Denne artikel er oprindeligt udgivet af Broadly USA
”Jeg havde mange ubesvarede spørgsmål som barn,” siger 46-årige Suriya Sheikh. ”Hvorfor har Gud skabt så mange forskelle mellem mænd og kvinder – hvorfor har mænd lov til alt, og kvinder intet?”
Videos by VICE
Sheikh voksede i en konservativ, muslimsk familie i Indien, og gennem hele sit liv har hun set mænd have flere muligheder end kvinder.
De ældre, mandlige medlemmer af hendes familie bestemte reglerne: Hun måtte ikke gå udenfor, selv når hendes brødre måtte, hun måtte ikke tale for højt, og hun måtte ikke gå med parfume, selv om mændene godt måtte.
”Hvad skal jeg gøre?” tænkte hun ofte. ”Jeg har ikke selv valgt at blive født som en kvinde.” Sheikhs lillesøster plejede at sige: ”I mit næste liv vil jeg være en dreng.”
I dag er Sheikh en pioner i kampen for muslimske kvinders og pigers rettigheder i Indien. Hun er én blandt 15 kvinder, som udgør den første årgang af kvindelige qazier – dommere, der afgør familiesager i retten – i Indien.
Jeg møder tre af kvinderne på en mandag eftermiddag på Bhartiya Muslim Mahila Andolans (BMMA) kontor i Mumbai. Organisationen arbejder for muslimske kvinders rettigheder og står blandt andet bag det nye initiativ. BMMA kører workshops for kvinder og piger, organiserer støttegrupper for drenge og mænd og tilbyder derudover også mægling mellem stridende familieparter.
Besøgende stiller skoene ved døren og går indenfor for at få hjælp med deres problemer. Lokalet er fuld af mennesker, der venter på en afgørelse ved sharia-domstolen: Mænd og koner, svigerforældre og forældre og onkler og naboer sidder på gulvet i et lokale uden møbler og taler om deres problemer.
Her diskuteres vold i hjemmet og medgift, skilsmisse og ægteskab, og de kvindelige qazier lytter tålmodigt. De giver både mændene og kvinderne taletid og hjælper dem med at finde en løsning på deres problemer.
I Indien, til trods for at alle borgere har grundlovssikrede rettigheder, afgøres nogle familierelaterede sager – såsom skilsmisser, ægteskabsstridigheder, forældremyndighed, børnebidrag og arvestrid – ikke under en sekulær domstol. De håndteres i stedet for af forskellige religiøse instanser. Der findes en islamisk personlov, en hinduistisk ægteskabspagt, en parsi ægteskabs- og skilsmissepagt og andre instanser.
For landets 172 millioner muslimer agerer qazier – eller islamiske dommere, der typisk er mænd – mæglere i forhold til ægteskab og skilsmisse. De erstatter således ikke den sekulære domstol i landet, men anses for et gyldigt alternativ, når for eksempel familiesager skal afgøres.
”Hvis en mand kommer og siger, han vil skilles fra sin kone, så skriver qazien, som også er mand, under på dokumenterne. Men på den måde er det kun manden, som er repræsenteret, så hvorfor skulle kvinder ikke også kunne optræde i den rolle?” siger Sheikh.
Der er nu ved at ske en udvikling i Indien. I august 2017 gjorde højesteret i Indien det ulovligt at bruge den såkaldte tredobbelte talaq – en skik, hvor en muslimsk mand kan lade sig skille fra sin kone udelukkende ved at sige ordet ”talaq” (arabisk for ”skilsmisse”) tre gange i træk. Der har tidligere været eksempler på mænd, der har annonceret skilsmisser via sms-beskeder, mens konen sov eller midt i et skænderi. Det valgte det indiske parlament at forbyde i december.
Historisk set har det været mændene, der har taget beslutningen i forhold til skilsmisser, og det var også dem, der afgjorde om skilsmissen var gyldig. Men nu forsøger de nye kvindelige qazier at ændre på det.
Suriya Sheikh, Khatoon Sheikh og Hena Sidiqqi og tolv andre kvinder fra hele Indien udgør den første årgang af kvindelige qazier.
Uddannelsen har varet tre år, hvor kvinderne har nærstuderet grundloven og koranen, lært om islam, kvinders rettigheder og jura. I april sidste år var de så klar til at indtage deres nye poster i samfundet.
Da jeg spørger, hvorfor de har valgt at blive qazier, fortælle de alle personlige historier om andre kvinder i deres liv. Der er kvinden, hvis man lod sig skille fra hende, mens hun lå og sov. Kvinden, der tog på besøg hos sin mor og fik at vide af manden, at hun ikke skulle komme hjem igen. Den 20-årige mor til to, hvis mand forlod hende og børnene.
Khatoons historie handler om hendes svigerinde. ”Hun fik tæsk. Hun havde tre børn. Hendes mand smed hende ud af huset, efter han havde slået hende.”
Da hun så det, vidste hun, at hun måtte gøre noget.
Sheikh fortæller, at det ikke var én bestemt historie, der fik hende til at opsøge erhvervet. Det skyldtes hendes egen opvækst og alt det, hun havde fået at vide om en kvindes plads i livet. I hendes familie og lokalsamfund så hun, hvordan partnervold blev behandlet som en accepteret del af et ægteskab – en nærmest uundgåelig del af et parforhold. ”Det så jeg gennem min opvækst, så jeg begyndte at tænke, at jeg slet ikke ville giftes. Det lod til, at alle problemer opstod, efter man var blevet gift.”
Den sårbare position, som kvinder har i ægteskabet, er en del af grunden til, at man nu arbejder på at få flere kvinder ind i det religiøse retssystem, forklarer Noorjehan Safia Niaz, som er medstifter af BMMA og en af kvinderne bag qazi-uddannelsen for kvinder.
Der findes en masse aktivistiske initiativer i Indien, når det handler om pigers uddannelsesmuligheder og generel velfærd, men Niaz ønskede at fokusere på ”det, der sker i kvinders liv inden for hjemmets fire vægge, de usikkerheder kvinderne møder i deres familie- og parforholdsliv.”
”Det er vigtigt at skabe et rum for kvinder på den front,” siger hun, så de kan ”forhandle og tale sammen… Her er det ikke en mand, der bestemmer.”
