Artiklen er oprindeligt udgivet af MUNCHIES USA
Glem alt om streetfood i oldtidens Rom, kødtærter i middelalderens London og dybstegte dumplings fra det 12. århundredes Asien. Fastfood er – og vil altid være – en kvintessentiel amerikansk opfindelse. Fra sandwichautomater i 1920’ernes New York til de genmanipulerede snacks amerikanerne i dag får leveret til døren af Uber-chauffører (og snart af droner): USA er landet, der har ophøjet mellemmåltidet til en kulinarisk hjørnesten, et led i fødevareindustrien, der i 1970 omsatte for seks milliarder dollars og i 2015 omsatte for 200 millioner dollars.
Videos by VICE
Til ære for ”National Fast Food Day”, som blev fejret i USA for nylig, har vi lavet en liste over vores yndlings fastfood-scener fra filmens verden. Der er alt fra burgere til morgenmad præsenteret i al deres fedtdryppende storhed.
16. Dobbelt pizza-slice fra Saturday Night Fever (1977)
Lenny’s Pizza i Brooklyn har fået sin plads i historiebøgerne, fordi det er der, hvor Tony Manero (John Travolta) bestiller to, ikke tre, stykker cheese-pizza, stakker dem op OG folder dem og spiser hele herligheden, inden han fortsætter nedad Bay Ridge til tonerne af ”Stayin’ Alive” af The Bee Gees. Man skal lede længe efter et mere chef-agtigt move.
15. Morgan Spurlock brækker sig under optagelserne til Super Size Me (2004)
Spurlock er kun to dage inde i sit månedlange forsøg med at leve udelukkende af McDonalds-mad for at teste, om det virkelig er så skidt for kroppen, som folk siger, det er (spoiler: det er det), da han bestiller en dobbelt quarter pounder med ost, pomfritter og en stor cola. Han er 22 minutter om at spise det hele, men det tager kun få sekunder, før det hele kommer op igen og udover parkeringspladsen. Det er den diametrale modsætning af et ”happy meal”.
14. Fish n’ chips-leverance (med ekstra ydmygelse) i Fast Times at Ridgemont High (1982)
Det eneste, der kan gøre teenagelivet hårdere, end det i forvejen er, er et deltidsjob hos ”Captain Hooks Fish & Chips”, hvor man oven i ydmygelsen skal gå i hvid rullekravesweater og pirathat. Men Brad Hamiltons (Judge Reinhold) chef gør det bare endnu være, da han tvinger Brad til at bære uniformen (”vis nu din stolthed!”), da han skal ud og levere mad til kunder. På vejen møder han en kvinde (spillet af Heart-guitarist Nancy Wilson), og mens Brad prøver at se sej ud i kostumet, griner hun bare af ham. Brad er så træt af det hele, at han ender med at smide tøjet og maden ud af vinduet, og det kan man sådan set ikke klandre ham (vi havde måske beholdt hatten).
13. En ny Krusty Krab åbner i The Spongebob Squarepants Movie (2004)
Plottet i den første Spongebob-film handler om fastfood. Fra åbningen af en ny Krusty Krab-restaurant (der ligger lige ved siden af den første. Hvorfor? ”Penge,” siger Mr. Krabs) til den onde Planktons forsøg på at stjæle den hemmelige Krabby Patty-opskrift til SpongeBobs vej mod karrierehøjdepunktet som restaurantbestyrer. Aldrig har fiktiv mad været så tillokkende.
12. Det regner med fastfood fra himlen i Kazaam (1996)
Hedder filmen med Shaquille O’Neal i hovedrollen som en 5.000 år gammel lampeånd, der disker op med alt, hvad en fattig dreng i byen kan drømme om, Kazaam? Eller hedder filmen med standupkomikeren Sinbad i rollen som en akavet lampeånd, der får børns ønsker til at gå i opfyldelse, Shazaam? Lige meget hvilket univers, du befinder dig i, så er der ingen af os, der glemmer scenen, hvor den dysfunktionelle lampeånd får det til at regne med fastfood: burgere og burritoer eksploderer, når de rammer fortovet, pomfritter falder fra himlen som regndråber, og så byder scenen også på den mest slimede stak pandekager, vi nogensinde har set. Det var jo sejt nok at blive badet i et overflødighedshorn af fastfood, da man var barn, men hvem har lyst til at skrabe en klam Whopper op fra et beskidt fortov i Brooklyn som voksen?
11. In-N-Out-burgere i The Big Lebowski (1994)
Det tager alt for lang tid at udrede alle plottets tråde i Coen-brødrenes klassiker bare for at understrege, hvor stor en rolle ”nogle [In-N-Out] burgere, bajere og lidt sjov i gaden” spiller i filmen. Det er ikke desto mindre konklusionen efter et fejlslagent forsøg på at afhøre en gymnasieelev udført af ”The Dude”, en aldrende hippie spillet af Jeff Bridges, hans aggressive ven, Vietnamveteranen Walter (John Goodman), og den meget afslappede Donny (Steve Buscemi). De tre er på jagt efter en mappe fuld af forsvundne løsepenge, alt i mens de drikker øl, diskuterer socialismen og nihilismens filosofiske grundpiller og stiller op til bowlingturnering.
Da føromtalte gymnasieelev nægter at afsløre noget som helst om pengene (det går senere op for The Dude, at pengene aldrig var forsvundet), beslutter Walter sig for at smadre en sportsvogn, som han tror, knægten har købt for de forsvundne løsepenge. Bilen viser sig at tilhøre naboen, som prompte går til angreb på Dudens bil. I sidste ende må trioen af venner tage hjem med halen mellem benene, et par burgere, et par bajere, men absolut ingen sjov i gaden.
10. Opfindelsen af ”speedee service system” i The Founder (2016
Filmen handler om McDonald’s og om, hvordan forretningsmanden Ray Kroc købte restauranten, som blev grundlagt af brødrene Richard og Maurice McDonald. Men scenen, vi husker bedst, er montagen, hvor brødrene (spillet af Nick Offerman og John Carroll Lynch) forklarer overfor Ray (Michael Keaton), hvordan de har udviklet det innovative ”speedee” system, der sikrer en samlebåndsagtig kontinuitet i burgerproduktionen. Brødrene demonstrerer systemet på en tennisbane, i hvad der bedst kan beskrives som en serveringsballet, som skal sikre ”en symfoni af effektivitet uden en eneste spildt bevægelse”.
Det er et hjerteskærende niveau af kærlighed til faget, som McDonalds-brødrene indførte i den oprindelige restaurant, som ligger milevidt fra de underlige og ofte klamme historier, vi hører om fastfood-giganten i 2018.
9. Hele Det regner med frikadeller (2009)
Alle Flynn Lockwoods opfindelser er ret dårlige (en maskine, der oversætter abers tanker, spray-on sko, ”rottefugle”) lige bortset fra én: en maskine, der ligner en mikrobølgeovn kombineret med et dørslag, som kan lave vand om til mad. Det er hovedsageligt fastfood som burgere, hotdogs, pizza, donuts og alt, hvad beboerne på den gamle fiskerø Swallow Falls i Atlanterhavet ellers kan finde på. Men i takt med at turismen boomer, bliver maden, der daler fra himlen, større og større. Det forårsager klimaforandringer i form af spaghettitornadoer og madstorme, som truer med at udradere verdens storbyer.
Under det imponerende lag af CGI-generede madvarer, der regner nedover byerne (og borgerne), finder vi en historie, der handler om at være sig selv, lige meget hvor bizar og upopulær man er. Kombineret med en masse humor og madregnsmontager gør det filmen til en af de bedste 3D computeranimerede, sci-fi/katastrofe/satire/familiekomedier i verden.
8. En ”fremragende” anmeldelse i Mystic Pizza (1988)
Hele personalet er på stikkerne, da den snobbede madanmelder kendt som ”The Fireside Gourmet” (Louis Turenne) besøger Mystic Pizza i en lille by i Connecticut. Han tager et par små bidder af pizzaen og lader resten stå. Men da anmelderen et par dage senere kalder Mystic Pizza ”fremragende” i sit populære tv-program og giver restauranten topkarakter, får kvinderne bag pizzeriaet (spillet af Julia Roberts, Annabeth Gish, Lili Taylor og Conchata Ferrell) pludselig travlt. Anerkendelsen fungerer også på et større metaforisk plan i filmen: på trods af alle strabadserne og deres individuelle problemer med kærlighedsliv og studier, så klarer kvinder i Mystic Pizza sig godt. De skal nok klare den i livet.
7. En tur gennem drive through’en i Dødbringende Våben 2 (1989)
Politibetjentene Martin Riggs (Mel Gibson) og Roger Murtaugh (Danny Glover) har til opgave at beskytte vidnet Leo Getz (Joe Pesci), men da de bestiler mad på en Subway, laver restauranten ged i ordren. Leo forlanger, at de vender om (”Jeg hader tun, okay? Jeg gider ikke sidde her med en tunsandwich!”), men de er allerede langt nede af gaden, og ingen af de to betjente har tænkt sig at vende om. Det får Leo til at kaste sig ud i en meget mindeværdig monolog:
”Må jeg tilbyde jer to et godt råd? Hold jer for guds skyld fra drive-through. Ved I hvorfor? De knepper dig ved drive-through-vinduet! De ved, at du er langt borte, når det går op for dig, at du er blevet kneppet! Okay? De ved godt, at du ikke har tænkt dig at køre tilbage. De er fløjtende ligeglade … Jeg spiser ikke den her!”
6. Den amerikanske cheeseburger fra Iron Man (2008)
Tre måneder efter at have undsluppet sine kidnappere i Afghanistan er Tony Stark (Robert Downey Jr.) klar til to ting, da han træder ud af flyveren: en pressekonference (for at annoncere at hans firma ikke længere vil producere våben) og en amerikansk cheeseburger. Stark har allerede spist en burger, da han ankommer til Stark Industries, spiser en ny på vej ind ad døren og fisker en tredje (???) op af jakkelommen, mens han taler til journalisterne.
Det er en ret sød scene, der lidt føles som en reklame for Burger King. Tilbage i 2003 var Robert Downey Jr. forbi en Burger King, mens han kørte rundt i en bil fuld af stoffer. Her bestilte han en ”frastødende burger… og en kæmpe sodavand, og jeg var sikker på, at der ville ske mig noget”. Skuespilleren indså, at hans bestilling var et tegn på, at han havde nået bunden, og han besluttede sig for at smide alle sine stoffer i havet og starte forfra. Cheeseburger-scenen fra Iron Man er en lille reference til Downey Jr.’s livsomvæltende burgerøjeblik.
5. Pizzabestilling i Alene hjemme (1990)
Kevin McCallister husker alt for godt, hvordan hans storebror Buzz (Devin Ratray), fætter Fuller (Kieran Culkin) og resten af hans gigantiske familie spiste hele pizzaen for næsen af ham, så da han pludselig er ene mand i huset, beslutter han sig for at bestille en ny. Men hvordan bærer man sig ad med det, uden at gøre pizzabuddet (vi elsker, at pizzeriaet hedder ”Little Nero’s”, og at mottoet er ”der er kun ild under ovnen”) opmærksom på, at man er et barn, som er alene hjemme?
Et VHS-eksemplar af den fiktive gangsterfilm Angels with Filthy Souls er måske en hjælp. Kevin spoler frem og tilbage og bruger dialog fra filmen til at instruere buddet om, hvor han skal stille pizzaen, og at han kan beholde drikkepengene (”dit beskidte dyr!”). Det giver også Kevin mulighed for at afprøve sine evner, inden indbrudstyvene Harry (Joe Pesci) og Marv (Daniel Stern) gør deres indtog. Vi er dog ikke helt sikre på, hvordan Kevin havde planlagt at holde lav profil med en maskingeværsalve fra tv’et.
4. Kylling til aftensmad i Little Miss Sunshine (2006)
Far (Greg Kinnear) kæmper for at få udgivet sin selvhjælpsbog, akademikeronklen Frank (Steve Carrell) er flyttet ind efter et fejlslagent selvmordsforsøg, den Nietzsche-læsende teenager Dwayne (Paul Dano) har svoret, at han vil være tavs, til han bliver pilot, og mor Cheryl (Toni Collette) prøver at holde sammen på hele familien og sørge for, at der kommer mad på bordet.
”Hvad er det, er det kylling? Hver evig eneste aften er det fandeme kylling!” råber familiens heroinmisbrugende bedstefar, da han ser KFC-spanden på bordet. ”Kunne vi prøve bare engang i mellem at spise noget, der ikke er fucking kylling?”
Little Miss Sunshine er en film om ”vindere” og ”tabere”, men det virkelige budskab er, at det er meget bedre at være sig selv (og acceptere den man er) end skønhedskonkurrencer og andre meningsløse statusprojekter. Hvad er meningen med livet, hvis der ikke er plads til lidt is?
3. Et forsøg på at bestille morgenmad i Falling Down (1993)
”Jeg vil have morgenmad,” siger William Foster, der lige har mistet sit job i forsvarsindustrien, til den muntre servitrice hos Whammyburger. Her starter en meget nervepirrende scene i Falling Down, hvor Michael Douglas’ karakter først forsøger at bestille morgenmad (efter at morgenmadsserveringen er lukket, hvilket McDonald’s har valgt at ændre på siden), hvorefter han bliver vred over, at den ”miserable” pandekagelignende burger, han præsenteres for, overhovedet ikke ligner den på billedet.
Falling Down skildrede de voksende sociale spændinger i Los Angeles i de tidlige 90’ere. Filmen er skudt i Lynwood og blev faktisk sat på pause, da urolighederne brød ud i 1992. Michael Douglas spiller den kvintessentielle, vrede hvide mand (hans far, veteranskuespilleren fra Hollywoods guldalder, Kirk Douglas, mente, det var sønnens bedste præstation), hvis indestængte vrede endelig får afløb i et voldsorgie.
2. Big Kahuna-burgeren i Pulp Fiction (1994)
Hele Pulp Fiction er mere eller mindre en hyldest til fastfood. Pumpkin og Honey Bunny røver en morgenmadsrestaurant i begyndelsen af filmen, Vincent Vega (John Travolta) snakker om værdien i en billig milkshake på 50’er temarestauranten Jack Rabbit Slim’s, og Vincent og Jules Winfield (Samuel L. Jackson) diskuterer, hvad man kalder en quarter pounder i Paris.
Men Pulp Fictions ultimative fastfood-øjeblik kommer tidligt i filmen, da Vince og Jules skal hente en kuffert for deres chef Marcellus Wallace (Ving Rhames) hos et par ”kolleger”, som har snydt bossen. Stemningen i den nervepirrende scene lettes, da Jules pludselig føler trang til en Big Kahuna-burger, som en af fyrene sidder og spiser. (”Det ER virkelig en lækker burger! Jeg spiser sjældent burgere, min kæreste er vegetar, så derfor er jeg også mere eller mindre vegetar.”) Jules smager også på den, drikker resten af fyrens Sprite – og skyder så samtlige personer i lokalet.
1. Harold og Kumar når endelig frem til White Castle i Harold and Kumar Go to White Castle (2004)
Det skulle egentlig bare have været en lang køretur på motorvejen fra New Brunswick til Cherry Hill i New Jersey, men i stedet bliver det et langt eventyr for Harold Lee (John Cho) og Kumar Patel (Kal Penn) i stonerkomedien fra 2004, der dybest set bare er en lang reklamefilm for burgerkæden White Castle. Da de to hovedpersoner endelig når frem til restauranten, er seeren næsten lige så sulten som de to helte efter at sætte tænderne i White Castles små slidere. Krispy Kreme takkede nej til at medvirke i filmen – og takkede dermed også nej til en kæmpe pose penge – og det har de det sikkert stadig hårdt over.
I sin positive anmeldelse af filmen skrev kritikeren Roger Ebert, at ”en af hemmelighederne bag god fiktion er unikke karakterer, som er veldefinerede. Det samme gælder for komik, hvor karaktererne dog skal være besatte af usunde, men dog meget menneskelige impulser.” Intet er så forståeligt som en pludselig hunger efter fastfood, selv om det er ret usundt. Harold and Kumar Go to White Castle fanger den dybe følelsesmæssige konflikt og præsterer samtidigt at fokusere på ikke-hvide protagonister. Hvad mere kan man bede om?
Måske ekstra fritter?
