Forestil dig, at du bliver mejet ned af en skrupsulten buschauffør, som ikke kan styre bussen, fordi det sortner for hans øjne. Det lyder måske som et ekstremt scenarie, men det kan blive til virkelighed, hvis man spørger vores udlændinge- og integrationsminister.
Inger Støjberg har skrevet et debatindlæg til BT, hvor hun foreslår, at danske muslimer holder ferie under ramadanen, fordi ”det kan have negativ indvirkning på resten af det danske samfund”, hvis man faster.
Videos by VICE
”Det kan helt lavpraktisk være farligt for os alle, hvis buschaufføren hverken spiser eller drikker i løbet af en hel dag,” skriver Inger Støjberg.
Det billede kan de ikke genkende hos Arriva, som fortalte samme avis, at firmaet aldrig har haft problemer med fastende buschauffører, fordi de helt uden politisk indblanding finder løsninger. En af de løsningsmodeller er, at muslimer bytter vagter med danskere, der gerne vil praktisere deres religion i juledagene.
I ministerens bagland møder forslaget kritik, blandt andet fra finansordfører Jacob Jensen, som stiller spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at ”påpege et teoretisk problem, som tilsyneladende er ikke-eksisterende,” og han har et forslag til sin partifælle:
”Måske vi politikere skulle koncentrere os om at løse de virkelige problemer først,” skriver Jacob Jensen på Facebook.
Vi tager Jacob Jensen på ordet og kommer her med fem konkrete kostrelaterede tendenser på de danske arbejdspladser, som Inger Støjberg måske burde være mere bekymret over.
1. Kagedag
Det er en kendt sag, at vores alle sammens integrationsminister er glad for kage. Det har hun til fælles med resten af danskerne, som hvert år kværner 16 kilo sukker hver, til trods for at det hvide guld får skyld for alt fra diabetes til stress, og at sukker hæmmer hjernens udvikling.
Sukker fungerer på samme måde som narko, hvilket betyder, at vi bliver irritable og ukoncentrerede, når vi ikke får det sukker, kroppen vil have. Mange arbejdspladser har en fast kagedag, så hvis Kurt fra regnskab ødelægger din dag, kan det være fordi, han ikke har fået sit sukkerfix.
2. Alkohol
Vi danskere kan godt lide at få en tår over tørsten – også i arbejdstiden. Vi ser det som en menneskeret at kunne drikke en fyraftensbajer, og fredagsbarer er integrerede på de fleste arbejdspladser. I 2005 strejkede de ansatte på Harboes bryggeri, fordi de ikke længere måtte drikke øl i fabrikshallerne (selvom de ansatte stadig måtte drikke seks genstande om dagen i kantinen). Alt det til trods for, at man næppe kan udføre sit arbejde lige så effektivt (eller sikkert), hvis man har drukket, og at medarbejdere med tømmermænd ikke kan koncentrere sig lige så godt. I et TV2-program viste det sig, at et dansk håndværkerhold drak øl fra morgenstunden og holdt pauser 25 procent af dagen. Det er jo ikke sikkert, de mange pauser hænger sammen med alkoholindtaget, men det er måske værd at undersøge.
3. Stress og junkfood
Stress er et større og større problem i Danmark. I 2017 kunne Jyllands-Posten fortælle, at Danica Pension i de foregående 10 år havde oplevet en stigning på omkring 50 procent i antallet af kunder, der anmeldte stress og andre psykiske lidelser. Når vi bliver stressede, spiser vi ofte mere junkfood, som på stort set alle fysiske parametre er dårligt for os, og samtidig er det faktisk med til at øge stress. Det er en klassisk ond cirkel.
4. Kantinemad
Fyrre procent af danskerne spiser deres frokost i en kantine på arbejdet, og her er der ofte buffeter med et stort, men ikke nødvendigvis godt udvalg. Kantinemad kan være så tilpas skod, at det kan få folk til at gå ud og købe junkfood i stedet, og ellers bliver vi alt for grådige, når vi skovler op på tallerkenen. Det betyder, at vi enten spiser alt for meget, så vi bliver oppustede og overvægtige, eller smider noget af maden ud igen, så vi ender med kæmpe madspild.
5. Folk på kur
Selvom de færreste mener, at faste er et reelt problem for produktiviteten og sikkerheden på danske arbejdspladser, så kan det jo være, ministeren ved noget, som vi andre ikke ved. Så for at Inger Støjbergs anmodning til danske muslimer ikke skal fremstå som diskriminerende, må vi hellere også tage fat i de mange fitness-freaks, som for eksempel kaster sig over 5:2-kuren, hvor man stort set faster to dage om ugen. For slet ikke at tale om regeringens overhovede, statsminister Lars Løkke Rasmussen, som også er glad for at faste af og til:
