Denne artikel er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA
De har cognac i Franking, whisky i Skotland, og italienerne drikker grappa. I Finland har vi viina.
Videos by VICE
Det finske ord for sprut er viina, og det kan betyde alle former for spiritus. Vi drikker ikke ”vodka” i Finland. Eller, det gør vi, men vi kalder det mest bare for viina. Kort sagt, så er al vodka viina – men det er ikke al viina, der er vodka.
Koskenkorva, eller Kossu, er for tiden den mest populære viina i Finalnd. Den bliver produceret af Altia, der er en statsejet spiritusvirksomhed. Selve drikken er så dybt finsk, at det er svært at forestille sig, hvordan Finland ville eksistere uden den. Og det er ikke kun fordi, druk er en del af finsk kultur. Det er også fordi, fabrikken på et tidspunkt hældte andre ting i flaskerne – de lavede nemlig de molotovcocktails, som mange giver æren for at holde den sovjetiske invasion stangen i 1939.
Situationen var temmelig håbløs. Finland stod overfor en hær af en million soldater med en overlegen våbenkraft. Sovjetunionen havde omkring 3000 tanks, mens Finland havde 32 og stort set intet artilleri, der kunne holde de pansrede maskiner tilbage. Brandbomber virkede, men hæren kunne ikke lave dem hurtigt nok.
VIDEO: Nonna Marijuana’s Italian Feast
Altia, der dengang var en del af det finske, statsejede alkoholselskab Oy Alkoholiliike Ab, havde en fabrik i Rajakmäki lige udenfor Helsinki, der til finnernes store held stod tom. Et par håndtryk fra forsvarsministeren og to generaler senere, og så var Finlands monopolitiske sprititusfabrikant blevet våbenproducent. Rajamäkidistilleriet begyndte at lave molotovcocktail med en klistret blandet af tjære, benzin og etanol – og en stormtændstik sat fast på siden af hver flaske.
Men i kampens hede havde man forsynet alle flaskerne med et skruelåg, hvor der stod ”Alko – Rajamäki” på. De kunne lige så godt have ringet til Stalin og givet ham adressen. Der gik ikke længe før de sovjetiske bombefly fandt fabrikken. Ifølge visse kilder regnede op mod 268 bomber ned over Rajamäkidistilleriet i løbet af vinterkrigen. Heldigvis havde et forslag fra forsvarsministeriet fået Oy Alkoholikiike Ab til at købe fire Bofors 40mm antiluftskytskanoner. Det var ikke ligefrem normalt, at en spiritusfabrikant havde den slags stående, men det var heller ikke en normal tid.
Fabrikken formåede at forblive forholdsvis intakt. I alt kom 542.194 molotovcocktails ud fra samlebåndet. Nogle folk mener, at Finland havde tabt krigen, hvis ikke det var for dem.
Efter et turbulent årti kom fabrikken i 1953 til sin ret, da Koskenkorva blev lanceret.
Koskenkorva-landsbyen er stille for nu at sige det pænt. Det er sådan et sted, hvor de lokale er stolte over at have en hæveautomat. Der, hvor den gamle jernbane krydser Kyrönjokifloden, kan man se de høje Altia-siloer trone over skoven. Landskabet er meget finsk. Bygmarker så langt øjet rækker og gamle lader hist og her. Det er det samme landskab, man kan se på Koskenkorvas etiket.
”Jeg drikker ikke selv Koskenkorva,” siger Pasi Ketelä, der er landmand og arbejder for Koskenkorva-distilleriet. ”Jeg kan ikke tåle at drikke viina,” fortsætter han og hentyder til, at der sker ting, når man drikker Koskenkorva. Han har ret. Jeg vil ikke ligefrem sige, at Koskenkorva er berygtet, men effekten er så velkendt, at den burde være en del af UNESCO’s liste over mesterværker af den mundtlige og immaterielle kulturarv.
Der er skrevet sange om drikken, og den er dybt populær. Sidste år solgte de finske monopolbutikker over tre millioner liter Kossu. Der er endda et lille ”sprutmuseum” dedikeret til Koskenkorva i Ilmajoki. Stedet er ejet af Martti Koskenkorva.
Der findes en vejledning til, hvordan man åbner en ”lommevarm” Koskenkorva. Du vender flasken på hovedet og slår din albue mod bunden af flasken – hvis du har gjort det rigtigt, er den forseglede del af proppen brudt, så du nemt kan åbne flasken. Det smæld, som denne yderst sofistikerede metode giver, er essentielt.
Koskenkorva bliver nogle gange serveret som aperitif eller i et iskoldt glas, der er fyldt helt op til kanten som tilbehør til et krebsegilde. Men for det meste bliver det bare serveret som en rohkaisuryyppy – et “opmuntringsshot” – der kan give personen, der drikker, et tiltrængt klap på skulderen, så han eller hun kan klare hvad som helst.
