Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE UK
Der findes grundlæggende to slags branderter. En form for ren tur, hvor man indtager det samme og holder en stabil rus natten igennem, og så findes der en mere fordærvet og klam omgang, der hiver dig med helt ud til kanten, så du kan stirre ned i afgrunden – ned på selve helvedes forgård – og mærke de yderste grænser for menneskelig opførsel, inden lyset langsomt gør gardinerne gule, og du bliver hevet tilbage til en frygtelig og dybt utilfredsstillende virkelighed igen.
Videos by VICE
Et rent trip kan sommetider få dig til at have det værre dagen efter – du ligger der med oppustede øl-tømmermænd, ondt i næsen og ondt i halsen – mens de ture, hvor du i nogle få timer blev forvandlet til et fabeldyr, inden du falder i en urolig, svedende søvn med alt dit tøj på, næsten kan godt bagefter. Adrenalin renser kroppen, som når man trækker ud i toilettet. Lad os lege, at du lige har haft sådan en tur.
De vilde ture ender altid et sted, og det er næsten altid hjemme hos dig selv eller hos en god ven. Og en sjælden gang vågner du måske forvirret og fortabt i en grå stue i en trøstesløs lejlighed et sted i Ishøj – hos én du ikke kender. Der er altid en sofa, hvor puderne er helt fucked, og der en stor plet. Der er også tit en seng, der sikkert var helt rent, inden I kom, men som nu er ved at falde fra hinanden og stinker. Selv hvis ingen til festen ryger, vil der altid lugte af askebæger. Men lige meget hvad ender turen altid her: I et snavset og hyggeligt hjem.
Jeg har lige haft to branderter i træk. En af de der sjældne enhjørninge-agtige trips, hvor det kan lade sig gøre at feste to dage efter hinanden. Den gik fra fredag klokken 16 til lørdag morgen klokken 7 (højdepunktet var, da jeg bestilte en pizza klokken 3 om natten fra det eneste sted, der stadig var åbent, men kun spise et lille stykke på grund af alt det, jeg ellers havde indtaget), og dagen efter var der en helt separat tur, der startede klokken 14 og gik til søndag klokken 4 om morgenen (højdepunktet var, da jeg tog en halv pille og blev så vanvittig begejstret for at sidde ned, at du slet ikke fatter det. Jeg havde det bogstaveligt talt, som om jeg havde opfundet konceptet med at sidde ned). Som du nok kan forestille dig, var jeg meget træt efter sådan en dobbelttur, og helt grundlæggende havde jeg lyst til at dø. Jeg havde også brugt alle de penge, jeg overhovedet havde tjent i mit liv indtil. Mine knogler var trætte, mine muskler var trætte. Huden og senerne på begge sider af mine øjenlåg var trætte. Mine øjne var trætte. Mine næsebor gjorde ondt, og det samme gjorde min hals. Plamager af mit ansigt var opsvulmede og røde. Jeg trængte så meget til et bad, at jeg frygtede at politiet ville storme lejligheden og tæske mig med køller, til jeg kom under bruseren. Mit hoved dunkede og ringede på den der granatchok-agtige måde, som man får, hvis man har stået for tæt på en bluetooth-højtaler på fuld volumen. Jeg var smadret. Men jeg skulle nok overleve.
Men lejligheden, mit kære hjem. Det lignede, at nogen havde detoneret en bombe lavet af Tuborg-dåser, og at den havde smadret stuen. Der lugtede af forloren skildpadde. Selve bygningen – husets knogler, mursten og de gamle brædder – knagede og beklagede sig, og føltes mere tømmermændsramte end mig.
Løsningen på mine to problemer – at mit hoved var ved at falde fra hinanden, og at lejligheden var det rene kaos – var langsomt og metodisk at rydde op, og det er netop, hvad jeg gerne vil hylde i den her anbefaling til dig. Post-Trip Oprydning (P.T.O.) er weekendens sidste ritual, og faktisk en del af trippet. Det er sådan, du sender dæmonerne tilbage i skyggerne, lufter den dystre luft ud, og lukker det skarpe lys ind i dit liv igen. P.T.O. handler ikke kun om at rengøre dit gulvtæppe, banke puderne og tørre det lillebitte stykke af dit køkkenbord, der stadig er synligt: Det handler om at rense dit sind, din kosmiske balance, din sjæl.
SE: EN VILD BYTUR
Brandertens efterladenskaber:
– Dåser af alle slags: Dem, der er helt tomme og trykket let sammen. Dem, der stadig er halv fyldte med flad og varm øl, der føles tung, når du løfter den. Og dem, der stadig er helt fulde og uåbnede, men som man ikke på nogen måde kunne få øje på aftenen før. De ryger tilbage i køleskabet.
– En knagende hoveddør, der står på klem, og et dørtrin dækket med skodder.
– En pizzabakke, der er tung på midten, med åbent låg. Gullige, fedtmærker i svungne mønstre på alle overflader.
– Enkelte stykker plettet og foldet køkkenrulle.
– De hvide plastikringe, der holder sammen på øldåserne.
– En tynd blå plasticpose fra en kiosk. En tynd sort plasticpose fra en kiosk.
– Det gennemsigtige cellofan, der sidder rundt om en ny pakke smøger.
– Små plastikposer og sammenrullet husholdningsfilm
– En million lightere – og ikke en fungerer
– Låget, men ikke sugerøret eller glasset, fra en billig milkshake. En halv spist Yankee-bar. En stor uåbnet pose chips, der var på tilbud. Altid en pakke studenterbrød, der er flået fra hinanden, og et stort tomt hul, hvor den eneste kage, der er blevet spist, plejede at ligge. Ingen kan huske, at de har købt studenterbrød. Ingen har spist dem, og der er ingen spor, der kan pege i den rigtige retning. Det er et mysterium, som måske aldrig vil blive opklaret.
Jeg kan godt lide at starte med at samle dåserne sammen, fordi man får en slags overblik over nattens eskapader. Du startede med en rigtig lækker specialøl, så rykkede du videre til de mindre nuancerede almindelige pilsnere, inden du kastede du over uspecificerede skodprodukter, og klokken 4, da kiosken var lukket, gik du videre til at drikke en hvilken som helst spiritus som fandtes i huset – Gammel Dansk, bananlikør, ren Kahlua – og en af flaskerne står stadig rank og stolt midt på bordet som en monolit.
De første par gange du rydder op efter en fest, kan du komme til at gøre den begynderfejl, at du tager en stor sæk og vil smide dåserne direkte ned i den, hvilket logisk giver mening, så du ikke skal gå lige så mange gange, men det ender næsten altid med, at du kommer til at smide en forholdsvis fuld dåse derned, så der går hul i posen, og du har svinet din lejlighed endnu mere end den var i forvejen. Nej: Du tager dåserne, så mange du kan bære af gangen, og tømmer dem i vasken, og skyller dem, der er smurt ind i et eller andet klistret. Man kan montere en dåse på hver finger, så man snildt kan have fire i hver hånd. Prøv det.
Jeg prøver altid at huske, at rive plastikringene, der sad omkring dåserne, fra hinanden, så der ikke er en stakkels fisk, der bliver kvalt, når vi skyller dem ud i havet. Det burde du også gøre.
Derefter kommer pizzabakkerne, som du skal stable forsigtigt ved siden af bagdøren, så du kan bære dem ud til skraldespanden senere. Du skal ikke rent faktisk bære dem ned, for der er altid en eller anden overlever, der siger ”nej, du skal ikke smide dem ud.” I var begge to til stede, og I har indtaget stort set de samme mængder stoffer og alkohol, men alligevel insisterer han på at mærke tømmermændene 10-15 gange kraftigere end dig, mens han ligger i boksershorts under et tyndt tæppe, uden at hjælpe til. Og så lyver han også: ”Jeg spiser pizzaen senere.” Hvis du er ligesom mig, insisterede du sikkert på, at der blev bestilt chicken nuggets sammen med pizzaen, men da de dukkede op så de brune og helt forkerte ud, og ingen rørte dem. Jeg anbefaler, at du heller ikke spiser dem dagen efter, eller nogensinde. Pak dem ind i to poser, så rævene ikke kan komme i nærheden af dem, og smid dem direkte i den store container nede i gården.
Har du det ikke bedre for hvert enkelt museskridt mod en ren lejlighed?
På et tidspunkt i nat begyndte nogen at lave kaffe og brugte spiseskeer i stedet for teskeer, så pulveret nu ligger ud over en tallerken med gammelt ris og klistrer, og det hele skal skrabes ned i komposten. På en eller anden måde er håndklædet, som man kan tørre hænder i på badeværelset, endt på gulvet, og ligger nu der, jordslået og gennemblødt. En enkelt dåseøl står på toilettets cisterne. Hvornår skete det? På hvilket tidspunkt holdt i op med at opføre jer som mennesker og forfaldt til en dyrisk tilstand? Der er et bord i køkkenet, hvor nogen har haft en pose øl og flået en enkelt dåse ud – uden at tage hele pakken ud af posen først. Den person var dig. Kan du huske det? Det var mærkeligt. Har du nogensinde været så tørstig i dit liv, som du var for seks timer siden?
Du vil gerne støvsuge stuen, men der ligger nogle mennesker, som meget stille ser en genudsendelse af Hammerslag, så det må vente.
Langsomt begynder solen at stå op over din sjæl. Hen mod slutningen kommer det bedste: Tidspunktet hvor det bjerg af opvask, du har opbygget, bliver taget. (Det giver ingen mening, at der er blevet brugt så meget lort, for der er stort set ikke blevet spist noget, og de fleste har bare drukket af dåser, men der er stadig tallerkener, der skal skylles, og et askebæger, som skal renses fra en afskyelig legering af noget ubestemmeligt. Der er et spækbræt, som trænger til en grundig opvask, og så er der altid nogen, der formår at klistre knive ind i instant kaffe – en særlig impuls, der kun opstår når folk tripper.
Når vi er i 20’erne har vores kroppe et dybtliggende behov for at fyre den af engang imellem. Det er en ventil for det eskalerende pres, vi føler fra omverdenen. Nogle gange må vi bare drikke os fulde, at det er en synd. Du bliver så fucked, at du giver slip på nogle af de impulser, som normalt holder dine ben på jorden, smider armene i vejret og giver slip. En ordentlig brandert er essentiel for en sund sjæl, men det er umuligt at gennemgå uden at få ar. Dyp hænderne i det varme sæbevand og skrub. Snart skal du døbes (et meget, meget, meget langt bad), så er der nadver (en kæmpe burger nede fra hjørnet), inden du ifører dig de hellige rober (stor hættetrøje, der er så blød, at du ikke tør vaske den) og priser herligheden (sidder på sofaen og ser to fodboldkampe i træk, inden det bliver et acceptabelt tidspunkt at bestille pizza på).
Alt det er en del af ritualet omkring den vilde brandert – førfest, den første rus, gennemført fuldskab, råberi i en taxa, så efterfest, snakke lort, knusende træthed, den næste bølge, solopgang, blackout, død – det hele ender med P.T.O. Oprydningen er en lige så stor del af turen, som en 45 minutters rundtur til adskillige hæveautomater, for at købe ind for anden gang den nat. Det her er din søndags gudstjeneste. Behandl den med den hellige respekt den fortjener.
