Fool lytter til Malk de Koijns ‘Sneglzilla’ for første gang

Fool og Malk de Koijn Sneglzilla

‘Blinde vinkler’ er formatet, hvor vi får nogle af vores yndlingsartister til at høre legendariske albums, som de aldrig nogensinde har lyttet til.

Malk de Koijn er et fint sted at starte, hvis du skal præsentere nogen for old school dansk hiphop. Ikke nødvendigvis fordi trioen af Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G og deres dank brand af boom-bap rap befængt med hjemmerullede ordspil er det bedste, der nogensinde er sket i dansk rap. Men på grund af den syrede kombination af selvopfundne karakterer, kostumer og ekstremt fleksibel tilgang til det danske sprog, der har gjort dem til et tidløst kultfænomen. Til tider er det danglish, til tider tankevækkende gadepoesi og til tider komplet LOL-fyldt nonsens. Men det går aldrig af mode. Hvis du hadede det for 17 år siden, hader du det nok også nu, og omvendt.

Videos by VICE

Man behøver ikke lede længere end Roskilde Festivals videoarkiver, hvis man vil have bekræftet Malks evigt-relevante status i dansk musik. Trioen har over flere omgange lagt Danmarks største festival ned, senest i 2017, som surprise-gæster i Den Sorte Skoles show på Orange.

Fool har også spillet på Roskilde Festival, sidste år. Med en sætliste bygget op omkring den urimeligt catchy sommerbanger “Strapped” skabte de en orkan af fællessang i pisstøvet foran en propfyldt Countdown-scene. På trods af kun at have fem singler i deres bagkatalog i dag, har den københavnske sanger/producer-duo allerede opbygget en stor nok lytterskare til at kunne turnere rundt i Danmark.

“Det var mega fedt, fordi vi streamede så meget, så til de første koncerter, vi spillede, stod folk og skrålede med. Det kom rimelig meget bag på os. Det var rimelig overvældende. Det er det stadig,” siger Jabs, producer-halvdelen af Fool, der er et årti ældre end sangerpartneren Adrian og selv indspiller de fleste af duoens instrumentale samples.

Senest udgav Fool singlen “Living Large” i november og har planer om at udgive en debut-ep i år. Men de har aldrig hørt Malk de Koijns Sneglzillaalbum i sin fuldstændighed.

Hvis du er født efter år 2000, er der rimelige chancer for, at du ikke rigtig er klar over, hvad Malk de Koijn er, udover nogle volapyk-hollandske ord.

“Generelt har jeg lyttet en masse til Miguel og Frank Ocean. Lige nu hører jeg rigtig meget af vores musik, men nok mest Tekashi 6ix9ine,” fortæller Adrian. “Han er så nu,” tilføjer Jabs, om rapperen med det regnbuefarvede hår, der lige nu står over for en potentiel fængselsdom.

Fool er danskere og synger kun på engelsk – men hvad er deres forhold til dansk hiphop? “FRAADS,” siger Adrian. “De er sygt fede. Super cool drenge, svedige tekster, svedige produktioner. Der er noget fucked up youth, som jeg godt kan se mig selv i.”

Vi besluttede os for at finde ud af, hvordan Adrian og Jabs ville have det med at slappe af i sindet, læne sig tilbage på briksen og lytte til Malk de Koijn – en fuld gennemlytning af de 15 sange, der udgør de danske konger af kogerraps essentielle album fra 2002.

“Jeg har aldrig dyrket det, men jeg har sådan et billede af, at Malk de Koijn er en særlig skole inden for dansk hiphop,” siger Jabs semi-forventningsfuldt. “Alle har respekt for dem, fordi de er OG’s, de har ligesom har gjort noget. Jeg forbinder det også lidt med en tid i dansk rap, som jeg ikke var så stor fan af. Blege, småtykke forstadsmænd i lidt for store bukser, der var lidt bøvede. Det er også dem, der er med i Bikstok, ikke?”

“Det var dem, jeg tænkte på!” udbryder Adrian. “Jeg var fire år gammel, da det her album udkom.” Jabs nikker. “Ja, 00’erne var en akavet tid for stil. Alt var mærkeligt.”

1. “Sneglzilla”

Jabs: Det er meget sjovt, at de har lagt beatet så langt bagud.
Adrian: Det tænkte jeg også lige.
Jabs: Jeg får sådan en helt særlig følelse af, at jeg går i 8. klasse igen. Ooh, citar! Det var også der, hvor scratching var en hel ting. Man kan godt høre, hvor de har inspirationen fra. Break-beat og sådan – de har helt sikkert lyttet til Cypress Hill. Jeg forstår godt, hvor vildt det har været for Danmark, da det kom frem dengang. Men personligt er jeg ikke så meget til den stil af hiphop. Jeg har det sådan med meget dansk musik, at vi kigger et sted hen, der tit er USA, og så laver vi vores egen provinsudgave af det. Jeg har lidt svært ved den her ironiske distance – det skal være lidt useriøst og bliver lidt for karikeret og cirkusagtigt.
Adrian: Jeg har aldrig dyrket Malk de Koijn. Overhovedet. Jeg var ikke i live, dengang det poppede. Jeg har nogle venner, der har dyrket Bikstok og en lille smule Malk de Koijn. Men jeg giver Jabs ret i, at det bliver lidt useriøst med tekstuniverset, og når de laver deres stemmer mørke for at give det et udtryk.

2. “Fågt Op I Skalle RMX 2001”

Jabs: Beatet i det her track ville være sygt, hvis det kom ud nu, selv om det måske er lidt mere lo-fi end meget af det, man hører i dag.
Adrian: 100.
Jabs: Det er fede akkorder. Jeg kan også meget bedre arbejde med hans flow her. Det første var meget sådan et ’95-flow. Jeg gad godt tage det der beat og lige optimere det, så det knocker på en mere moderne måde. Men alle lydene er for sindssyge.
Adrian: “Malle… Halle…” Jeg forstår ikke, hvad han siger.

Noisey: “Hvis du er fågt op i skalle / Skyd ikke skylden på det tjalle / Det er at høre på det malle / Det er så godt at du ku’ gør’ det med det halle.”
Adrian: Ahh! Det halve. Haha, fedt at “fucked” er skrevet “fågt”.
Jabs: Jeg kommer til at tænke på Gramsespektrum. De var vildt dygtige musikalsk, men de var en satireduo. Hvis jeg ikke vidste bedre, og du satte det her op mod deres “Bademester”, tror jeg ikke, jeg ville kunne gennemskue, hvem der var de useriøse, og hvem der var de seriøse.

3. “Vi Tager Fuglen På Dig”

Jabs: Nåh ja, helt sikkert.
Adrian: Fedt bounce.
Jabs: Er det ikke også her, hvor der kommer noget med at stikke et flag i en lort?

I en gylden sø, jo.
Adrian: Årh ja, den har jeg godt hørt.
Jabs: Den groover eddermaneme også.
Adrian: Den her melodi kan jeg faktisk godt lide.
Jabs: Det er, som om det starter loose og så bliver strammet mere og mere op.
Adrian: Det der flow kan jeg godt lide. Han har rigtig mange ting op at vende, det er lidt svært at få overblik over, hvad den her sang handler om.

Det er meget situationsbestemt lyrik, øjebliksbilleder.
Adrian: “Mørkerøde tisser…” Handler det seriøst om en hund, der skider på det hele?

Mere om hundelivet, ville jeg sige.
Adrian: Det er svedigt nok.

4. “Radion Ska’ Kneppas”

Jabs:
skillful
bouncer

Hvad tænker I om det, i forhold til måden mange – jer selv, for eksempel – udgiver tracks i dag, med singleudgivelser?
Adrian: Hvis man skal udgive et album, synes jeg det er synd ikke at gøre det – lave overgange og få det til at male et større billede.
Jabs: Men netop på grund af streams og den tid, vi lever i, forpligter det også, hvis man laver et album. Der er ikke nogen, der gider høre et album med tre singler, hvor resten er fyld. Det kunne man i 2000, hvor folk skulle købe hele din cd for at høre det. Det er også derfor, man næsten skal være Frank Ocean eller en eller anden stor for rent faktisk at udgive et album.

5. “Phantastisk”

Hvad får det her nummer, der hedder “Phantastisk” med “ph”, jer til at føle?
Jabs: Vi er lidt tilbage i det her med små-uduelige teenagere, der ryger dårlig hash. Det lyder som noget, man ville høre, hvis man ikke kunne koge et æg, men har helt styr på, hvordan man graver en jordhugger.

6. “Suppe Steg Og Is DJ”

Jabs: Det ved man godt, hvad er. Kender du udtrykket “suppe, steg og is”?
Adrian: Nej?
Jabs: Det er den mest klassiske danske måde at holde et selskab på. Man får suppe, så får man steg og så is til dessert. Hestesko-bordopstilling på det lokale forsamlingshus. Så når jeg hører “Suppe Steg Og Is DJ” tænker jeg på ham, der sidder og spiller dansktop til sådan et arrangement. Man føler, at man er skæv, når man hører det. Det er fascinerende, at man kan høre, at musikken er en forlængelse af den koger, den er blevet lavet i. Personligt har jeg aldrig røget så meget.

Hvilket rusmiddel er Fools musik?
Jabs: En whiskey-brandert. Rusty Nail. Whiskey på whiskey. Pure sprut, ikke blandet op med noget. Ikke for meget sukker, humle eller noget andet. Man går ikke rundt og bøvser eller noget. Vi tager gerne en før vi skal spille.

7. “Jernskjorten”

Adrian: Det lyder som Cypress Hill, det der.
Jabs: Det lyder som Pharaoh Monk.
Jabs og Adrian i kor: “Simon says: Get the fuck up!”
Adrian: Det lød lidt som Jokeren lige før. Haha, det er jo for grineren, det her.
Jabs: Fandeme også et fedt beat. På mange måder er det jo super intelligent.
Adrian: Fedt billede med ham den 9-årige, der sidder og asker sin choko-gar. Kan I huske de der tyggegummismøger?

8. “Musclebundt”

Jabs: Det hele er så finurligt og morsomt, men det kan også blive et slør for, hvad de i virkeligheden vil sige.

Hvad hvis det er pointen? Hvad hvis det netop er det, de gerne vil sige – at det er lige meget at sige noget?
Jabs: Den holdning er jeg bare uenig i. Den bedste kunst tør stikke næsen frem, synes jeg. Det er generelt en ting, der mangler i dansk popkultur: at man tør have noget på spil. Vi lever så privilegeret et liv, men det kan også nogle gange være en hæmsko for, at noget faktisk bliver ægte.


Se også:


9. “O. Gl. Ost”

Adrian: Der tænker jeg på weed. Ikke på grund af OG Kush, men folk synes nogle gange, det lugter af ost, når de dufter til skunk for første gang.
Jabs: Det kan også være noget med en stærkt lagret Gamle Ole-ost.
Adrian: Er der slet ikke noget tekst i det her nummer?

Nope.

10. “Rocstar”

Adrian: “Rocstar” uden “k”. Det minder mig om et track, jeg har hørt rigtig meget, dengang jeg skatede.
Jabs: Syg bas på det her track.
Adrian: “Det er tilfældigvis en hobby / med et indbygget job i”. Grineren.
Jabs: Der bliver også sagt nogle ting om det danske samfund her. Men det var dengang, man stod sådan her til rap [vifter sin strakte arm med åben håndflade op og ned].

11. “De Rigtige McCoys”

Adrian: Hvad er en McCoy?
Jabs: “The Real McCoy” – den ægte vare. Jens Ole McCoy hedder @therealmccoy på Instagram.

Vildt nok med et shout-out til Safri Duo, der jo vandt Årets Danske Plade i 2002, foran Sneglzilla.
Jabs: Jeg har lidt svært ved de her klovnemelodier, der kommer ind. Sindssygt irriterende faktisk. Det kan jeg ikke helt overskue, det her nummer. Jeg kan ligeså godt sige det: Det kommer jeg aldrig til at høre igen, det her nummer.

12. “Los Salvajes (Caracoles Marinos)”

Adrian: Det lugter lidt af, at de har opstøvet et eller andet cubansk band.
Jabs: Det er jo sindssygt random.
Adrian: Jeg synes, at det er meget fedt, det her. Jeg er jo også halvt peruvianer. Da jeg var ovre og besøge familie der, var det sådan noget, de hørte. Nonstop. Ikke at det er et helt vildt nummer. Men der er potentiale i det, selv om det er nogle andre rytmer og noget anderledes.
Jabs: De leger allerede med nogle ting her, der stadig eksisterer.

13. “Malk de Koijn Går På Gymnasium”

Adrian: Det er rigtig meget det her old school vibe, hvor der står tre på scenen og bakker hinanden op.
Jabs: Man kan godt høre, at de er bevidste om deres referencer.

Her kommer der lidt beatboxing.
Jabs: Det er lige før, han ikke rigtig kan pull det off. Det kan også godt komme på listen af numre, jeg ikke kommer til at høre igen.

14. “Johnny Torso”

Jabs: Det lyder ondt, det der.
Adrian: Ja, helt vildt. Dystert. Sygt fedt beat. Men det er ikke en stil, jeg dyrker. Eller har dyrket. Tekstmæssigt havde jeg nok fjollet lidt mindre.
Jabs: Jeg kan sagtens sætte mig ned og lytte til det. Men det foregår meget oppe i mit hoved. Der er ikke rigtig noget af det, jeg bliver ramt af følelsesmæssigt.
Adrian: Egyptiske vibes.
Jabs: Jeg føler, jeg har gennemgået en eller anden form for deduktion, og kan nu godt konstatere, at det her er et meget Malk de Koijn-agtigt nummer.

15. “Sikoinerz”

Adrian: Sprød start.
Jabs: Sjovt, at beatet ligger foran i stedet for bagved. Næsten en ottendedel.
Adrian: Det fucker det helt op for mig, det der ene slag.
Jabs: Det er 100 procent lavet på en MPC eller sådan noget, hvor man har leget rundt med et eller andet og så fundet et loop, man synes var fedt. Hi-hatten spiller bagved, hvor jeg har lyst til, at det skal være ligepå.
Jabs: Jeg gad godt vide, hvordan det har forgået, da de indspillede det. Om der har været computere indover, eller om det er gamle samplere. Det har sikkert været et fucking hyr at lave.

Okay, der sluttede tracket, men der er to minutter tilbage. Hvad tror vi, der kommer til at ske?
Jabs: Det var også en ting dengang, at slutte pladen med sådan et hidden track.

Ligesom en Marvel-film.
Jabs: De siger sikkert et eller andet.
Adrian: Personligt er jeg vild med de her to minutters stilhed.

Meget avantgarde.
Adrian: Kæft, de trækker den.

Der er et minut og 10 sekunder tilbage.
Jabs: Der er nødt til at komme et eller andet.
Adrian: Vi skal høre det helt færdigt.
Jabs: Jeg ville synes det var rigtig fedt, hvis der ikke kom noget.

Jeg ved oprigtigt ikke, om der kommer noget.
Jabs: Det var sådan en rigtig 90’er-rock ting at gøre – kun at have 11 numre, men så gøre det sidste nummer 11 minutter langt og helt smadret.

30 sekunder tilbage.
Adrian: Det slutter sikkert bare med, at han siger et eller andet.

Malk de Koijn: Jamaica, man. Go to Jamaica. Have some rum, man.
Adrian: Hahahaha!
Jabs: Svedigt.

ENDELIGE VURDERING

Okay, Fool. Hvad tænker I om det her album?
Adrian: Da vi gik ind til det og vidste, at vi skulle høre et Malk de Koijn-album, havde jeg ikke regnet med, at vi ville have så meget at snakke om. Der var en masse ting, der kom bag på mig.

Som hvad?
Adrian: Især beats. Det har et rigtig fedt bounce, meget af det. Jeg ville gerne tage det ud og lave noget helt andet med det.

Tror du, at du vil opsøge det og høre mere?
Adrian: Nej, det er stadig ikke noget, jeg kommer til at høre, tror jeg. Jeg tror altid, at jeg har haft forståelse for, hvorfor folk digger det, på sådan et teenage-pothoved-plan. Nu føler jeg, at jeg har lært noget mere om det, hvilket gør, at jeg kan lide det mere.

Hvad tænker du om Malks tekstunivers, der er meget danglish?
Adrian: Der er meget af det, der er tvetydigt og kan forstås på forskellige måder, hvilket, jeg personligt synes, er rigtig fedt. Vi elsker også at lege med teksterne og give dem flere facetter. Selv om der er meget fjol, synes jeg, at det er mere seriøst end meget af det der mumblerap, der bare handler om drugs.
Jabs: Man kan ikke fornægte, at de kan noget, men det rammer mig ikke følelsesmæssigt, og der er en del æstetiske ting, som jeg tænder lidt af på. De er finurlige med ord, men alligevel er det hele tiden lidt sjovt og bong-agtigt.

Tror du ikke, de kommenterer på vores danske opfattelse af hvad udenlandsk hiphop er?
Jabs: På et eller andet meta-plan er det en kommentar i sig selv. Men det bliver på en måde så højtravende en intellektuel samtale, at den alligevel ramler sammen. Fordi hvor er the realness så henne? Hvor vi sidder og skriver tekster sammen, kunne jeg forestille mig, at de skriver deres egne rim på den der oldschool MC-måde. Ingen ghostwriters – dine rim er det, du har. Det er fra en tid, hvor det virkelig handlede om bars. Det ser man heller ikke så meget mere. Min indgang til hiphop har altid været mere musikalsk.

Kommer I nogensinde til at høre Sneglzilla igen?
Jabs: Et par af numrene kunne jeg godt finde på at høre igen – produktionsmæssigt var der virkelig noget, der svingede. “Vi Tager Fuglen På Dig” fik jeg lyst til at lytte til igen, fordi beatet var så svedigt. Jeg har lyst til at optimere det.

Så hvad er den endelige vurdering?
Jabs: Ikke rørt. Men respekt.

Tak, Fool.