// Det var i 1949 eller cirka deromkring //
// Når nu min verden bliver kold og forladt //
Videos by VICE
// Kvinde min, jeg elsker dig //
Kim Larsens bagkatalog flyder med sange, som de fleste danskere kan synge med på ved bare at høre eller læse den første linje. “Jutlandia”, “Papirsklip” og “Kvinde min” var bare de tre første eksempler, jeg lige kom på, men listen af sange, der er blevet til nationalklenodier, virker nærmest uendelig.
I en karriere, der strakte sig over fem årtier, gik Kim Melius Flyvholm Larsen fra at være en københavnsk gadedreng til at være den mest kendte musiker i Danmark nogensinde. En spillemand, der blev til et symbol på det absolut danskeste, man overhovedet kan finde inden for dansk musik. Et navn, der blev så symbolsk, at det hænder, at folk, der aldrig har rigtig har dyrket Kim Larsen, lever i troen om, at hele hans musikalske arv består af lavpandet røvballemusik. Men intet kunne være længere fra sandheden.
Med mindre du har været offline og har formået ikke at tale med andre mennesker siden søndag morgen (hvis det er tilfældet: hård weekend, hva’? Bare rolig, du skal nok komme ovenpå igen), ved du, at Kim Larsen er død. Han blev 72 år, gik bort efter et længere sygdomsforløb og efterlader sig sin hustru og seks børn. Dødsfaldet har, naturligvis, fået alle danske medier og sociale medier til at eksplodere i nekrologer og Kim Larsen-hyldester. Kendte og privatpersoner har uploadet statusopdateringer med ‘tak for musikken’. Selv U2 citerede Gasolin’-sangen “This Is My Life” under deres koncert i Royal Arena i går.
Heldigvis er der en grund til hysteriet. Kim Larsen har fået flere danskere til at synge med på sin musik end Adam Oehlenschläger. Først som forsanger i Gasolin’ – der ubestrideligt var de største rockstjerner i Danmark i en mere simpel musiktid, hvor vi ikke druknede i valg på streamingtjenester. Wili Jønsson, Franz Beckerlee, Søren Berlev (det meste af tiden) og Kim Larsen spillede højt og hurtigt, og de vekslede ubesværet mellem hverdagspoesi (“Se din by fra tårnets top”) og samfundskritik (“Kap farvel til Umanarssuaq”). Når det er mest voldsomt, er det lyden af ungdommelig skødsløshed (“Det bedste til mig og mine venner”), og når det er mest skrøbeligt, er det lyden af af smuk usikkerhed (“Masser af succes”). Siden da fortsatte han sin succes som solokunstneren, der var ansvarlig for folkelige sange, som flere generationer har skrålet med på i deres musiktimer i folkeskolen. Også her havde Larsen smukke øjeblikke. Prøv for eksempel at høre “Guleroden” fra hans debutplade, Værsgo’, og “Forklædt som voksen” fra albummet af samme navn. Det er ikke kryptisk eller kompliceret, men det er effektivt og flot skrevet over simple melodier. Tre akkorder er alt, man skal bruge, hvis man bruger dem rigtigt.
Larsens stemme er let tilgængelig, og han rammer ikke ydertoner, som gør det svært at synge med. Hans tekster er fyldt med historier, der er sjove og lette at huske – den perfekte opskrift på en folkekær troubadour.
Samtidig var Kim Larsen meget mere end folkesanger. Han var bysbarn i både København og Odense. I hovedstaden voksede han op og brugte i sine unge dage badet på den sociale institution Kofoeds Skole flittigt, og midt i 90’erne flyttede han så til Odense, hvor han boede indtil sin død. Han var en reserveret rockstjerne, der aldrig gav et væld af interviews, men alligevel brugte sin taletid til at sige sin mening om alt fra rygeloven (fuck den), til at Danmark gik i krig (fuck det).
Og så var han en gudsbenådet musiker. Det kan godt være, at nogle synes, hans stemme er irriterende, og at han til tider bliver forbundet med en form for ærkedansk remoulade-kultur, der ikke virker særlig sej, men han ændrede dansk musiks DNA. Og han har lavet mere genial musik, end du aner.
Gennem tiden er Larsen også blevet hyldet, genfortolket og refereret til utallige gange i moderne dansk musik. Fra Troo.L.S. og Orgi-E’s album Forklædt som voksen til Kwamie Livs version af “Pianomand”. Selv The National har spillet et cover af “De smukke unge mennesker”.
Man kunne forestille sig, at tiden og et kræftforløb ville få en aldrende musiker til at sætte tempoet ned, men sådan gik det ikke for Kim Larsen. Han spillede sin sidste koncert i karrieren på Smukfest 2018, og han udgav sit sidste album, Øst for Vesterled, sidste år. Produktiv til det sidste.
Igennem hans karriere nåede jeg at se Larsen live mere end en håndfuld gange – blandt andet som svært beruset teenager, der kan ses på skuldrene af en af mine venner, mens jeg klapper i takt til “Rabalderstræde” i den her video – og det var aldrig en skuffelse. Selvfølgelig ville jeg gerne have set den Gasolin’-reunion, der aldrig blev til noget. Og det er klart, at Kim Larsen og Kjukken er et show, der er lavet, så hele familien kan komme med og klappe på to og fire. Til gengæld var han formidabel til netop det.
Kim Larsen gav os hit på hit. Kim Larsen gav os stikkende kommentarer om, at vi alle sammen skal have lov til at ryge over det hele, hvis vi har lyst, og at det er for langt ude, at vi i Danmark opfører os som USAs lille hund og engagerer os i krige, vi ikke har noget som helst med at gøre. Og så gav han os nogle af de mest mindeværdige sange og øjeblikke i løbet af en af de mest mindeværdige karrierer, vores lille nation nogensinde har været vidne til.
