut godt finde værre løsninger end at sætte dig til rette med det her. Se videoen herover.