Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES UK.
I disse tider er tusindvis af unge mennesker startet en ny tilværelse som studerende på landets højere læringsanstalter. Gymnasietiden er fortid, og du har slået op med din kæreste siden 1. g. Dine forældre har fyldt bilen med dig og alle dine ejendele og har fulgt motorvejen frem til det universitet, hvor du de næste tre år vil blive til det kloge og dygtiggjorte menneske, du altid har vidst, at du kunne blive. Men først rustur!
Videos by VICE
Når tømmermændende har lagt sig, og du er færdig med at skylle bræk ud af din yndlingstop, er det nok ved at være en god idé, at du begynder at tænke på mad. Din mor har måske nok sørget for, at der røg et komplet grydesæt ned i vognen, da I var i IKEA, men hvordan laver du egentlig en omelet? Tæller en portion guldkorn som et måltid?
At være studerende er basalt set et helseeksperiment, hvor du lærer, hvor dårligt ernæret din krop kan klare at være, før du udvikler skørbug eller får et nervøst sammenbrud i læsesalen på biblioteket, så du er nødt til at tage hjem til mor og drikke te i flere dage. Stuv en gruppe 19-årige, der ikke kan lave mad, sammen i et fælleskøkken, og resultatet vil være brændte gryder og en ulækker mængde frosne hvidløgsflute.
Men det er ikke kun i Danmark, at masser af unge mennesker pludselig skal klare sig uden mor og fars madlavning for første gang. Også i Storbritannien er det studiestart, og MUNCHIES’ britiske redaktion har derfor samlet en omgang forfærdelige spiseoplevelser fra nogle studerende.
Christina
I løbet af mit første år på uni datede jeg et cykelbud, der både var frygtløs og uden madlavningsevner. En aften kom han forbi og tilbød at lave mad til mig, mens jeg forsøgte at færdiggøre et essay. Det var sødt af ham. Jeg hørte en masse larm ude fra fælleskøkkenet, hvorefter han kom vadene ind på mit værelse med hans helt egen kulinariske kreation: en barbecue-nudel sandwich. Han havde ristet to skiver brød og mast en helt pakke kogte nudler ned mellem dem sammen med en skive toastost. Jeg skammer mig over at indrømme, at jeg spiste det hele. Det var fucking ulækkert. Det er stadigvæk den mest bizarre ting, nogen har givet mig i et forsøg på at vise deres hengivenhed.
Catherine
Jeg spiste en gang ti skiver toast en eftermiddag, jeg havde tømmermænd og ikke havde penge til at købe rigtig mad. Mine venner kaldte mig “Ti-skiver Catherine” i et godt stykke tid efter det.
Fong
Jeg så i virkeligheden mig selv som en fantastisk kok og amatørbager, da jeg gik på universitetet, og jeg elskede at eksperimentere. Jeg var helt vild med at bage kager til alle. (Jeg opdagede hurtigt, at man som studerende kunne få venner ved at tilbyde mad til ligesindede.) Jeg inviterede min ven over en aften og fortalte hende, at jeg ville bage en kage. Jeg husker det som om, hun spurgte mig, hvad der ville ske, hvis vi hældte Red Bull i dejen (jeg gik på uni i starten af 00’erne, og alle drak Red Bull.) Så selvfølgelig hældte vi energidrik i dejen. Det var en rimelig standard sandkage: 1,7 kg smør, 1,7 kg sukker, 1,7 kg mel, tre æg og en halv dåse Red Bull – til mine roommates store skræk. Da den kom ud af ovnen, havde den faktisk hævet pænt og fået en gylden farve. Den smagte på ingen måde dårligt, og alle nød den. Selv mine roommates.
Jeg tror aldrig, jeg kommer til at lave den kage igen, men oplevelsen fik mig til at fortsætte mine eksperimenter i køkkenet, og jeg tænker, at mine smagsløg er en smule mere sofistikerede i dag, end de var dengang.
“På uni plejede jeg at lave “carbonara” ved at smelte en blok ost og røre det sammen med fløde og bacon, som jeg så hældte over noget pasta.”
Angela
Mit indspark må være en sandwich med pulverkartoffelmos og den leende ko-ost. Den smukke kreation opstod, da jeg var førsteårsstuderende på Cardiff University, og jeg var mærkeligt nok besat af pulverkartoffelmos. Jeg eksperimenterede en del med det og tilføjede alt muligt mærkeligt for at “jazze” det lidt op – fra urter til krydderier og oste. En dag tænkte jeg: Hvordan mon en pulverkartoffelmos-sandwich smager? Så jeg tog to skiver franskbrød, smurte dem med den leende ko-ost, og fyldte mos i. Det lyder ulækkert, men den var faktisk super cremet og beroligende. Konsistensen var dog lidt mærkelig.
Jenny
Jeg var en af de der fattige studerende, der aldrig havde nogen penge, fordi jeg brugte det hele på sprut. Jeg var sulten, og jeg havde intet i køleskabet, og jeg havde slet ikke overskud til at tage tøj på og gå i supermarkedet. Jeg var nødt til at liste ud i køkkenet for at se, hvad mine rommates havde, men deres køkkenskabe var låst. Det eneste, jeg havde, var pasta, ketchup og mayo. Så jeg kogte pasta, blandede det med ketchup og mayo, og det var så det. Prøv det, for det var slet ikke så dårligt.
Alex
Min ven Johnny White og jeg plejede at dele et lyst brød og en pakke hummus hver dag. Det var det.
Luke
Jeg spiste det bedste/værste, jeg nogensinde har spist, en gang jeg kom hjem efter at have været til Glastonbury-festival. Jeg skulle flytte ud af mit kollegieværelse dagen efter, og jeg var lige kommet hjem efter en fuldstændig gennemblødt festival. Det var også den dag, vi modtog vores karakterer. Der var ikke meget tilbage i køkkenskabet udover pasta, lidt pesto og kalkunpålæg. Og baked beans. Jeg tilberedte det hele (det gav ikke mening at afterlade noget), skænkede mig selv en stor portion, og fuldendte serveringen med en dårlig ketchup. De første par mundfule var nogle af de bedste, jeg nogensinde har spist, da jeg ikke havde spist ordentligt i lang tid. Da jeg var nået halvvejs, var oplevelsen den fuldstændigt modsatte.
Liv
Mit værste måltid nogensinde var kogte ris med Worcestersauce. Det var mere end bare ulækkert, men det betød, at jeg havde penge nok til at tage på klub. Så på den måde var det det hele værd.
Dom
Bemærkning: det her skete virkelig, og der var vidner. Det var første år på uni, og jeg smed en frossen burger på en brændende varm stegepande og BANG, det hele eksploderede. Der var dråber af brændende varm olie på mine arme, og et håndtag på en kop, der stod i nærheden, brækkede af. Så kraftig var eksplosionen. Jeg købte aldrig det mærke frosne burgere igen. (Senere fandt jeg ud af, at der var hestekød i dem.)
Thomas
Mine penge til resten af måneden var brugt, men jeg vidste, at jeg stod overfor en stor nat i byen med dårlig cider og dans til “Low” med Flo-Rida og T-Pain. Jeg tænkte, at det ville være smart at købe ind til tømmermændsmad på forhånd. Jeg troede, jeg havde købt en omgang frost-lasagne, jeg kunne stole på, men vireligheden var en anden. Jeg vågnede op klokken 14 og smed den slatne kødsamling i munden i håb om, at den ville lindre min hovedpine fra helvede. Men en mærkelig smag bredte sig brutalt i min mund. Det smagte som om, nogen havde brækket karry op ovenpå en bunke brændt plastikost. I et desperat forsøg på at undgå at kaste op løb jeg over til køleskabet og greb fat i, hvad jeg troede var en god gammeldags dåsecola. Det var i stedet min roommates Tizer. Jeg fucking hader Tizer. Det viste sig, at jeg var kommet til at købe en chicken tikka masala-lasagne ved en fejl. Jeg kunne ikke tage i byen den følgende aften, fordi jeg var nødt til at bruge mine penge på tyggeummi og mundrens. Læs altid på mærkaten, venner.
Ryan
Lige da jeg startede på uni, plejede jeg at lave “carbonara” ved at smelte en blok ost og røre det sammen med fløde og bacon, som jeg så hældte over pasta. Da jeg læste til kok, spiste jeg nogle dage på michelinrestauranter, og andre dage stod den på tre dåser cherry-coke, en pose chips, chokolade og is til aftensmad. Jeg takker de højere magter hver dag for at jeg lærte at lave mad!
Daniel
Kinesisk karrysauce med papirtynde skiver kylling og mikroovnspomfritter. Nogle gange smed jeg det hele i en sandwich. Og når jeg siger kinesisk karrysauce, mener jeg ikke lækkert takeaway-sauce. Jeg mener sådan noget pulver noget, man selv kan lave. Jeg havde ikke råd til lækker takeaway og pomfritter, så jeg lavede gryde med pulversauce, tilføjede fritter og sluttede af med et par skiver kylling.
Harry
Jeg havde en roomie på universitetet, der elskede pizza-toast. Og med det mener jeg tomatpuré på toastbrød og flyformede kalkunnuggets (han var vild med fly). En anden gang lavede han en karryret med præfabrikeret korma-sauce, men havde ikke noget kød, så han han hældte bare saucen udover nogle ris.
Bobby
Da jeg var førsteårsstuderende, boede jeg på et kollegieværelse der lå langt væk fra den nærmeste butik. Det var en søndag, mine roomies var ikke hjemme, det var midt om vinteren, og min konto var et stort minus. Jeg var mere eller mindre på mit laveste, og jeg var ekstremt sulten. Men der var intet – og jeg mener intet – i mit køkkenskab udover bouillonterninger. Ikke engang de dyre mærkebouillonterninger. De billigste af slagsen.
Så jeg spiste en bouillonterning. Jeg tyggede den langsomt i et forsøg på at få bare lidt smag i min mund og en smule substans i min mavesæk. Det smagte egentlig bare af salt, og jeg fortalte det aldrig til mine roomies af bar skam. Og nej, det var ikke mættende.
Sami
Før jeg begyndte på uni, fik jeg to råd af min storesøster: Lad være med at drikke øl, da du vil blive fed, og lad være med at have sex med nogen den første uge, da du vil få et dårligt ry. Jeg holdt mig til det første – øl er ulækkert! Men det andet råd så jeg hurtigt bort fra.
Jeg var sammen med en andetårsstuderende med en dårlig indie-frisure, fordi jeg var dum og tænkte, at andetårsstuderende var cool. Lad os bare kalde fyren Oli, for det var hans rigtige navn, og han var en nar (han droppede mig til fordel for den lækreste pige på min årgang — Fuck dig, Oli! Nå, ja og så var jeg i et forhold med ham på Facebook allerede på tredjedagen af rusturen, hvilket ærligt talt er det værste ved hele den her historie, når nu jeg ser tilbage på det.)
Nå, vi havde været til dårlig fest på Oxford, hvor folk var i blackface eller sådan noget lort, fordi det er sådan, folk gør på Oxford. Jeg tog Oli med tilbage til mit kollegieværelse – han gik sikkert rundt med sine tommelfingre i lommerne på sine skinny jeans og hans hoved let på skrå, så han bedre kunne sørge for, at hans klamme hår hang til den ene side, som det skulle – og så smed jeg en frysetærte i mikroovnen, fordi jeg var fuld, og fordi jeg altid godt har kunnet lide den slags.
“Jeg havde en roomie på universitetet, der elskede pizza-toast. Og med det mener jeg tomatpuré på toastbrød”
På det her tidspunkt, af årsager jeg ikke helt forstår, begyndte jeg at give Oli et blowjob i fælleskøkkenet, og jeg sværger ved gud, at han kom i munden på mig, det sekund mikroovnen ringede, hvilket var efter præcist tre et halvt minut. Jeg brugte lang tid på at være rigtig tilfreds med min blowjob-teknik, særligt da det var noget i stil med det tredje blowjob, jeg nogensinde havde givet. Men nu jeg er blevet ældre, er det gået op for mig, at Oli nok bare ikke havde fået suttet pik i lang tid, da han var et lortemenneske.
Fordi jeg var idiot, fortalte jeg om det til Sarah, der angiveligt var min bedste ven (det er også hendes rigtige navn), og hun sagde det selvfølgelig til alle, fordi teenagepiger er noget skrald. Så vidste alle det, og jeg blev kendt som “Ding-pigen” resten af min universitetstid. I dag lytter jeg, når min storesøster giver mig råd, fordi storesøstre er vise mennesker.
Antony
Første gang jeg lavede bønnekarry, var da fordi, jeg sultede og havde begrænsede ressourcer til rådighed. Jeg havde en pose mikrovnsris, men var bekymret ved udsigten til tørre ris uden noget tilbehør. Efter endnu en inspektion af køkkenskabet opdagede jeg en dåse bønner, og det var dér, med en pose ris i den ene hånd, at kombinationen gik op for mig. Bønnekarry. Jeg vidste at saucen fra bønnerne ville bidrage med den væde og smag, jeg havde brug for. Og Heinz påstår i øvrigt at bønner godt kan være en af dine seks om dagen, så jeg følte mig overbevist om blandingens helsefordele.
Risposen var lavet sådan, at den bevarede varmen fint, mens bønnerne kogte. Da risene var færdige, åbnede jeg posen og hældte dem over bønnerne.
Det var i sandhed tilfredstillende. Jeg følte mig mæt i evigheder, da både bønnerne og risene lovede at være “nok til to”, men det var billigt, så jeg spiste det hele. Siden da har jeg fintunet bønnekarryen ved at krydre med sort peber.
Rich
Mit personlige højdepunkt skete på mit første år. Jeg havde tilberedt en tunpasta i en tallerken, jeg havde glemt at tørre ordentligt af efter opvasken. Jeg var omtrent fire mundfulde inde i måltidet, da smagen af opvaskemiddel ramte mig.
Nogle navne er blevet ændret for at værne om kildernes identitet. Munchies er bekendt med deres rigtige identitet.
