Hvis politiet spørger, sig ingenting: Mød den norske gaderapper Kamelen

Det er en hektisk oplevelse at se videoen til Kamelens debutsingle, “Si Ingenting”, for første gang. Det drill-agtige beat og den norske tekst om for alt i verden aldrig at sladre til politiet er suppleret med skud af en rapper med et kæmpe blåt øje, joints, butterflyknive og en masse stejlende knallert-action rundt omkring i Bergen. Det lyder måske som en obskur video fra YouTubes dybeste norske afkroge, men det er det ikke. Tracket blev et mainstream hit, da det var med i SKAM, den største norske eksportvare siden olie, og hypen blev ikke mindre af, at Kamelen i 2015 udgav tracket, mens han var på flugt fra politiet.

Siden da har den 25-årige rapper med det borgerlige navn Marcus Mosele udgivet et helt album, Ambivalent (2017), der blandt andet indeholder bangeren “Beng Beng Beng”, og han har også prøvet sig af med nogle catchy singler, der udforsker en mere dancet lyd (“Klubbkamel”) og en tropisk vibe (“Hun E Fin”). Al hans musik bliver udgivet gennem rapkollektivet NMG/G-Huset, der også fungerer som selvstændigt pladeselskab.

Videos by VICE

Det kræver ikke en uddannelse fra konservatoriet at høre, at Kamelen har et øre for melodier, og hans skiftevis skarpe og repetitive flow betyder, at hans tracks tilhører den kategori af rapmusik, der er sindssygt effektiv, selv om man ikke fatter halvdelen af, hvad der bliver sagt.

Kamelen – søn af en far fra Botswana og en mor fra Norge – er født og opvokset i Bergen, hvor han stadig bor. Han er en af frontløberne for den rapscene, der lever i bedste velgående i hjembyen, og det virker, som om han har udviklet sig til lidt af en sagnomspunden personlighed på den norske musikscene. Så da han skulle spille på VICE-scenen under Øya Festivals nattefester i år, var det oplagt at prøve at finde ud af, hvad Kamelen egentlig er for en.

Inden koncerten ankommer han til spillestedet Samfunnssalen i Oslo med et slæng på tre venner fra Bergen (et entourage der vokser støt i løbet af aftenen, indtil han holder hof for et tocifret antal). Kamelen har et sort, rødt og blåt Nike-træningssæt på, et par hvide Adidas-sneakers, en Louis Vuitton-mavestaske på skrå og solbriller i panden. Enten er hele outfittet spritnyt, eller også tager han sig virkelig godt af sine ting. Han dufter af kraftig herreparfume og hilser høfligt på alle, når han træder ind i et rum – samtidig får man følelsen af, at alting i hans nærhed graviterer omkring ham. Både når hans små jokes afføder store grin, og måden folk holder øjnene på ham, når han bevæger sig rundt i lokalet.

Interviewet bliver vi nødt til at lave backstage før koncerten. Næste eftermiddag skal rapperen nemlig tilbage til Bergen, og han stoler ikke på, at han når at stå op, før der er afgang. Altså må vi klemme os ind i et varmt, spartansk indrettet lokale med en tremands-sofa og et par stole. Kamelens ven og hypeman, Fredrick, der er en tætklippet fyr med kropsbygning som en dørmand, går med og sørger for at fortælle os, at hvor end Kamelen går, går han også. Fair nok – så længe han føler sig tilpas og har lyst til at fortælle os om, hvordan han har udviklet sig til en mytologisk rapfigur fra Bergen.

Noisey: Hey Marcus, hvornår startede du med at lave musik?
Kamelen: Måske tager jeg fejl, men jeg mener, det var sommeren 2014. Jeg og ham, der producerede “Si Ingenting”, TNB, havde det bare sjovt og drak vin og lavede nogle sange for sjov. Først var vi en gruppe. Et år senere lavede jeg stadig musik, men det gjorde TNB ikke længere, og så udgav jeg solotracket “Si Ingenting”. Og så gik det bare derfra.

Streamede singlen så godt fra starten?
Det er det sjove ved det hele. Sangen blev udgivet gennem NMG/G-Huset, og vi havde en masse streams, men blev ikke spillet på radioen. Så vi gjorde det selv og var med til at vise, at man ikke behøver radioen længere, nu vi har internettet. Nu kan du lave fucking Sondcloud-rap og få millioner af plays.

Så du lagde “Si Ingenting” op på YouTube først eller bare til streaming?
Det var begge dele. Normalt kan jeg ikke lide at snakke med norske medier om det her, fordi det er blevet for stor en historie, men jeg lavede sangen og videoen, imens jeg havde en masse ballade med politiet. Det var faktisk meningen, at jeg skulle i fængsel, men jeg stak af, før jeg kom hele vejen ind i fængslet.

Okay, hvordan stak du af?
I Norge har du midlertidige celler, hvor du skal vente, før du kommer i fængsel. Politiet skal ordne noget papirarbejde, og du skal vente i cellen imens. Og mens de var i gang med det, spurgte jeg, om jeg måtte gå ud og få noget luft, fordi jeg havde været der mange gange, og jeg vidste, at jeg kunne slippe afsted med at kravle op på et tag og slippe væk. Og det var så derefter, jeg udgav “Si Ingenting”.

Og musikvideoen blev så skudt, mens du var på flugt?
Nogle dele af den blev.

For det er vandrehistorien, som jeg har hørt den. At videoen blev skudt, mens du var på flugt.
Ja, men jeg spillede også fucking koncerter, mens politiet prøvede at fange mig.

Kan du fortælle, hvad du skulle i fængsel for?
Det var en masse ting. Biltyveri og alt muligt. Stoffer. Slagsmål. Så de samler alting og laver en stor sag.

Jeg bliver nødt til at spørge dig om det her: Jeg mødte en norsk fyr for noget tid siden, og vi kom til at snakke om dig. Han kendte dig ikke personligt, men sagde, at du havde tæsket en mindreårig. Er det rigtigt?
Nej, nej. I Norge vil politiet bruge medierne til at få dommeren på deres side imod dig, hvis du er en person, der har lavet meget ballade. Og sagen er, at det ikke var en mindreårig. Det var fire personer. Jeg havde en brækket hånd, og jeg tæskede dem med en brosten. Jeg er ikke stolt af det eller noget, men de var fire mennesker, der chikanerede min ven, der var fuld. Og det var ikke rigtigt af mig at gøre, men ting kan ske, når man er fuld. Folk, der kender mig, ved, at jeg ikke ville tæske en fyr uden grund. Hvis jeg pludselig ser en stor fyr chikanere en lille fyr, vil jeg tæske den store fyr, for det er ikke rimeligt.

Jeg går ud fra, at du voksede op i et hårdt kvarter.
Ja, jeg kommer fra et område, der hedder Lakevåg i Bergen. Det er et socialt boligbyggeri. Der har været tv-programmer om det, for det er et af de mest åbne narkomiljøer i Europa, og det er to minutter fra mit barndomshjem.

Hvornår fandt du så ud af, at du er bedre end gennemsnittet til at rappe?
Sådan har jeg aldrig tænkt. Min manager siger altid, at jeg skal lave mere musik, men jeg vil bare have det sjovt uden at forcere noget. Jeg kan forcere det og lave 100 tracks, men jeg går kun i studiet, når jeg har lyst til at gå i studiet. Jeg tror, at det giver et bedre resultat, fordi man bare har det sjovt, og det var sådan, det hele startede. Og hvorfor ændre på noget, der går godt?

Skriver du ned på din telefon, når du laver rim?
Ja, nogle gange ligger jeg i sengen og burde sove, men så føler jeg mig pludselig kreativ. Så bliver jeg oppe i seks timer og laver musik. Jeg prøver at sige til mit management, at de ikke skal presse mig, for jeg kunne udgive 100 sange, der er lort, men jeg vil udgive musik, som jeg tror 100 procent på. Jeg har udgivet ti sange om året, og folk venter stadig på mere musik. Så hvorfor ændre på det? Gucci Mane producerede fucking 3.000 sange om året, måske. Men 2.984 af sangene var lort.

Haha, han freestylede også næsten dem alle sammen. Noget helt andet: Mærkede du noget til, at din sang var med i SKAM?
Det er svært at svare på. Det var nice, at SKAM ville bruge min musik, men for mig er det ikke vigtigt at være en stjerne. Jeg vil bare have det sjovt og være sammen med de folk, jeg godt kan lide at være sammen med. At jeg tjener penge på det, er en stor bonus.

Følger du med i dansk rap?
Ja, lidt. Nogle gange går jeg bare ind og finder skandinaviske spillelister og sætter dem på. Jeg kan godt lide Gilli og Ung Cezar. Og MellemFingaMuzik. Der er noget sindssyg musik i Danmark.

Hvad er så dit næste skridt?
Jeg har spillet så mange festivaler og koncerter i år, så nu skal vi sætte os ned som et team og planlægge, hvordan vi spiller mere til en højere pris. En større produktion og et større show. Jeg vil gerne spille færre koncerter næste år, men lave mere fuldendte shows, hvor jeg bruger flere penge på produktion, lys, ild og alt sådan noget. Lave et koncept.

Hvad skal der ske nu, når sommerfestivalerne er slut?
Med min historie, hvor jeg har lavet en masse lort, prøver jeg faktisk bare at finde stille øjeblikke i mit liv, der kan hjælpe mig med at finde inspirationen frem. Så jeg har købt en hund og tager tit op i bjergene. At være i naturen er det bedste, du kan gøre for dit hoved.

Og du er stadig i Bergen?
Jeg vil aldrig forlade Bergen.

Tak for snakken!