”Jeg ville blive så skuffet, hvis jeg en dag så mig i spejlet og tænkte: ’Du ser ud som en feminist.’ For der ville hele min kamp være ligegyldig.”
Ekaterina Krarup Andersen står midt på stuegulvet og småhopper for at berolige sin seks måneder gamle datter, som hun holder på armen. Stuen er en del af det blide rosa univers, som udgør hendes hjem. Solen bader de friske blomster på bordet i blidt lys, her dufter sødt af baby, og i vindueskarmen ligger to katte og putter i det bløde lammeskind. Hvis man er en af hendes over 200.000 følgere på Instagram, vil det føles ligesom at træde ind i en filmkulisse. Fremmed, men alligevel velkendt.
Videos by VICE
Ekaterina fremstår ligesom sit hjem blid og blød på Instagram, hvor hun ofte poserer i lingeri med let adskilte læber og perfekte runde former. At dét kan være feministisk aktivisme, er der mange, der har betvivlet gennem tiden. Ikke mindst nu, hvor feminisme på Instagram er lig med hudløst ærlige billeder af kropsbehåring, brugte dildoer, menstruationsbind og hævede brystvorter.
”Før var vi i kapløb om, hvem der var slankest, brunest og kunne løfte flest kilo til fitness. Nu er vi i kamp om, hvem der er mest feminist,” siger Ekaterina. ”Blandt feministiske profiler er der sådan en eskalerende tendens, hvor den ene siger: ‘Wow, jeg lægger et billede af min vibrator ud,’ og den anden siger: ‘Wow, så lægger jeg et ud af min vibrator med menstruationsblod på,’ og den tredje siger: ’Jamen, jeg har slet ikke brug for mænd, for jeg onanerer bare med mine 1000 dildoer.’ Men der er intet søsterskab i det kapløb, for det er fuldstændig det samme som før, nemlig at der er et ideal, vi skal leve op til.”
Selv nægter Ekaterina at være grim. Lige siden hun kom ud af sin mors mave, har hun brugt tid og energi på at tilegne sig de færdigheder, som i dag gør hende i stand til at lægge en perfekt makeup, sy en figursyet kjole og sammensætte et stilet outfit. Selv om hun for tiden studerer kønsstudier på Lund Universitet og derfor ved alt om, hvordan netop disse egenskaber er nogle, som samfundet har socialiseret hende til at holde af, nægter hun at opgive dem.
“Feministisk aktivisme skal ikke kun være for den der naturlige kvinde. Der skal også være plads til en breeded whore som mig. Hvis jeg lagde grimme billeder op af mig selv, ville det være uærligt, og sådan er der mange kvinder, der har det,” siger hun. “Da jeg voksede op i Sovjet, sagde man, at styreformen var socialisme med et menneskeligt ansigt. Min mission er at være feminisme med et menneskeligt ansigt. For nej, alle kvinder har ikke lyst til at lægge billeder ud med menstruation og vibratorer.”
Ekaterina blev født i Moskva i 1986. Hendes far kommer ud af en fin familie, har levet et privilegeret bohemeliv, der de senere år primært har handlet om at protestere mod Putin. Hendes mor derimod har altid måttet kæmpe for at skabe sig et godt liv. Da Ekaterina var 11, giftede moren sig med en dansk mand og tog Ekaterina med til Danmark, nærmere bestemt Rømø. Men Ekaterina følte sig aldrig velkommen i landet, så da hun fyldte 18, flyttede hun tilbage til Moskva og giftede sig.
Hun studerede russisk ortodoks teologi, startede sin egen forretning, hvor hun solgte dåbskjoler, som hun selv syede, gik flittigt i kirke og fødte sit første barn, alt imens hun blev udsat for psykisk og fysisk vold af sin mand. En dag kastede han et syltetøjsglas efter hendes hoved, som nær havde ramt hendes datter, og det blev afslutningen på deres ægteskab.
Hun var 23, da hun igen stod i Danmark. Nu som fraskilt, enlig mor.
”Jeg smed alle babyting ud, da jeg flyttede hertil, for jeg var 100 procent sikker på, at jeg ikke ville få flere børn. Ingen mand ville gide være i et forhold med en, som var så sindssygt grim som mig – det fedeste, grimmeste væsen fyldt med strækmærker og en vagina, som havde født.”
Hendes eksmand kaldte hende en luder, hvis hun talte med andre mænd, og beskyldte hende for ikke at have været jomfru, da de giftede sig. I et forsøg på at tage kontrollen over sin krop og sin seksualitet tilbage, droppede hun efter skilsmissen de lange, uformelige kjoler, som hun ind til da havde gået i for sin mand og sin religions skyld. I stedet begyndte hun at tage afklædte billeder af sig selv og lægge dem på Facebook.
”Det var en del af min hævn over ham. You called med a whore, when I was a virgin and a churchgoer – you are going to see a whore now. Jeg ved, at han så det, for han sendte billederne til Københavns Kommune, for så mente han, jeg ville miste forældremyndigheden over min datter.”
Ud over, at billederne pissede hendes eksmand af og formentlig forbedrede en forvirret kommunal medarbejders dag, havde de også den effekt, at hun fik det bedre med sig selv. At gøre ting i trods virker til at være et mønster, der går igen i hendes liv. Overgangen fra Facebook til Instagram skete for eksempel, fordi en tilfældig idiot i byen sagde, at hun ikke var cool, fordi hun kun havde 70 følgere på Instagram. ”You just watch me go.”
Men inden hun for alvor blev et fænomen på Instagram, var hun Snapchat-dronning in the golden days of Snapchat. Her lavede hun underfundige historier, hvor hendes bryster spillede to prinsesser; den ene festede og tog kokain, og den anden læste bøger. ”Moralen var selvfølgelig, at hende, der tog kokain, blev detroniseret, mens hende, som læste bøger, var en stor succes og blev gift med prins Olaf, min kat. Det blev populært (mellem 20.00-65.000 så med, red.), men det blev også mega misforstået, hvilket gjorde mig pisse ked af det. Jeg bliver også ked af det nu. Hver gang jeg åbnede min Snapchat, skrev folk, ’Hvornår viser du din fisse?’ Folk forstod ikke, at det var artsy shit.”
Ekaterina endte med at gå psykisk ned på det. Hun følte sig misforstået af sine følgere og syntes, medierne fremstillede hende som ”en klam, nøgen luder fra Rusland”. Det, som hun så som et kunstnerisk projekt, hvor hun brugte sin krop og sin seksualitet til at fortælle historier med mange lag og henvisninger til ortodokse kristne ikoner, så hendes følgere som et udtryk for, at hun havde et brændende ønske om at blive penetreret.
I sidste ende blev det for meget, hun lukkede sin Snapchat-konto, skruede ned for sine kunstneriske ambitioner og flyttede over på Instagram, hvor hun er begyndt at lave mere ”cute content”, som hun siger.
”Det, jeg gør nu, er måske ti procent af det, jeg har lyst til at gøre. Det er ikke, fordi jeg ikke synes, mine ringe er flotte, men jeg ville aldrig nogensinde lægge det her billede ud af egen lyst.” Ekaterina viser et billede af sin hånd, som hun har postet. Neglene er perfekt rødlakerede og prydes af to små guldringe. ”Men sådan nogle billeder kræves for at have kvindelige følgere. Da jeg lavede mine Snapchats, var det sådan: Wauw, I’m being an artist now. I’m doing my shit. Det på Instagram er mere aktivisme, end det er kunst.”
I dag bor Ekaterina i Sverige med sin danske mand. Til daglig taler hun dansk, engelsk, russisk og svensk i en stor pærevælling, men hun behersker også tysk, kirkeslavisk og yiddish. Hendes ældste datter er 12 og tegner små feministiske tegneserier, som hun stolt viser sin mor. Den yngste datter, Shoshanna, er opkaldt efter hovedpersonen i romanen Shosha, skrevet af den jødiske forfatter Isaac Bashevis Singer. Men når Ekaterina skal forklare det hurtigt, siger hun, at det er ligesom hende fra Girls. En serie, hun holder af, fordi den viser, at kvinder også er nogle dumme, fejlfulde væsner. Hun laver selv masser af fejl. Måske har nogle af hendes billeder været for redigerede. Måske virkede hun for bedrevidende, da hun sammen med hedengangne GirlSquad udgav Ludermanifestet. Måske er nogle af hendes billeder for vulgære.
Men det er netop det, Ekaterinas aktivisme går ud på: At vise kvindelig mangfoldighed på godt og ondt. Hun mener, at hvad end det er i Bibelen, litteraturen eller på Instagram, så bliver kvinder fremstillet som endimensionelle figurer. Enten er du en omsorgsfuld mor, som interesserer dig for amning, eller også er du sexet femme fatale, der går op i, hvordan lyset falder mest flatterende på dine baller. Ekaterina insisterer på at være begge dele og mere til. Også mens hun var højgravid. Men her følte hun sig endnu en gang misforstået, for mændene oversvømmede hende med beskeder a la ’Let me see your pregnant pussy’, og kvinderne var heller ikke begejstrede.
”Graviditeten er hvidvasket. Vi skal være sådan nogle nuttede aseksuelle bamser, som enhver idiot må røre på maven og fortælle, hvad vi skal spise. Jeg prøvede at vise, at vi stadig er seksuelle væsner. Men det blev misforstået. Kvinder vil gerne have nuttet content, som det jeg laver nu – at jeg er mere nuttet end sexet og mere cute end provokerende. Mere conforming to the idea of what a mother should be. Men hele formålet med min Instagram var jo, at jeg kunne være alle de her ting – the perfect housewife and still be my self and claim my own sexuality og lave art med min krop. Men folk fatter ikke en meter.”
Shoshanna på armen laver små gryntende babylyde. ”Eller jo, kvinderne forstod det, men de havde ikke brug for det. Og det nytter ikke at være en feminist, der laver noget, som ingen har brug for.”
