Denne artikel er oprindeligt udgivet af Thump
Da fotografen Michael Tullberg i sin tid kontaktede mig for at høre, om jeg ville redigere hans fotobog, Dancefloor Thunderstorm: Land of the Free, Home of the Rave, var jeg ikke helt sikker på, om jeg var den rette mand til opgaven. Bogen er fyldt med billeder, som alle blev taget i midten af 90’erne, da ravescenen i Los Angeles stod stærkt. Jeg tilbragte til gengæld det meste af 90’erne som en aktiv del af Detroits techno- og housemiljø, der havde sin helt egen unikke stil, selvom der selvfølgelig var en vis forbindelse til scenen i Californien. Vi var godt nok alle sammen nede med phat pants og Dj Dan, men jeg var ikke sikker på, at det var nok til, at jeg kunne løfte den opgave som co-pilot, som han gav mig.
Videos by VICE
Det viste sig, at indflydelsen fra LA er nået længere ud, end jeg huskede, og alle minderne kom væltende ind over mig, da jeg kiggede gennem Tullbergs enorme arkiv. Mange af billederne var underligt velkendte og havde dengang fundet vej til det centrale USA og min underbevidsthed ved hjælpe af store magasiner som URB og BPM – blade, som nærmest var en slags bibel for det elektroniske miljø i USA i en tid før internettet.
Til trods for de lokale forskelle, så nedbryder Tullbergs samling af billeder geografi og indfanger i stedet en generel ånd ved 90’ernes rave-scene. Måske er det, fordi hans originale stil med at bruge lang lukketid til at fange den kinetiske energi, der opstår efter uendelige timer på mørke dansegulve, blev den visuelle opfattelse af scenen, inden det storslåede luftfoto tog over. Eller måske er det, fordi den måde ravekids så ud på i Los Angeles var blevet til den standard dresscode for ravers i resten af landet (og verden). Det er den samme vidtstrakte kulturelle påvirkning fra Los Angeles, der gør, at byens festivaler er blevet epicenteret for den EDM-eksplosion, vi oplever i dag.
Dancefloor Thunderstorm: Land of the Free, Home of the Rave er ude nu. Bestil her.