Denne artikel er oprindeligt udgivet af Noisey USA
Videoen til “MotorSport”, et af årets sjoveste samarbejder, er landet, og det er en magtfuld omgang: Migos, Nicki Minaj og Cardi B – alle sammen utvivlsomt store kanoner i rap-verdenen – er samlet i den fem minutter lange video. Temaet er selvfølgelig motorsport, alle har forskellige variationer af racertøj på (vi er dog ikke sikre på, at den person, der har designet Cardis trikot, har været særlig fokuseret på sikkerhed), og alle står ved siden af ubegribeligt dyre biler. Af de årsager er videoen ekstremt god.
Videos by VICE
Men med alle de store navne, er der naturligvis nogen, der skiller sig ud. Men hvis optræden er den mest imponerende i “MotorSport”? Hvad er det specifikt, der gør videoen så ild, som den er? Kære læser, jeg har set mig nødsaget til at rangere dem:
8) Konceptet “less is more”
Den eneste taber her er minimalisme.
7) Takeoff
Takeoff er ekstremt cool, men i den her video gør han ikke rigtigt så meget andet end at sidde og se godt ud i en lækker bil. I de fleste musikvideoer ville det være nok. I en video med så meget at se på som “MotorSport” får det ham ikke engang i top-5.
6) Offset
Der står “OFFSET” på Offsets jakke, og alle ved, at speciallavet tøj er et magtsymbol. Undskyld, Takeoff.
5) Cardi B og Offsets kærlighed
Cardi B og Offset er blevet bragt sammen af kræfter her i universet, der kun arbejder for at gøre gode ting, og det er sgu ret stort. For øvrigt: hvornår så du og din bedre halvdel sidst så godt ud i matchende læderoutfits? Vi glæder os ufatteligt meget til Det Royale Bryllup.
4) Nicki Minaj
Hvis du slår ‘power’ op i ordbogen, finder du Nicki Minajs fjæs i stedet for en definition. Hun er en af de mest powerful personer i hele rap-genren, og her når hun et nyt niveau, med en rustning der får hende til at ligne rap-verdenens futuristiske version af Amazonkrigeren Xena.
3) Cardi motherfucking B
Cardi har helt klart det mest dynamiske vers på tracket, og hendes optræden i videoen er lige så potent. Fra hun dukker op på skærmen med tungen ude af munden til slutningen af hendes stykke, hvor hun skriger sangens bedste linjer (// I’m the trap Selena / ¡Dame más gasolina! Skrrrt! //), er det specielt og uden tvivl kraftfuldt. Giv Cardi B hendes Grammy, og skrid.
2) Et eller andet geni, der fik ideen til at kalde videoens fiktive energidrik ‘HYPE’
Man kan godt argumentere for, at den her joke er for højt på listen, men jeg har verdens værste humor, og det her fik mig til at grine højt, så det er desværre sådan, det bliver. Ingen har sagt, at det her er et demokrati.
1) Quavo
Ingen over, ingen ved siden af. Quavo er “MotorSport”s ryggrad – ja, Cardi B gnubber sig op af en bil, og der er vapes og alt muligt andet elektronisk lort, men uden Quavo er der ingenting. Der er magt i at være uendeligt chill, og det er det, han bringer til bordet her. Og så er han den eneste, der har fået lov til at blive lavet til den her hologram-agtige ting, og det er den absolutte sejr: