Denne artikel er oprindeligt publiceret af MUNCHIES USA.
F. Scott Fitzgerald, Ernest Hemingway, Tennessee Williams, Dorothy Parker, Sinclair Lewis, John Cheever, F.P. Jac. Hvorfor er nogle af de meste kreative hjerner gennem historien også nogle af de mest højprofilerede drukmåse? De anekdotiske beviser er overvældende: Mange store forfattere nyder at kigge dybt i flasken, og nogle af kunsthistoriens største værker er blevet udtænkt af hjerner, der ofte har været fuldstændigt bedøvede af alkohol.
Videos by VICE
Det mysterie har fået forskere fra det psykoligiske fakultet på Karl-Franzens-Universität Graz i Østrig til at lede efter svaret på følgende spørgsmål: Hjælper alkohol virkelig på kreativiteten?
LÆS MERE: Sådan drikker du som en dansk forfatter fra 80’erne
Svaret er ja. Men – tag lige en dyb indånding og stil glasset ned – kun i moderate mængder.
I en artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Consciousness and Cognition forklarer en gruppe østrigske forskere, at lave mængder alkohol rent faktisk booster kreativ tænkning og ens evne til at løse problemer.
I den østrigske undersøgelse blev 70 forsøgspersoner delt op i to grupper. Halvdelen fik serveret en øl med en alkoholprocent på 5,2, mens den anden halvdel fik serveret alkoholfri øl – ingen af grupperne vidste, hvad de drak. Deltagernes kognitive og kreative evner blev testet både før og efter, de havde drukket.
LÆS MERE: Det er åbenbart bedre for din hjerne at drikke vin end at løse matematikopgaver
Det korte og det lange er: “Indtagelsen af en lav mængde alkohol lod til at svække deltagernes kognitive evner, men forstærkede deres kreative problemløsning.”
Forskerne kom frem til den konklusion fordi, at de deltagendes præstationer i en test kaldet Remote Associates Test (RAT) blev forbedret. I RAT-testen fik deltagerne forelagt tre forskellige ord, der intet har med hinanden at gøre (for eksempel: “hytte,” “blåskimmel,” og “fondu”), hvorefter de blev bedt om at finde et ord, der kunne afsløre en uventet sammenhæng mellem de tre ord. For de af jer derude, der endnu er ædru, er svaret, at alle de tre ord kan forbindes med ordet ost: hytteost, blåskimmelost og ostefondu (Er I med?). Testen har til formål at undersøge en form for “indsigts problemløsning”, der menes at være essentiel for, at man kan være kreativ. Rent faktisk klarede de deltagere, der havde drukket øllen med alkohol, sig bedre i deres RAT-test end deres afholdende modparter.
Men her er så bagsiden af resultatet: Undersøgelsen konkluderede, at alkohol kun havde en positiv indvirkning på kreativteten, når de deltagende havde indtaget meget, meget moderate mængder. Rent faktisk understreger forskerne, at deres resultater ikke bør overfortolkes. Med andre ord gælder tesen “jo mere, jo bedre” altså ikke i det her tilfælde. De deltagere, der var mest kreative, havde kun 0.03 procent alkohol i blodet, hvilket for mænd svarer til, at man kun drikker et lille glas vin, eller lidt mindre end en halv liter fadøl – og halvdelen af det for kvinder. Og da undersøgelsen omfattede et relativt lille antal forsøgspersoner, er yderligere undersøgelser nødvendige, hvis der skal kunne etableres en mere tydeligt forbindelse mellem indtagelsen af alkohol og øget kreativitet.
Så hvorfor er fuldblodsalkoholikere som F. Scott Fitzgerald – der døde i en alder af 44 år, efter han i årevis havde drukket som en svamp – så forbandet kreative?
Måske fordi de er genier. Vi andre dødelige må derfor holde os på måtten (hvor svært det end kan være) og kun drikke et lille glas vin eller en lille fadøl, hvis vi vil høste de kreative fordele, alkohol kan medføre.
