27-årige Andrea, 28-årige Yannick og 24-årige Cecilie er alle LGBTQ+personer, men de har ikke lyst til at deltage i Copenhagen Pride-paraden, der lørdag den 18. august samler mere end 20.000 personer for at fejre LGBTQ+personer.
Paraden, der er blevet afholdt siden 1996, plejer ellers at være et tilløbsstykke, hvor en broget skare af deltagere og tilskuere samles under regnbueflaget til en ekstatisk folkefest. Den første Pride voksede ud af modstanden mod politiets angreb mod en homobar i New York. De massive protester og optøjer, også kaldet ”The Stonewall Riots”, var afgørende for skabelsen af LGBTQ+bevægelsen i USA. Og i dag, godt 50 år efter optøjerne i New York, har de tre københavnere nu besluttet sig for at lave deres egen parade på Nørrebro. Det bliver den første Pride-parade i København, der ikke er en del af Copenhagen Pride.
Videos by VICE
”Vi sad hjemme hos mig og drak vin og talte om, at jeg ikke er tryg ved at fejre min ”prideness” sammen med politikere, som taler om, at indvandrere og flygtninge er imod LGBTQ+miljøet,” fortæller Andrea. ”Jeg jokede og sagde: Du finder mig først til Priden, hvis jeg kan samle folk nok til, at vi kan dreje til højre og gå til Nørrebro i stedet. Så fik vi idéen til bare selv at lave vores egen pride på Nørrebro.”
Der er rigtig mange forskellige interesser og kampe i det danske LGBTQ+miljø. Men foruden at dele frustrationen over ikke at føle sig hjemme i Copenhagen Pride, er alle tre arrangører også panseksuelle. Det vil sige, at de er tiltrukket af alle køn og ikke tænker i en binær cis-forståelse.
Som Andrea siger: ”Det betyder, at jeg er tiltrukket af alle køn og mennesker, I just wanna have sex with everyone, og jeg tænker ikke på køn som en binær ting.”
De er alle tre aktive i LGBTQ+miljøet i forvejen; Cecilie og Andrea har været med til at arrangere filmfestivalen MIX Copenhagen, Yannick har tidligere været en del af Unicorny Camp på Roskilde Festival og været med til at arrangere en Cutie.BPoC-fest (Queer Trans Inter Black People of Colour) i København sidste år, hvor man skulle være racegjort (et begreb, som understreger, at man mener, at race er konstrueret og for eksempel ikke er biologisk) ikke-hvid minoritet og LGBTQ+person for at deltage.
Det er ikke første gang, der er parade på Nørrebro. Fra 2001-2005 var Nørrebrogade en del af ruten, ligesom queers fra Ungdomshusbevægelsen lavede en mindre parade i Griffenfeldsgade med parolen, ”69 er også en position”. Det første år, der var parade på Nørrebro, blev der kastet sten mod deltagerne.
Nørrebro Pride bliver dog ikke alene om at fejre Pride på Nørrebro i år. I tirsdags annoncerede den højreradikale advokat Rasmus Paludan, der er leder af partiet Stram Kurs, nemlig, at hans parti også laver en Pride-parade, der går gennem Nørrebro, fordi de mener, at Nørrebro er stedet, hvor ”homofobi hersker allermest”.
Vi har spurgte Cecilie, Andrea og Yannick, hvorfor det er nødvendigt for dem at arrangere en ny Pride Parade – og hvordan de har det med at skulle dele Nørrebro med Stram Kurs på lørdag.
Broadly: Hvorfor går I ikke med den anden Pride?
Andrea: Det er en kæmpestor virksomhed, der bruger aktivisme til at tjene penge. Den er kurateret til de hvide og cis-kønnede, og de kan ligeså godt lave den for heteroerne snart.
Cecilie: Der er noget fordækt i at hylde rettigheder, som LGBTQ+personer har opnået, samtidig med man arbejder med virksomheder, der undertrykker andres menneskerettigheder. Hvordan kan du samarbejde med Nestlé og Coca Cola?
Andrea: Jeg kan ikke sige ’fuck ghettoplanen’ lige ved siden af nogen fra Danske Bank, der profiterer på ghettoplanen. Hvorfor skulle jeg gå med fjenden? Vi vil reclaime Pride-ordet. Det er ikke en fest, og det er ikke en virksomhed.
Yannick: Der er så mange ting, som den officielle Pride ikke sætter fokus på. For eksempel er unge LGBTQ+personer i højere grad hjemløse, og vi er udsatte på så mange måder. Det kan den officielle Pride ikke tale om, for så kan politikerne ikke købe deres point. Copenhagen Pride prøver at lave mere politiske arrangementer også, men det hjælper ikke, hvis rammen er den samme, og man prøver at tjene penge og pinkwashe virksomheder, militæret og alt muligt andet.
Broadly: Men skal man ikke lade være med at splitte Copenhagen Pride og hellere sende et signal om sammenhold sådan en dag?
Yannick: Hvis vi skal snakke om sammenhold, må vi kigge på de ting, der gælder i LGBTQ+miljøet. Vi har forskellige køn, vi har forskellige klasser, vi er racialiseret forskelligt. Nogle er uden statsborgerskab og bliver deporteret lige nu, og andre kan måske ikke få adgang til queer rum på grund af kropskapabilitet. Jeg vil gerne stå samlet, men Copenhagen Pride splitter os allerede.
Cecilie: Jeg er deres officielle billede af, hvordan Pride ser ud, men Yannick og Andrea ser ikke sig selv repræsenteret. De vil måske føle sig som tokens, hvor de hvide bøsser og lesbiske går først, og så kan de få lov til at være en del af det. Og måske skal du hylde dig selv sammen med politiet, selv om du har haft dårlige erfaringer med dem.
Andrea: Spørgsmålet om splittelse dukker først op, når der er et alternativ til noget, der tidligere har haft monopol. Hvis jeg ikke har Nørrebro Pride, så har jeg ikke nogen pride, og jeg har også lyst til at gå ned ad gaden og være ’my queer fairy self’ – selv om jeg hader glitter. Man kan godt stå sammen, men dem, der har privilegier, skal kende dem. Tag et skridt tilbage, og lad andre gå forrest.
Broadly: Hvem skal så gå forrest i jeres Pride?
Yannick: Vi vil gerne have, at det er ikke-hvide queers, der går forrest, og vores plan er, at de hvide skal gå bagerst.
Andrea: Nørrebro var engang mest ikke-hvidt, men nu er det i gang med at blive gentrificeret. Så de skal all the way to the back.
Yannick: Det er også fint at prøve at have den her politik til en demo. Det siger noget om, hvem det er, vi anerkender, når man går ned ad gaden og kræver forandring.
Broadly: Hvad har I gjort for at få det hele til at lykkes?
Cecilie: Som det første har vi rakt ud til alle de organisationer, som vi gerne vil arbejde sammen med. Black Lives Matter Denmark, Cutie.BPoC, Transpolitisk Forum, Sabaah. Dem, vi gerne vil se i vores Pride.
Andrea: Vi gik også ned ad Blågårdsgade, hvor paraden skal gå igennem og snakkede med de lokale, så de vidste vi kom, og spurgte, om de havde lyst til at være med.
Yannick: Der kommer for eksempel til at være en workshop for børn på café Sorte Firkant. Vi har også talt med forskellige religiøse communities, brugerstyrede steder og kulturhuse og den boligpolitiske bevægelse, Almen Modstand, der arbejder imod ghettoplanen. Vi ville gerne tale med dem, der er på Nørrebro, for at lave en Pride, hvor lokalmiljøet er en del af det. Det er ikke det samme som at marchere ned ad Falkoner Allé, som den anden Pride gør, haha.
Andrea: Det kan godt være, at Copenhagen Pride har skrevet ”official” inde på deres FB, men det giver ikke mening at tænke i en officiel og en ikke-officiel Pride. Vores Pride er ikke et alternativ, men en Pride i sin egen ret. Man kan holde sin Pride hvor som helst, om den så kun dækker to bygninger, men man kan ikke komme og holde en Pride hjemme hos nogen uden at involvere dem, der bor der.
Cecilie: Jeg håber, at der næste år er en pride i Albertslund eller Brøndby, og så kan Copenhagen Pride en dag skal trække deres navn tilbage.
Broadly: Hvem kommer til jeres Pride, og hvem har været med til at lave den?
Andrea: Der var alle mulige, der sagde nej til at give os materialer til at lave bannere. Der var en, der sagde, ‘ring hertil, hvis det handler om sponsorering’, men vi har ikke lyst til sponsorering. For det første vil vi ikke have jeres logo nogen steder, og for det andet har vi ikke noget sted at putte jeres logo, og det kommer vi heller ikke til at få. Vi vil hellere bruge energi på at snakke med lokale aktivister end en eller anden big boss et sted. Så Transpolitisk Forum har givet materialer til bannere, de hjælper med oprydning, og de har også været gode til at sige, ‘har I overvejet at gøre sådan her?’ Vi har en yoda, vi kan ringe til og sige: ‘Hjælp, everything is burning!’
Cecilie: Vi skal også mødes med Pink-Sort Blok, der organiserer anti-pride. Vi skal gå et stykke sammen og fejre, at det er stort, at vi laver vores egne parader.
Yannick: Vi er tre i arrangørgruppen, men det føles, som om vi er mange, der laver det. Da vi malede bannere på Nørrebro, kom der to, måske 11-årige, og spurgte, hvad vi lavede, og hvorfor vi sad og malede, hvor de bor. Da vi sagde, vi var en gruppe bøsser og lesbiske, der malede bannere sagde de, ”cool, må vi ikke være med?”
Broadly: Hvorfor holder I jeres Pride på Nørrebro?
Andrea: Jeg synes, det ville være uacceptabelt at holde en Pride uden at sige noget om burka- og niqab-forbuddet og ghettoudspillet. Og det er især Nørrebro og Nordvest, der bliver påvirket af de politikker, fordi det historisk er et ikke-hvidt område. Det er ting, som Copenhagen Pride ikke taler om, fordi de ser sig selv som hvide, cis-kønnede mennesker.
Yannick: Burka- og niqab-forbuddet hænger sammen med Pride, fordi LGBTQ+personer er alle vegne, men det har også noget at gøre med statsracisme og statsvold. Der var også lømmelpakken, der rammer ikke-hvide hårdere. Det er uretfærdigt, og vi må stå side om side og kigge på, hvad det er, vi har til fælles.
Broadly: Hvad siger I til, at Rasmus Paludan og co. nu også laver parade på Nørrebro?
Yannick: Nørrebro er en kampplads for højrefløjen og deres ghettopakke og anti-hjemløse-lovgivning. Rasmus Paludan siger, at muslimer er homofober, at LGBTQ+personer ikke er velkomne på Nørrebro og tager LGBTQ+personer som gidsler i et racistisk verdenssyn. Ham og andre, der diskriminerer andre minoriteter på baggrund af LGBTQ+interesser, er ikke velkomne. Vi sparker ikke nedad, vi sparker opad.
Cecilie: Jeg er rigtig irriteret over at blive brugt som argument for islamofobi. Der findes også homo- og trans-muslimer. Det er super nederen at blive brugt som argument til at forfølge en hel gruppe med påskud om, at de ikke lever op til danske værdier, på trods af at der er lige så mange danske og hvide, der også er transfober og homofober. Det bliver brugt som et påskud for at tvinge muslimske kvinder til at tage deres tøj af.
Yannick: Det sætter også os, der er ikke-hvide racegjorte queers i en virkelig akavet situation. Hvor skal vi så tage hen? Der er en fortælling om, at Nørrebro er homofobisk og transfobisk, fordi det er de sorte, arbejderklassen og de ikke-hvide, og dem skal man være bange for. Der er altså også alle mulige hvide LGBTQ+personer, der flygter fra provinsbyer og fra landet, fordi det er det eneste sted, de kan være safe. Heteropatriarkatet er ikke et brunt eller et sort problem. Det er et globalt problem, og det kan ikke bruges som en undskyldning for racistisk statspolitik.
Broadly: Men hvad gør I, hvis I bliver angrebet på Nørrebro?
Yannick: For os er det vigtigt, at hvad nogle enkelte personer vælger at gøre ikke bliver brugt til kollektivt at afstraffe en hel udsat gruppe i vores navn.
Andrea: Hvis der sker noget, er vores besked at bebrejde, hvad der skal bebrejdes. Og det er hvid cis-heteronormativitet, der er problemet. Ikke muslimerne.
Yannick: Folk tror, at der ikke er en dialog mellem muslimske miljøer og LGBTQ+miljøer. Der er overlap i sådan en organisation som Sabaah, men vi har også haft dialog med muslimske miljøer lokalt på Nørrebro, der arbejder for at skabe rum for vores Pride.
Andrea: Og det med at lave nye forbindelser starter og slutter ikke med paraden. Vi har fået meget støtte, fordi der er nogen, der har lavet rigtig meget benarbejde. Og min drøm er, at Nørrebro Pride kommer igen næste år, fordi Nørrebro ønsker den skal være der.
Yannick: Jeg håber bare, at det her kan være endnu en anledning til, at man kan se de kampe, der hænger sammen. At man på trods af sine forskelligheder kan anerkende hinanden så dybt, at vi bagefter kan slå stærkere slag for vores kampe hver især.
Cecilie: Måske giver det endda anledning til refleksion hos Copenhagen Pride om, hvordan de kan blive mere inkluderende, så man kan kan gå sammen med dem en dag?
Yannick: Ja, måske skal de lige smide Danske Bank ud først, haha.
