Denne artikel bringes i VICE Magazine – Music Issue 2017
João Botelho er en portugisisk fotograf med base i København. Han arbejder primært med levende billeder som director of photography, men har altid haft en passion for stillbilleder. De fleste af hans projekter har været personlige og er indtil videre ikke blevet publiceret (”Jeg tog engang et billede af dronningen, der blev publiceret et sted, men det er ret elendigt,” siger han). Til det her magasin fik vi João til at kravle rundt på nogle af de mest legendariske – og beskidte – toiletter, københavnske spillesteder og musikbarer har at tilbyde.
Videos by VICE
Og så publicerede vi det, der kom ud af det.
Noisey: Hvad er historien bag forsidebilledet?
João Botelho: Toilettet på Floss var det, der startede det hele. Det er kunst i en næsten forhistorisk forstand med referencer til dengang, hvor folk skrev vigtige ting på vægge. Jeg mener, bare se på det! Det er noget smukt shit. Men lugten var så intens, at jeg næsten ikke kunne holde mit kamera lige til at begynde med. I Portugal kan toiletter også være virkelig klamme, men lad mig fortælle dig, at jeg aldrig har set noget som det her Floss-sted. Når du træder indenfor, er den eneste tanke i dit hoved, hvordan du kommer ud igen. Overraskende nok begynder kroppen så at vænne sig til det, og lugtene holder op med at genere dig. Det i sig selv er et akavet øjeblik.
Hvordan vil du beskrive oplevelsen af at tage billeder af forskellige toiletter i København?
Det er ligesom at fotografere metaforer. Beskidte toiletter, kokainposer, pubeshår – det hele er meget visuelt eksplicit. Men efter du har brugt en halv time på at inhalere gasserne og vænne sig til der, hvor man er, finder man ud af, at der er noget dybere at hente.
Hvordan afbillede du toiletternes musikalske historie i dine billeder?
Jeg har skudt det hele ret nært, så billederne kunne reflektere mine følelser. Jeg har faktisk et stort problem med offentlige toiletter – jeg ledte ikke efter store skud, fordi måden, jeg maler et stort billede på, er ved at vise alle detaljerne. Og musik, som så mange andre ting, er heller ikke så let at formidle.
Hvilken musik lyttede du til, mens du redigerede billederne?
Hvad jeg lytter til, mens jeg arbejder, bliver afgjort af det projekt, jeg er i gang med. Spektret er bredt nok til at gå fra Lenny Williams til Kanye og forbi Young Thug og/eller Cesária Évora på vejen. Nogle gange har jeg behov for at være ked af det, så jeg tvinger mig selv i retning af James Blake. I forbindelse med det her projekt lyttede jeg meget til ”Father Stretch My Hands” fra The Life of Pablo. Det har været nogle helende ord!
