”Vi har nogle bestemte forestillinger om, hvilke roller folk har i samfundet, og når en politiker så går ud og taler om noget så intimt som sex – og ovenikøbet smider et antal sexpartnere på – så bryder det med de forestillinger. Og så bryder man pludselig igennem lydmuren og bliver hørt.”
Anahita Malakians sidder overfor mig, og fra tid til anden bryder hun ud i en rullende latter, der fylder hele det højloftede mødelokale, hvor vi har sat os for at tale om kvinders seksualitet. Hendes telefon, en iPhone med en ødelagt skærm, vibrerer og lyser konstant med nye beskeder og notifikationer. De sidste par uger har hun givet utallige interview og konstant forsøgt at holde en debat kørende på sociale medier, for hun mener nemlig, vi bør tale noget mere om kvinders seksualitet. Hun har for eksempel været på forsiden af B.T. i en artikel med titlen, “Jeg har haft sex med flere end 100 – og hvad så?”
Videos by VICE
Det hele begyndte, da Malakians, som er tidligere folketingskandidat for venstre, i starten af juli lagde et par topløse selfies op på sin Facebookprofil og skrev om, at hun havde en aktiv og udfarende seksualitet, og det burde ikke være noget at skamme sig over i 2018. Hun taggede sine opslag med #over10 og opfordrede sine følgere til at dele deres eget antal sexpartnere.
Hun mener, at selv om vi på papiret har ligestilling herhjemme, så er der stadig lang vej igen, når det kommer til kvinders ret til at bestemme, hvad de vil gøre med deres krop, og hvem og hvor mange, de vil gøre det med.
”Der er åbenbart stadig nogen, der ikke forstår, at vi kvinder er seksuelle individer, der har de samme drifter som mænd,” siger hun.
Hun kalder dem selv for en kampagne, sine opslag på sociale medier med dertilhørende hashtag #over10. Scroller man gennem opslagene på Anahita Malakians Facebookside, finder man en god blanding af folk, der hylder hendes åbenhed og støtter op, og folk, der mener, hun trækker debatten ned med sit fokus på antal. Selv mener hun, at hendes oprindelige opslag var nødvendige i kølvandet på VIVE-rapporten, som udkom i forsommeren og viste, at unge piger stadig oplever udskamning på grund af deres seksualitet.
”Rapporten om unges seksualitet var lige udkommet og viste, at unge piger stadig oplever at blive slutshamet, selv om drenge og piger har lige meget sex. Så sexlysten er den samme, men når piger bruger de muligheder, de har, så er fordømmelsen en anden,” siger hun.
Hun ville gerne vise de unge kvinder, der ifølge rapporten oplever at blive kaldt “billige” og “ludere”, fordi de har mange eller skiftende partnere, at der var andre som dem.
”Jeg tænkte, at hvis de her unge piger kunne se, at man sagtens kan have børn, have en karriere og være i politik, selv om man har en aktiv seksualitet og står ved det, så kunne det være med til at gøre, at de havde nogen at spejle sig i,” siger hun.
Anahita Malakians er selv medlem af Venstre og har tidligere været stillet op til folketingsvalg for partiet i Ballerup-kredsen. Lige nu kalder hun sig selv for “kredsløs” og satser på at stille op til næste valg, hvis hun finder en kreds inden.
Da debatten om kvinders seksualitet og antallet af Malakians’ sexpartnere tog sin begyndelse, sagde Venstres ligestillingsordfører, at det ikke var nogen forhindring for hendes politiske karriere, at hun talte så åbent om sin seksualitet. En uge senere pointerede partiers partisekretær så overfor B.T., at Malakians altså ikke var folketingskandidat for Venstre, og at hun kunne køre de kampagner, hun havde lyst til – de havde bare ikke noget med partiet Venstre at gøre.
Malakians ser dog ikke udmeldingen som en afstandstagen fra partiets side: ”Der har været nogle misforståelser, og jeg er blevet kaldt folketingskandidat, så det har bare været en præcisering af situationen. Jeg tror, at et hvert parti ville være glade for, at et medlem og måske fremtidig kandidat er ude og løfte en debat, som skaber så meget opmærksomhed og handler om vores grundværdier,” siger hun.
Kvinder i politik har traditionelt nedtonet deres kvindelighed og seksualitet. Du er gået ud og har profileret dig på lige præcis de ting. Er det ikke helt ekstremt dumt, hvis man vil vælges ind i Folketinget?
”Det kan man jo diskutere, om det er. Jeg er træt af professionelle og polerede politikere. Jeg har ikke valgt politik, fordi det skal være en karrierevej, men fordi jeg har nogle holdninger og værdier. Vi sidder og klager over, at vores politikere ikke er autentiske, og at de er glatte som ål, og hvorfor så ligne den gruppe, der bliver klaget over,” spørger hun retorisk og tilføjer:
”Der er brug for nogle politikere, som er autentiske og viser sig som rigtige mennesker, selv om de går ind i politik. Når vi taler om værdispørgsmål i samfundet, er det altid holdt ud i strakt arm, og man bruger aldrig sin egen historie til at perspektivere. Derfor var det vigtigt for mig, at jeg brugte min personlige historie,” siger hun.
Malakians kampagne har mødt undren fra en partifælle, nemlig debattør og tidligere chefredaktør på Berlingske, Anna Libak. Libak stiller op for Venstre i Hillerødkredsen, og i en blog på eb.dk med titlen ”100 sexpartnere er for mange” argumenterer hun for, at kvinder med færre sexpartnere end Anahita Malakians vil føle sig udskammet og holdt uden for af kampagnen.
”Nu kommer så #Over10 oveni, som yderligere vil udstille vores seksuelle tilbageståenhed, og jeg tror ikke, at jeg er den eneste, som føler mig udskammet,” skriver Anna Libak.
Det argument giver Anahita Malakians dog ikke meget for. ”Præmissen er helt forkert. Min kampagne tager udgangspunkt i, at kvinder med mange partnere bliver udskammet. Kvinder med få partnere bliver ikke udstillet på samme måde,” siger hun.
Libak argumenterer også for, at en kampagne som denne kan være med til at give unge mindreværdskomplekser, fordi de ikke har en lige så aktiv seksualitet som Anahita Malakians og de andre, der kan melde sig under #Over10-fanerne.
Er du med kampagnen #Over10 ikke med til at skabe en ny norm for kvinders seksualitet?
”Nej, det synes jeg ikke. Inderst inde handler kampagnen om, at man skal stå ved sig selv og sine egne valg og gøre det, man er tryg ved, uden at blive udsat for udskamning på grund af det. Der er også plads til folk med få partnere i kampagnen. Jo flere forskellige tal, vi får på det, jo mere viser vi, at vi alle er forskellige. Og så bliver tallet til sidst ligegyldigt,” siger hun.
Broadly ville gerne have interviewet Anna Libak til denne artikel, men hun havde desværre ikke tid til at stille op.
Anahita Malakians har tidligere været ude at fortælle om, hvordan hun er blevet slutshamet under debatten. Men hun synes stadig, der har været en saglig debat om kvinders seksualitet.
”Jeg føler ikke, at det er blevet en sexdebat. Det gør jeg faktisk ikke. Der er selvfølgelig nogen, der trækker niveauet ned, men jeg føler ikke, at folk ser mig som en eller anden sexet ting, der gerne vil i folketinget,” siger hun.
Hvad har det så været for en debat?
”Det er blevet en debat om seksualitet, og der er stor forskel på sex og seksualitet. En sexdebat forbinder jeg med, at man profilerer sig selv på sex, mens en debat om seksualitet handler om holdninger og værdier i samfundet. De første to billeder, jeg lagde op på Facebook, var måske nok letpåklædte, men det stoppede jeg også meget bevidst med derefter, fordi det ikke skulle ligne, at jeg bare ville profilere mig selv på sex,” siger hun.
Hun mente dog, at de første to billeder var nødvendige for at sparke lidt liv i samtalen.
”Der er jo ingen tvivl om, at der er nogle ting, der virker i kommunikation. Jeg er jo også kommunikationsuddannet, så jeg skal jo ikke være dum og lade, som om jeg ikke er klar over det. Jeg kan jo ikke gøre for, at jeg ser ud, som jeg gør, og det synes mange mænd åbenbart er pænt. Men jeg har ikke tænkt mig at udnytte det yderligere,” siger hun.
Hun sammenligner selv den nylige debat om kvinders seksualitet og retten til at udleve den, som man vil, med de debatter, som det nu hedengangne GirlSquad tog op. Louise Kjølsen, Nikita Klæstrup og Ekatarina Andersen kæmpede for retten til at blive taget seriøst for deres holdninger og deres faglighed, uanset hvor sexede de så ud.
Men selv om emnet var det samme, havde Anahita Malakians havde svært ved at relatere til den debat, GirlSquad satte gang i. Hun oplevede, at deres visuelle udtryk blev meget poleret og seksualiseret, og at det forstyrrede debatten.
Er det ikke også en form for slutshaming, det her med at sige, at kvinders kroppe er forstyrrende, og at kvinders seksualitet er forstyrrende?
”Jeg synes ikke, det er slutshaming. Det handler mere om, at appearance matters. Og der var nok også nogen, der tænkte det om mine to afklædte billeder i starten af kampagnen, men de var ikke særlig polerede. Og så var min generation og deres måske for langt væk fra hinanden, og derfor havde jeg personligt svært ved at spejle mig i pigerne,” siger hun.
Før Anahita Malakians begyndte at dele sine billeder og tanker om kvinders seksualitet, oplevede hun ikke at blive slutshamet. Måske fordi hun befinder sig i en omgangskreds med ligesindede, siger hun. Og det har overrasket hende, hvor mange der holder fast i en meget gammeldags holdning til kvinders seksualitet, hvor kvinder sammenlignes med brugte biler, der bliver dårligere med tiden, med et forsuttet bolsje, som ingen andre gider sutte på, og med en dårlig lås, som bare åbner op, uanset hvilken nøgle man putter i den.
”Man sætter hele tiden kvinden og hendes seksualitet lig med en vare, en gode, et objekt. Man får ikke lov til at have sin egen subjektive holdning til sin seksualitet. Det er en tingsliggørelse af sex og af relationer mellem mennesker. Der er hele tiden denne her dobbelthed, hvor enten er jeg en, der udnytter mænd for sex, eller også bliver jeg udnyttet af mænd,” siger hun.
Hun mener, at selv om vi på papiret har ligestilling herhjemme, så er der stadig lang vej igen, når det kommer til kvinders ret til at bestemme, hvad de vil gøre med deres krop, og hvem og hvor mange de vil gøre det med.
”Mange holder fast i nogle gamle normer, som kvinden skal opfylde, for ellers er hun billig eller en luder. Kvinder bliver kaldt gatekeepers, vi skal være moralens vogter. Det er, som om at hvis vi ikke vogter over samfundets moral med vores dyd, så går samfundet til grunde,” siger hun og tilføjer:
”Gu gider jeg da ej være gatekeeper for, at mænds moral er i orden, og for at samfundet ikke går i fordærv. Alle må da have deres egen etik og moral, der gør, at de opfører sig som ordentlige mennesker. Det ansvar vil jeg ikke have pålagt mig, bare fordi jeg er kvinde,” siger hun.
Indenfor det næste halve år har Anahita Malakians planer om at skrive en bog. Det skal være en debatbog om kvinders seksualitet, og hun vil have den med ud på gymnasier rundt om i landet og starte diskussioner med de unge. Ideelt set burde snakken om seksuel frigørelse finde sted fra en meget tidligere alder, mener hun.
”Vi har ikke været gode nok til at opdrage de tidligere generationer til at forstå sammenhængen mellem feminisme, seksualitet og kvinders frigørelse,” siger hun.
”Hvis vi nu får lært de unge, at det er helt normalt at dyrke sex, uanset om det er noget, man gør meget eller lidt eller midt i mellem. Formålet med min kampagne er at få det normaliseret så meget, at vi kommer væk fra de der to yderpoler, hvor man enten kan være from og dydig eller en luder. Og det sker jo kun, hvis vi bliver ved med at have denne her samtale.”
