Enza, der svæver. Alle illustrationer af Michael Dockery.
Denne artikel er oprindeligt publiceret i VICE US.
Der er ingen tvivl om, at heroin ødelægger liv. Hvorfor tager folk det så? Som en eller anden fyr engang forklarede mig på et diskotektoilet, er det sikkert fordi, “det føles som at kneppe Gud.” Bagefter rystede han sin pik, kiggede op på det plettede loft og tilføjede, “det er en magisk ting, mand. At jagte den drage.”
Videos by VICE
Problemet er bare, at man aldrig rigtig fanger dragen. Man ender bare med at stjæle fra folk, der engang var ens venner ud af ren og skær desperation. Det er den side af heroin, som alle er bekendt med. Man behøver ikke at være miserabel, doven eller være blevet misbrugt som barn for at ende som heroinjunkie. Der findes også glade, velfungerende mennesker, der går i fælden og smadrer deres tilværelse. Måske handler det i virkeligheden bare om tilfældigvis at ende i en situation, hvor man har flere grunde til at prøve det end at lade være.
Vi spurgte nogle eks-brugere og en enkelt engangsdilettant om deres første fix for at bekræfte, at ingen er immune over for stoffet. Det her er ikke en reklame for heroin. (Vær sød at lade være med at tage det. Det kan virkelig fuck dig op.) Det er et indblik i, hvordan eufori kan knække dig.
Enza, 37
VICE: Hvordan endte du med at prøve heroin for første gang?
Enza: Jeg var 18 og havde lige slået op med min kæreste. Nogle af mine venners venner kom på besøg. Jeg vidste, at de tog heroin, og jeg var nysgerrig, så jeg spurgte en af fyrene. Junkie-etikette dikterer, at man ikke lader en nybegynder fixe, fordi man ikke vil have de ender som en selv – med mindre de spørger mere end en gang. Og det gjorde jeg. Så vi kørte ud i byen, hvor han skaffede noget til os. Han fixede først, så hjalp han mig.
Hvordan føltes det?
Lige med det samme føltes det ubeskriveligt fantastisk. Som om alt smeltede, og alt på en eller anden måde var bedre. Alt var lige meget. Det varede i omkring fem eller seks timer, og jeg havde det virkelig svævende og rart.
Hvordan ændrede dit liv sig så efter den første gang?
Jeg havde kun lyst til at have det sådan. Jeg besluttede mig næsten øjeblikkeligt for, at det her skulle være mit liv fra nu af. Efter det endte jeg med at tage det regelmæssigt i et års tid.
Hvor ofte er ‘regelmæssigt’?
I et par måneder var det hver dag.
Læs også: Mændenes hjem – en sky i rendestenen
Hvordan føltes de måneder?
Jeg var pisseligeglad med alt og alle. Jeg havde altid været en meget ængstelig person. Jeg havde ret mange problemer, der bl.a. talte en dårlig barndom og virkeligt skrøbelige forhold til venner og familie. Jeg følte bare, at jeg var hjemme – at jeg havde fundet folk, som jeg kunne relatere til, og at det her stof var fucking fantastisk.
Hvordan har du det med at snakke om de her ting i dag?
Jeg har det okay med det. Man når til et punkt hvor det er det eneste, man tænker på, og det eneste man vil have, og man finder på alle mulige sindssyge måder at få fingrene i det. Det var en hård tid, men set i bakspejlet fortryder jeg det ikke – det har vel været med til at gøre mig til den jeg er.
Tror du, at du nogensinde vil gå tilbage til det?
Nej. Fordi hvis jeg gør det, stopper jeg aldrig igen.
“Jeg ville helt sikkert røve en bank for at få det, jeg ville helt sikkert smadre liv for at få det, og jeg er nødt til at stoppe.”
Sebastian, 45
VICE: Hey, Sebastian. Hvad fik dig til at prøve heroin, og hvordan var det? Kan du beskrive det?
Sebastian: Jeg var 19 år og til en fest, hvor jeg snakkede med en mand, der overbeviste mig om, at heroin var fedt. Ja, sagde han, det er ekstremt vanedannende, men hvis man bruger det meget sjældent, bliver man ikke afhængig. Og jeg tænkte, “ah, det er meget logisk. Jeg prøver det bare én gang.” Så jeg prøvede det.
Det var lidt af en offentlig begivenhed – der var seks eller syv mennesker, der så på, og han havde gjort en brækspand klar. Så puttede han en årepresse på min arm, fandt en blodåre og tog en frisk kanyle frem. Han klargjorde sprøjten, forklarede mig, hvad han gjorde, og gav mig et helt fix. Han pustede på min arm, mens han injicerede mig, og det er den mindst smertefulde indsprøjtning, jeg nogensinde har fået. Han tog sig god tid, var meget langsom, tømte kanylen og tog årepressen af. Så bad han mig om at læne mig tilbage i stolen og slappe af. Så det gjorde jeg.
Hvad husker du bedst fra det øjeblik?
Masser af varme. Forskellige bølger af varme overalt i kroppen. Pludselig brækkede jeg mig i spanden, hvilket fik alle omkring mig til at dø af grin. Så lænede jeg mig tilbage og rusen blev vildere, og fuck, hvor var det godt. Det var virkelig godt. Jeg vidste ikke, at jeg kunne have så meget følelse i kroppen. Jeg vidste ikke, at det var muligt at opleve så meget nydelse på en gang. Den umiddelbare rus varede i omkring 20 minutter, og så var der mellem seks og otte timer, hvor jeg var ekstremt afslappet, rolig og fyldt med en stærk følelse af velvære.
Hvordan ændrede dit liv sig så efter det?
Det gav mig et mere afslappet forhold til regler og loven. Jeg indså, at livet var meget mere og havde mere at byde på, end jeg umiddelbart havde troet. Jeg begyndte dyrke noget hedonisme og mysticisme ret seriøst og sætte nogle store spørgsmålstegn ved paradigmet.
Beskriver det, hvordan det er at være afhængig af heroin?
Altså, jeg endte med at prøve det tre gange til i samme måned, og den sidste gang tog jeg lidt af et alvorsord med mig selv, hvor jeg tænkte “Okay, det her er virkelig fedt, jeg fucking elsker det her, og hvis jeg ikke stopper, så stopper jeg aldrig. Jeg ville helt sikkert røve en bank for at få det, jeg ville helt sikkert smadre liv for at få det, og jeg er nødt til at stoppe.” Så jeg stoppede. Det var pissesvært, ikke fordi jeg var specielt afhængig, men fordi det var noget virkelig rart, jeg tog afsked med. Efter det måtte jeg bogstaveligt talt “nøjes” med livet, som det var.
Hvordan har du det, når du fortæller om de her ting i dag?
Det er nostalgisk, i virkeligheden. Jeg var ung, stærk og sund med stort potentiale, og jeg havde succes med mange ting, så det var en god periode i mit liv. Men jeg gør det ikke igen, fordi det er en af de ting, der hurtigt kan blive for meget og tage overhånd.
“Jeg tænkte slet ikke på min far før dagen efter. Men så slog det mig – vent lige, han tog også det her lort.”
Tim, 22
VICE: Fortæl mig om den første gang du prøvede heroin.
Tim: Jeg var 16 og boede hos min kærestes mor i en bungalow. Jeg tog en masse kodein og oxycodon, og en dag kom min ven forbi med noget heroin. Så jeg injicerede det og Jesus, det eneste jeg vidste bagefter var, at det var den bedste følelse i verden.
Hvordan ændrede den nat så dit liv?
Alt var perfekt. Jeg var så varm og glad, som jeg overhovedet kunne være, og livet kunne bare ikke blive bedre. Samtidig tænkte jeg slet ikke på min far før dagen efter. Men så slog det mig – vent lige, han tog også det her lort. Han havde en mastergrad som ingeniør, en mastergrad i bioteknik og var en virkelig klog fyr. Han må tydeligvis også have haft det sådan her og have prioriteret den følelse over sin familie.
Valgte din far heroin over familien?
Det gjorde han. Og han mistede livet på grund af det. Det var en ret vigtig lærestreg for mig. Jeg kunne tage al den heroin, jeg havde lyst til, eller jeg kunne være sammen med min kæreste. Så jeg valgte min kæreste. Jeg vil nok aldrig forstå, hvad fuck min far tænkte på.
Følg David på Twitter.
Find Michael på hans blog.
Læs mere om stoffer og livet som narkoman her:
Vi spurgte en ekspert om, hvorfor flere narkomaner dør af overdosis i Danmark
