Denne artikel er oprindeligt udgivet af VICE Holland
Det hele begyndte, da min kusine, som arbejdede som croupier, spurgte mig, om jeg var interesseret i et deltidsjob. Hendes far havde gamblet i årevis, og havde for nylig besluttet sig for at arrangere sine egne ulovlige turneringer. Han skulle derfor bruge værtinder. Min onkel er en ret suspekt fyr, og sådan ser han også ud – han har et stort, sort overskæg og går med store, skinnende aviator-solbriller og et stort, skinnende ur.
Videos by VICE
Jeg var 19 år gammel dengang, og meget interesseret i jobbet – min kusine havde sagt, at jeg kunne tjene rigtig mange penge, uden at arbejde særligt meget. Jeg kunne starte med det samme, efter at have fået en kort oplæring fra min onkel. Den første dag på jobbet, arbejdede jeg på et stort luksushotel på stranden, og jeg skulle åbne en turnering med en masse kendte pokerspillere. Jeg startede med at lave en begynderfejl, fordi mine hænder var svedige. Heldigvis gik resten af aftenen ret godt.
Min onkel havde også sit eget ulovlige kasino i en periode. Der er mange af dem i Holland, og de er alle sammen forskellige. Man kan sidde og gamble natten væk i noget, der mest minder om et skur, mens man drikker øl og spiser peanuts. Eller man kan sidde i et penthouse, hvor man bliver forkælet med kaviar og escortpiger. Der er så mange forskellige typer, der tager på ulovlige kasinoer for at prøve lykken – alt fra blege, usoignerede ludomaner til elegante kvinder med små hunde i Louis Vuitton-tasker.
Det kasino, hvor jeg oftest arbejder, er en gammel lagerbygning, og den ser ikke ud af meget. Stedet bliver mest besøgt af ejere af andre ulovlige kasinoer, folk som ejer “coffeeshops” og professionelle pokerspillere.
De fleste af ejerne har tjent deres penge på ulovlig vis. Tit er gæsterne store kanoner i den kriminelle underverden, der sælger stoffer eller hælervarer om dagen og kører deres kasino ved siden af. Men de fleste ansatte er studerende, som tjener lidt ekstra ved siden af, præcis ligesom mig. Jeg har lange vagter, fra 19:30 til 11:30 næste dag, og tjener per vagt i gennemsnit mellem 2500 og 5000 kroner plus drikkepenge. Når jeg har pause, og alle gæsterne er fuldt fokuserede på deres spil og ikke har brug for hjælp, lister jeg ud og sætter mig for at læse lidt.
For det meste arbejder jeg for min onkel, men når jeg har tid, arbejder jeg også for andre kasinoer. Som værtinde er man så at sige husets ejendom. Meget af mit arbejde er det samme som en tjener: Jeg sørger for, at askebægrene er tomme og glassene fulde. Jeg hyggesnakker med gæsterne og sørger for, at de har det godt og nyder aftenen. Jeg er også uddannet massør, så nogle gange giver jeg massage for 500 kroner. Engang skaffede jeg endda en prostitueret til en af gæsterne. Jeg spørger aldrig ind til kundernes privatliv, men med nogle af dem, er det heller ikke nødvendigt. Jeg har en fast gæst, som er næsten 90 år gammel, og har en kæreste, som er yngre end mig. Han elsker at prale af, hvor meget sex de har, og hvor rig han er, mens han bapper løs på sin cigar.
Se: The Munchies Guide to Las Vegas
Der er ingen grænser for, hvor meget man må satse, så kunderne bruger generelt flere penge end på et normalt kasino. Det er nemt at se, hvem der snyder. De arbejder næsten altid i par, og giver hinanden diskrete tegn i løbet af spillet. Hvis jeg kan se, at de prøver at snyde os, siger jeg det til min chef – men først når jeg er helt sikker. Det er en meget alvorlig anklage.
Ulovlige kasinoer tiltrækker en del afhængige ludomaner, der skylder enorme summer. De kommer, fordi de ikke længere er velkommen på almindelige kasinoer. En af lederne står for at holde styr på, hvem der har lånt hvad. Hvis en gæst ikke kan betale, sender de folk hjem til ham, for at hente pengene. Hvis han stadig ikke kan betale, og trusler og vold ikke virker, tager inkassatoren deres bil, eller hvad de nu ejer har af værdi.
Jeg prøver at undgå at lytte til samtaler om kriminel aktivitet – jo mindre jeg ved, jo bedre – men det er næsten umuligt at lukke ørerne helt. Jeg har overhørt gæster, der planlagde væbnede røverier, og tit gælder det om at stjæle store mængder kokain.
Det er også ret normalt, at der er slagsmål. Engang var der to spillere, der begyndte at tæske hinanden under en pokerturnering, fordi den ene havde kaldt den andens datter for en luder. Der var omkring hundrede mennesker til stede, men ingen gjorde noget for at stoppe dem. Når den slags sker, ser alle den anden vej. Alle undtagen ejeren, som tit kun har én regel – man må ikke ødelægge interiøret. Gamblerne er tit meget sårbare, når de lige har vundet. Jeg fik engang fortalt, at efter en fyr havde vundet 170.000 kroner, kom røvere bevæbnet med AK-47’ere og rullede ham, da han kom ud af kasinoet.
Engang var jeg på date på et ulovligt kasino i Dordrecht i det vestlige Holland, og stedet blev ransaget af politiet. Der var total panik – alle prøvede at løbe væk. Der var en spiller, der blev anholdt efter han forsøgte at hoppe ud af vinduet og brækkede benet. Alle pengene blev beslaglagt, og alle blev afhørt. Som gæst kan man få en bøde på op til 60.000 kroner bare for at være til stede, men ejerne skal betale hele aftenens omsætning, plus det vi har tjent på bordene, og på nogle aftener kan det løbe op i næsten 5 millioner kroner.
Det værste ved mit arbejde er, at jeg nogle gange bliver behandlet dårligt af kunderne, og når jeg siger det til min chef, bliver jeg afvist. Som ejerne ser det, har kunden altid ret. Jeg arbejdede engang i baglokalet på en fin restaurant. Man kunne ikke se det udefra, men der var et ulovligt kasino i baglokalet, hvor gæsterne tabte utrolige beløb. Der var en fyr, en alfons, som havde været meget højrøstet hele aftenen, og lige pludselig begyndte at rage på mig. Jeg sagde, at han skulle få sine fingre væk, og ikke alene blev jeg fyret – ejeren ringede også til en anden kasinoejer, som jeg arbejdede for nogle gange, og anbefalede, at han ikke hyrede mig igen, for jeg var ikke venlig nok.
Når det er sagt, er det altså et sjovt arbejde. Min kæreste vil gerne have, at jeg siger op, men det har jeg ikke lyst til. Jeg behøver aldrig bekymre mig om penge. Jeg kan tage på dyre ferier, købe en ny bil og tøj når jeg har lyst til det, og købe lækre gaver til min kæreste.
Og hvis vi beslutter os for at få børn, kan vi virkelig godt bruge pengene.
Navnet på fortælleren er blevet ændret.
