Artiklen er oprindeligt udgivet af Noisey USA
Der er hundredvis af juletraditioner, der ikke giver nogen mening, men julemanden er den mest bizarre af dem alle sammen. Han ser forskellig ud alt efter hvilken kultur, man dykker ned i, men Coca Cola-udgaven af julemanden er den mest udbredte, og det er ham, vi kender bedst. Han er en buttet, munter, hvidhåret mand, som måske kommer med gaver til dig – men det er også det eneste positive. Han overser en hær af arbejder-nisser på en bidende kold fabrik midt ude i ingenting, og ingen stiller spørgsmålstegn ved deres rettigheder. Han bruger det meste af året på at holde øje med dig; måler og vejer hver eneste lille ting, du gør, for at bestemme om du har været god eller ej. Dem, som ikke har opført sig ordentligt, får kul, mens de gode drenge og piger bliver belønnet med en arbitrær indpakket genstand. Men lige meget hvordan, du bliver bedømt, er én ting sikker: Når decembermørket er faldet, bryder den her gamle mand ind i dit hjem for at æde de kager, du har efterladt til ham.
Videos by VICE
Det er egentlig mærkeligt, at børnene bliver kede af det, når de finder ud af, at den tykke mand ikke findes i virkeligheden. Jeg kan huske, at jeg stirrede intenst på min mor, da hun indrømmede, at det hele var noget, de havde fundet på – hun havde også lige fortalt, at tandfeen ikke fandtes, og havde ligesom varmet op – men jeg burde have været lettet. Vi boede i lejlighed, så han kunne kun komme ind gennem vinduet eller hoveddøren, med sine rensdyr lænket på taget, mens han prøvede at dirke låsen op. Fuck ham. Jeg ønskede mig en målmandstrøje, ikke et omstændigt indbrudsforsøg.
Jeg kunne forestille mig, at det ikke lige er sådan her, man har det med julen, hvis man har børn. Julen er jo trods alt til for børnenes skyld. Den anti-kapitalistiske filosof og ung julemands-lookalike Slavoj Žižek insisterer på, at ingen af os oprigtigt tror på illusionen, men at alle – unge som gamle – leger med for at undgå, at nogen bliver kede af det. ”Vi holder liv i julemand-ritualet, fordi det er meningen, at vores børn skal tro på ham, og vi vil ikke skuffe dem,” skriver han. ”De lader som om, de tror på ham, for ikke at skuffe os og vores tro på deres naivitet (og for at få gaver, selvfølgelig).” Jeg er sikker på, at Žižek siger det for at nedgøre traditionen, men jeg synes, der er noget sødt ved, at vi alle sammen accepterer en myte for fællesskabet og familiens skyld.
Men igen – ham her? En olding, der har drukket sig stiv i æggesnaps? Seriøst? Måske er der en anden, vi kan tro på. En person, der repræsenterer de bedste sider af os alle sammen. Måske er der en mand, der selv har arbejdet sig op til der, hvor han er i dag, og som ofte arbejder i juledagene. En person, som siger, at du nok skal blive til noget, og som ikke lurer på dig i håbet om, at han en dag kan bust dig i at være ”slem”.
Gode nyheder:
Slutningen af 2016 var frygtelig og uhyggelig, men Gucci Mane, som var kommet ud af fængslet i maj samme år, skinnede som en iskold solstråle på det hele. Efter sin løsladelse havde han momentum næsten med det samme. Han udgav den Mike Will-producerede “First Day Out Tha Feds“, var umiddelbart i bedre form end nogensinde før, og rappede med en nyfunden fokus og energi. Over de næste par måneder kom han med to hele albums – Everybody Looking og Woptober – og fløj til tops på hitlisterne med Rae Sremmurd på den gigantiske banger “Black Beatles“. Hans Twitter blev forvandlet til en hyper-optimistisk du-kan-klare-alt selvhjælps-fiesta.
Så blev det jul. Og det betød en opfølger til East Atlanta Santa-mixtapet fra 2014, The Return of East Atlanta Santa, der ikke helt var et julealbum i traditionel forstand. Bortset fra et ret noia ‘ho ho ho’ på “Walk on Water” og et jul-ificeret cover, var den eneste rigtige julesang “St. Brick Intro”, en to-minutter-lang juleudgave af “Jingle Bells” produceret af Zaytoven. Jeg synes, du burde lytte til det igen i dag, for at glæde dig over det stykke, hvor Gucci rapper: “I’m just trappin’ through the snow / Sellin’ nine half a bricks in four ways / Over the hills we go / Got an extendo and a AK”. I virkeligheden bør du se den musikvideo, som Eif Rivera instruerede til tracket, for den er sit helt eget julemirakel.
Der er Gucci, der cruiser rundt i byen i et luksuriøst køretøj, overdressed i en pelsfrakke, mens han lader som om, det falske sne kan fortrænge den klare blå himmel over ham. Han er på vej ud for at tage over for julemanden, og giver en ung familie en virkelig upassende julegave: En druk-fest midt om natten. Ja, okay, han sniger sig ind i familiens hus, og i den forstand begår han den samme forbrydelse, som julemanden begår hvert år – men se selv, hvor meget glæde, han spreder. Et knips med fingrene, og hele huset bliver omdannet til et slaraffenland af medmenneskelighed med bunker af penge under træet, gaver over det hele og festlige pyjamas til far.
Gucci Mane dømmer ikke familien. Han spionerede ikke på dem i løbet af året, og opvejede ikke deres gode gerninger mod deres fejl, inden han besluttede, om de skulle have et stykke kul eller ej. Han krævede ingen småkager af dem, og han forsøgte ikke at snige sig væk igen, uden nogen opdagede ham. St. Brick har ingen problematiske arbejdsforhold for sine ansatte eller en flok rensdyr som slaver – han vil bare gerne have det sprødt.
Da jeg vågnede i morges, lavede jeg en liste med alle julemandens egenskaber, som jeg sammenlignede mod Guwop. Her er resultatet:
- Julemanden spionerer på dig hele året; Gucci Mane spreder opløftende, positive budskaber på Twitter.
- Julemanden dømmer alt, hvad du gør; Gucci Mane har bedre ting at tage sig til.
- Julemanden bor på Nordpolen som en taber; Gucci Mane bor i Atlanta, hvor der er alt muligt fedt at tage sig til.
- Julemanden betaler sikkert ikke nisserne ordentligt; Gucci Mane deler ud af sin rigdom.
- Julemanden har aldrig lavet noget sammen med Future; Gucci Mane og Future har samarbejdet på både Free Bricks og Free Bricks 2.
Det er svært at lave om på traditioner. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Men hvis vi vil opfordre vores børn til at skrive breve til nogen hver jul, og hvis vi vil have dem til at tro på noget, så lad os få dem til at tro på Gucci Mane. Fri nisserne.
