Fra goth-hackeren til den søde computernørd: Sådan spotter du stereotype tech-kvinder i dit tv

Der mangler kvinder i tech-branchen, hører vi gang på gang. Knap 25 procent af de ansatte i den danske it-branche er kvinder, og det ser ikke ud til at ændre sig foreløbig, eftersom samme billede gør sig gældende på it-universiteterne, hvor andelen af kvinder ligger på 27-28 procent.

Men de mangler altså også i film og serier, og måske hænger det sammen. Det er i hvert fald nogle rimelig stive stereotyper, man møder i sit fjernsyn, når der en sjælden gang imellem er en kvinde, der rocker en computer – det er ofte sådan noget med et overforbrug af sort eyeliner, sløje sociale evner og en traumatisk barndom. Men der er finere nuancer på spil, og der gemmer sig nu også nogle ret skønne karakterer blandt dem, så her får du en guide til, hvordan du kan skelne de forskellige stereotype tech-kvinder fra hinanden.

Videos by VICE

Den sexede hacker i læderjakke

Du kan genkende hende på hendes korte hår, cool attitude og kærlighed til grimme læderjakker. Hun er – udover at være hot as fuck – en dygtig hacker, som har lavet nogle mega badass cracks, og derfor bliver mænd ofte overraskede, når de møder hende i virkeligheden. Som Neo siger i The Matrix, første gang han møder Trinity, der er kendt for at have hacket sig ind i statens database: ”I thought you were a guy,” hvortil Trinity svarer: ”Most guys do.”

Den sexede hacker kan godt lide at gå rigtig tæt på folk og hviske dem i øret, og kameraet kan rigtig godt lide at dvæle ved hendes fyldige læber, når hun gør det. Det sidste gør sig især gældende for Kate Libby fra den legendariske 90’er-film Hackers, som iøvrigt slet ikke kan overvurderes. Kate Libby – med det cool hackernavn Acid Burn – bliver spillet af Angelina Jolie, og selvom hendes frisure er helt skør og hendes øjenlåg dækket af massive mængder rød øjenskygge, er hun i sagens natur virkelig lækker. Derudover er hun en god hacker – selvfølgelig ikke den bedste, det er en fyr, der er det – men hun kan hacke en tv-station og en bank uden problemer, og så er hun dygtig til computerspil. Hendes talent for sidstnævnte bliver iøvrigt mødt med følgende kommentar fra den mandlige hovedperson: “That’s a nice score – for a girl.”

Af andre karakterer, som tilhører denne type, kan nævnes Barbara Gordon a.k.a. Batgirl, som DC har rebrandet fra at være en smånørdet bibliotekar til at være en hardcore, storbarmet hacker, der sidder i kørestol.

Stereotype fremstillinger i film og tv er selvfølgelig ikke kun forbeholdt tech-kvinder, men det interessante ved at se på, hvilke klicheer der forekommer i fiktionen, er, at de ofte siger en hel del om den virkelige verdens fordomme. Hvis du for eksempel googler “sexet hacker”, finder du et utal af lister, hvor virkelighedens kvindelige hackere er blevet rangeret efter deres udseende af diverse mere eller mindre seriøse medier. BT gør også brug af stereotypen i denne artikel med rubrikken “Verdens mest sexede hacker på anklagebænken”, hvor de skriver følgende om den tiltalte: “Let påklædt og flirtende med store, blå øjne. Det er ikke til at tro, at 21-årige Kristina Svechinskaya står anklaget for at have bedraget sig til millioner af kroner fra amerikanske og britiske banker.” Det er jo som talt ud af Neos mund.

Goth-hackeren med den traumatiske barndom

Ved første øjekast kan det godt være svært at skelne goth-hackeren fra den sexede hacker, for goth-hackeren går også i læderjakke og har en cool attitude. Men hvis man ser nærmere efter, har goth-hackeren ofte ikke en lige så eksplicit seksuel udstråling, og så går hun med nittehalsbånd. Men altså, de er nemme at forveksle, så du skal ikke bebrejde sig selv, hvis du sad og undrede dig over, hvorfor Lisbeth Salander ikke var på listen over sexede hackere.

På overfladen virker goth-hackeren som en selvtilstrækkelig outsider, der er pisse ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Men tag ikke fejl, for goth-hackeren har også en følsom side. Den hårde attitude skyldes en opvækst, som har gjort det svært for hende at føle sig tryg i sociale relationer, og derfor har hun søgt ly bag computerskærmen.

De to bedste eksempler på denne stereotype fremstilling af kvinder med tekniske evner er Abby Sciuto fra tv-serien NCSI og Lisbeth Salander fra Stieg Larssons Millennium-trilogi. Abby er kriminaltekniker, men hun kan også godt hacke lidt, hvis det er. Hun er en ekstremt glad goth-hacker, der drikker energidrik af kanonstore papkrus og har haft en ok barndom, til trods for at hendes adoptivforældre var døve.

Det samme kan ikke siges om Lisbeth Salander, der har haft den værst tænkelige barndom overhovedet, der kulminerede med, at hun satte ild til sin far.

Lisbeth Salander er nok den mest ikoniske tech-kvinde i populærkulturen, og selv om hun ligesom den sexede hacker er objekt for den mandlige hovedpersonens begær, er hun alligevel federe end som så. Stieg Larsson har forklaret, at han forestillede sig karakteren som en voksen version af Pippi Langstrømpe, og det virker da også troværdigt, at frihedsikonet Pippi ville blive professionel hacker a la Salander som voksen. Sådan en, man kan skyde i hovedet og begrave levende, uden at hun dør af det, men som også har en tårnhøj moral og kan blive ulykkelig forelsket. Inde under den sorte hårfarve er Lisbeth Salander jo i øvrigt også rødhåret.

Af andre goth-hackere kan nævnes Mac fra Veronica Mars, der også har en traumatisk baggrundshistorier som forbyttet barn, og Chloe O’Brian fra 24 Timer (den med Jack Bauer, ja).

Den søde computernørd

Hende kan du kende på hendes pagehår, kiksede tøjstil og imødekommende smil. Hun er altid en birollefigur og klart mere sød end sexet, og så har hun et mildt sind og nogle tekniske evner, som gør hende til en uundværlig støtte for hovedpersonen. Hun er ikke nødvendigvis den store hacker, men hun kender alle de fede databaser og er god til researche på nettet. Du ved, den slags ting, seje hovedpersoner ikke selv har tid til.

Det bedste eksempel på den søde computernørd er Willow fra Buffy the Vampire Slayer. Måske husker du hende bedst for hendes præstationer som heks, men inden hun blev interesseret i magi (og kvinder), var hendes primære bidrag til bekæmpelsen af mørkets kræfter, at hun var god med en computer. Eller i hvert fald kunne benytte en computer, hvilket vist cirka var det samme i 1997.

Men selv den bedste søde computernørd kan fejle, som da Willow på et tidspunkt tror, at hun chatter med en sød fyr, som så i stedet viser sig at være en ond dæmon, der har besat computeren. Mon ikke det også kunne også være sket for den danske pendant til Willow, nemlig Gaby fra Rejseholdet. Det er ikke, fordi Gaby er et teknisk vidunder, men hun kan finde ud af at betjene en fax, slå op i et DNA-register og søge i Interpols database, og så er hun typen, der sørger for at sætte sig ned og drikke et glas rødvin med Ingrid efter en actionpacked dag med afhøringer og biljagter – for Ingrids vedkommende, that is.

En interessant case i denne sammenhæng er den tekniske analytiker Penelope Garcia fra tv-serien Criminal Minds. For hun plejede nemlig at være goth-hacker, eftersom hendes forældre døde i en bilulykke, hvorefter hun begyndte at gå i goth-tøj og hacke. Men da hun blev ældre, droppede hun at være goth-hacker til fordel for at blive en sød computernørd, hvis stil er kendetegnet ved farverige brillestel, som matcher til hendes tøj, store blomsterhårspænder og en passion for cardigans.

Hvis de havde haft computere på Hogwarts, ville Hermione i øvrigt helt sikkert have været denne her type.

Pigen blandt drengenørder, der ikke selv kan noget

Kendetegnet, for alle de ovenstående kvinder, er, at de er alene om deres passion for computerteknologi. Men det er jo som bekendt fedest at have nogen at dele sin hobby med, og derfor er der også blevet portrætteret masser af nørdeslæng gennem tiden. Senest hed de Mike, Will, Lucas og Dustin i Stranger Things, men før det hed de Leonard, Sheldon, Howard og Rajesh i The Big Bang Theory, og før det Sam, Bill og Neal i Freaks & Geeks. Fælles for dem alle er, at de udelukkende består af drenge, og at der altid kommer en smuk, men uteknisk, pige ind fra højre og skaber romantisk forvirring i drengenes lille nørdede verden.

Det bedste eksempel her er nok Penny, den lækre servitrice/aspirerende skuespiller, der flytter ind overfor fyrene i The Big Bang Theory. Hun er absolut ikke teknisk begavet, men har modsætning til dem gode sociale evner, og så er stereotyperne vidst også på plads. Hun er menneskeversionen af Dee Dee fra Dexters Laboratorium (her snakker vi om lille rødhårede kemiker-Dexter, ikke massemorder-Dexter), der vælter rundt i en verden af store computere og kolber og smadrer alt, fordi hun er dum som snot. Ej, så slem er Penny ikke, men Dee Dee er. Nogle gange kan den her type pige, som kastes ind i plottet for at skabe forvikling mellem drengene også selv noget teknisk, for eksempel er Max i Stranger Things god til at spille arkadespil, men lidt ligesom med den sexede hacker italesættes det som overraskende og ekstra sejt, fordi hun er en pige.

Så for at opsummere: Ja, alle de her figurer er bifigurer, og ja, deres computerskills overgås for det meste af mænd, og ja, det italesættes, at de er kvinder, for hvem skulle tro, at kvinder kan være gode til computere, og ja, deres funktion består i høj grad i at være et værdigt objekt for den mandlige hovedpersons begær.

På den anden side, så der være nogle unge aspirerende programmører og softwareudviklere, som gennem tiden har fundet inspiration i karakterer som Kate Libby, Willow og Lisbeth Salander, som trods alt ikke er de værste kvindelige forbilleder, man kan ønske sig.

Det er Dee Dee. Hold fast, hun er irriterende.

Læs mere om tech fra Broadly: