Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Australien/NZ
Bali har aldrig fået en officiel introduktion til skateboarding. Staten har kun bygget to skateparker, og gaderne er fyldt med trafik og slaghuller. Derfor måtte Balis skatere bygge deres egne parker og selv bære det tunge læs for at få øens skatescene derhen, hvor den er i dag. Af den grund er deres historie noget af en triumf og lidt af et mirakel.
Videos by VICE
Alle fotos er skudt af den legendariske balinesiske skatefotograf Batax rundt om på øen. Du kan følge ham på Instagram her.
Det var franskmanden Julian Bergougnoux, der byggede Balis første bowl. Han kom til øen i 1998 på jagt efter kontakter, der kunne hjælpe ham med at producere billigt tøj til hans skatefirma. Det var ikke et specielt stort firma – han havde bare solgt ting ud af sin garage i Frankrig – men på sin første tur mødte han en balinesisk kvinde, der senere ville blive hans hustru. Han flyttede til Bali, og syv år senere hældte han den første cement på øen, der udelukkende var dedikeret til skateboarding.
Julian siger, at der ikke var mange steder, hvor man kunne skate, da han ankom til øen for første gang. “Det startede bare med street-skating på hjemmelavede gelændere, som folk bare satte op på parkeringspladser eller små kantsten på en stille gade… det var ret fedt. Helt sikkert bedre end ingenting.”
Det var først i 2005, at Julian sammen med nogle venner besluttede sig for at bygge en to meter dyb bowl i sin baghave i Sanur. Han siger, at han bare var træt af at skate i de meget få parker og street-spots, der var tilgængelige på det tidspunkt. Han havde i første omgang ikke forestillet sig, at det skulle blive en offentlig skatepark, men fortæller, at bowlen hurtigt blev “nabolagets legeplads.” Selvom den teknisk set ikke var offentlig, var der ikke noget hegn, og Julian bød stort set alle, der havde lyst til at komme og skate i den, velkommen.
Han har udvidet bowlen to gange siden, tilknyttet et hotel, der hedder Eat Sleep Skate, og bygget en lille bar og restaurant med en pizzaovn. Han opkræver et ydmygt indgangsgebyr fra besøgende skatere, og der er et etableret crew af lokale, der har lov til at shred hans setup gratis.
Cirka samtidig med, at Julian byggede sin bowl, var en anden fyr ved navn Afandy Dharma godt i gang med at få etableret Motion Skateboards, som i dag er blevet øens største skaterbrand. “Jeg købte bare ti boards fra Kina og solgte dem til mine venner. Så købte jeg 20 til, så 40, og så begyndte jeg at trykke dem,” siger Afandy. I 2007 åbnede Afandy Motion Skateshop og forsynede det meste af den lokale scene med boards. På det tidspunkt var de bedste steder at skate Julians bowl, Globe bowl i Jimbaran og et gør-det-selv street-setup ved Simpang Siur.
I 2012 blev Simpang Siur-parken revet ned af staten, som brugte arealet til at udbygge Sunset Road, hvilket efterlod skatere i området uden noget sted at skate. Afandy investerede størstedelen af de penge, han havde tjent på Motion, i en ny, indendørs skatepark. Han havde lejet en grund i Kuta og bygget et kæmpe varehus med en street-skating bane af krydsfiner indenfor.
I dag går det meget godt for Motion – ikke kun som butik, board-brand og skatepark, men som entreprenørselskab for andre parter, der er interesserede i at bygge skateparks. Og selvom interessen for skateboarding på Bali er vokset støt siden 90’erne, er det virkelig eksploderet på øen i løbet af de sidste to år. Afandy siger, at det til dels skyldes Pretty Poisons succes, et mødested i Canggu, der er blevet ret berygtet. Ejeren Maree beskriver stedet som “en kreativ kunstbar med en Californien-agtig pool, man kan shred.”
Pretty Poison ligger omgivet af rismarker og består af et enkelt lokale med bare cementvægge, billige Bintang-øl og en af øens mest knudrede bowls. Der er tre lokale skatere – Sukma, Pipping og Donny – der får løn for at skate i bowlen tre aftener om ugen. Udover dem er der en udskiftelig horde af udenlandske skatere, der får et par gratis øl i ny og næ for at underholde publikum. På aftener, hvor der er fest, er stedet så fyldt, at det er svært at få en plads, hvor man kan se bowlen for de mange tilskuere, der møder op for at drikke sig fulde, mens der bliver skatet.
Maree er en midaldrende mor fra Bondi, der helt åbenlyst er passioneret og omgængelig nok til at have overvundet den modgang, der følger med at drive en skateboard-relateret virksomhed uden selv at være skater. “Jeg medvirker ikke i interview,” fortæller hun mig, da jeg møder hende i baren. “Det handler ikke om mig, men om de gutter, der skater her.” Men inden længe går hun med til at snakke med mig og er hurtig til at kaste sig ud i en lidenskabelig brandtale omkring stedet, hendes dybe respekt for unge mennesker, og det, hun har lært om skateboarding, siden hun åbnede Pretty Poison. Hun fortæller mig, at bowlen er en kopi af den pool, de skatede i i filmen Lords of Dogtown.
“Du er nødt til at forstå, at jeg havde ingen ide om, hvad jeg var ved at rode mig ud i,” siger hun. “Jeg havde ingen ide om, at det ville blive så stort, som det er blevet.” Og Pretty Poison har rigtigt nok oplevet en utrolig succes for et sted, der kun har eksisteret i et år – ikke bare som virksomhed, men også i forhold til at etablere skateboarding som noget, folk kan acceptere og nyde at se.
Afandy fortæller mig, at Maree, via Pretty Poison, har løftet skatesporten op til hidtil ukendte højder på øen. “Til at begynde med, da vi byggede bowlen, havde hun sin egen ide om, hvad det var, hun ville have bygget,” siger han. “Jeg sagde, ‘jeg kender de unge fra området, og de kan godt lide at skate stille og rolige steder’, men hun sagde bare, ‘ej, jeg vil gerne bygge noget knudret, noget der er svært at skate i.’”
Det kunne være gået betydeligt værre, men heldigvis var der massevis af villige skatere, både lokale og udenlandske, der var klar på at udfordre sig selv med en så stejl og nådesløs bowl. “Hatten af for hende, hun gjorde det 100 procent på sin egen måde og fik det til at fungere. Det tror jeg, at der er rigtig mange mennesker, der anerkender og gerne vil have et stykke af,” siger Afandy.
