Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey UK
Okay, stop lige op et øjeblik. Scroll igennem listen over musik, du har lyttet til for nylig på din computer eller telefon, eller hvor du nu lytter til den henne. Her er, hvad der dukker op på min telefon: Be Your Own Pet. Bloc Party. My Chemical Romance. CKY (lol, kan du huske dem?). Klaxons. Weezer. We Are Scientists. Du har nok fanget den. Hvad har alle de her kunstnere tilfælles, udover at de får min personlighed til at ligne en skål havregrød? De var alle sammen store omkring årtusindeskiftet, hvor jeg var teenager. Og hvad har det så med din musiksmag at gøre? Nu skal du bare høre.
Videos by VICE
I sidste uge offentliggjorde New York Times en artikel med titlen The Songs That Bind, hvor skribenten Seth Stephens-Davidowitz ved hjælp af data fra Spotify fremlægger en generationskløft i musiksmag (ideen til eksperimentet opstod, da Seth og hans bror skændtes om, hvorvidt Bruce Springsteens ”Born to Run” er en banger eller ej). Efter at have analyseret Spotify-trends bemærkede Seth en sammenhæng mellem sanges popularitet og de aldersgrupper, som først stødte på numrene som teenagere. ”Creep” af Radiohead er for eksempel i overvejende grad populær blandt mænd, som er 38 år gamle i dag.
”Mænd danner deres musiksmag, når de er mellem 13 og 16,” skriver han og tilføjer: ”Typisk sker den samme udvikling for kvinder i årene mellem 11 og 14.” Med andre ord dyrker voksne mennesker sjældent ny musik, hvilket forklarer, hvorfor alle dine venner er forvoksede emotyper, der vil forsvare Gerard Way til den dag, de dør. Der sker dog mindre udsving, mens vi er i 20’erne. ”For både mænd og kvinder gælder det, at årene i de tidlige 20’ere vejer cirka halvt så tungt, som teenageårene gør, i forhold til udviklingen af musiksmag,” forklarer Seth Stephens-Davidowitz. Det lyder jo meget lige til.
Men den data, han har samlet, forklarer imidlertid ikke, hvorfor det er sådan. Det er meget rart at få bekræftet mistanken – din kæreste er stadigvæk ikke kommet sig over dengang, Pete Doherty og Carl Barâts forhold gik i vasken, fordi Doherty stjal fra Barât – men vi har alligevel brug for mere dybdegående svar. Jeg er 25 år gammel og føler mig stadig rimelig åben over for nye indtryk, måske endda i højere grad end da jeg var 15, så hvorfor er porten til min hjerne forseglet med syvtommer søm, når det kommer til musik? Jeg har ringet til Stephanie Burnett Heyes, som er professor i psykologi og forsker ved University of Birmingham, for at få svar på gåden.
Noisey: Hej, Stephanie. Hvorfor er voksne besatte af den musik, de lyttede til som teenagere?
Stephanie Burnett Heyes: Som teenagere er vi mere ”socialt sensitive”, og det betyder, at det er en tid i livet, hvor man er åben over for andre mennesker og ideer – i højere grad end man er senere i livet – så de indtryk og ideer, man modtager i det tidsrum, har det med at blive hængende. Det er meget svært at finde videnskabelig evidens for det, men det er en tese, man har talt en del om inden for psykologien de sidste par år. Vi forsker stadigvæk i det.
Et andet aspekt er hjernen og den såkaldte ”funktionelle hjerneaktivitet” – den idé udelukker ikke det sociale aspekt, må jeg hellere lige nævne. Når teenagere processerer stimulerende aktiviteter, hvor belønning spiller ind – det kan være alt fra penge til indtagelse af sukker, eller hvis en, man kan lide, gengælder følelsen – så reagerer de i langt højere grad end ældre mennesker og børn, og det lader til at sætte et aftryk på deres aktivitet.
Betyder det, at jo højere vi elsker noget, desto mere sandsynligt er det, at det hænger ved senere i livet?
Ikke nødvendigvis, men det kan godt være en kombination af det og andre ting.
Hvorfor tror du, den fase begynder tidligere hos drenge, end den gør hos piger?
Det handler om puberteten. Vi ved, at puberteten ikke bare har indflydelse på vores kroppe og vores kønsorganer – den påvirker også i høj grad hjernen. Den påvirker måden, vi opfatter og interagerer med andre på. Det virker som en ret åbenlys grundlæggende hypotese. Det kunne være interessant at se på, om folk, der rammer puberteten senere end gennemsnittet, også former deres musiksmag senere.
Hvorfor tror du, der sker en ny udvikling i åbenhed, når vi når til de tidlige 20’ere, i forhold til vores musiksmag?
Det kunne være interessant at se, om de unge, der oplever en ny åbenhed over for musik i de tidlige 20’ere, har gået på universitetet, hvornår de flyttede hjemmefra, hvilke lag i samfundet de kommer fra og så videre. Det kan handle om, at man flytter hjemmefra og møder nye mennesker og omgives af nye ideer. Men det kan også være forårsaget af en mekanisme i hjernen. Under alle omstændigheder har vi brug for mere data.
Tror du, der findes andre måder, som vores smag formes på i teenageårene? Altså ikke bare i forhold til musik, men også film og tøjstil…
Musik lader til at være den mest oplagte kategori at lede efter mønstre i. De andre kategorier er ikke nær så lette at kvantificere. Modetøj er for eksempel dyrt, hvis man er teenager, så der er andre faktorer, som spiller ind. En anden interessant indfaldsvinkel er tro og holdninger. Man finder måske sit ideologiske ståsted i teenageårene, fordi man her er mere åben over for ideer og religiøse forestillinger.
Tak for en interessant samtale, Stephanie!
